Travel

Når lokummet brænder

By January 29, 2017 No Comments

Blogindlæg fra Søndags-Support 29. JANUAR 2017

Kære Ombygger,
Sidste søndag lovede jeg dig at jeg denne søndag ville vende tilbage til det her med værdien af at rose sig selv, men jeg vil være så fræk og flabet at skyde den til næste søndag, fordi jeg glemte faktisk at vende en ret vigtig detalje med dig i søndags.
Så den lille -men vigtige- detalje bliver jeg simpelthen nødt til at dele med dig i dag.
Selvros næste søndag! Promise!

Nå, men i søndags fortalte jeg jo at en af de ting jeg gjorde var at jeg rakte ud efter hjælp. 
Og jeg gjorde det i nye græsgange om man så må sige, det vil sige at jeg rakte ud efter nogen som jeg ellers ikke var så ”tæt” med, og det gjorde jeg fordi den der var ”den bedste veninde” var der ikke, og det værste er næsten, at jeg godt på forhånd inderst inde vidste at hende ville jeg nok ikke kunne regne med når ”lokummet en dag brændte”, og det passede så desværre meget godt.

Den vigtige detalje kommer nu, og det er altså helt essentielt det her, og som jeg skrev sidste søndag, så kan jeg simpelthen ikke svare på hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, jeg gjorde det bare. Så det var altså ikke noget jeg havde læst mig til at sådan og sådan skulle jeg gøre, det skete bare, og det har virket!

Derfor skal du også høre om det, for måske kan det gøre noget for dig også.

Den essentielle detalje er: Jeg bad dem om ikke at tale mig efter munden!

Jeg sagde til både de gode gamle veninder der stadig var der og til de nye lidt mere perifere veninder jeg havde rakt ud efter, at jeg ikke havde brug for at høre at eks’en var ”et dumt svin”, men at jeg havde brug for at se tingene i et større perspektiv og at jeg havde brug for at lære hvad min andel var i denne ulykkelige slutning.
Og dét gav pote.

Det gjorde nemlig at de rent faktisk gav mig inspiration til at se tingene i et andet lys.
Det betød at de ikke bare strøg mig med hårene og sagde det var synd for mig og at han bare var dum og ond, men at de gjorde sig umage for at lytte til hvad jeg sagde, analysere og komme med deres tanker omkring det hele.

En anden vigtig -og jeg mener RIGTIG vigtig- ting var selvfølgelig at jeg gjorde mig umage for at fortælle tingene som de var.
Virkelig som de var!
Også selvom der var nogle af de ting jeg havde gjort og sagt i forholdet til min eks som jeg skammede mig over og som jeg godt vidste enten var utiltalende og usympatiske eller meget lidt flatterende.

Som regel ved vi jo godt -dybt inderst inde- når vi har været nogle røvhuller eller når vi har opført os uretfærdigt og urimeligt, men som regel vil vi bare ikke rigtigt være ved det fordi vi så nærmest ikke kan holde os selv ud.

Ganske enkelt.

Og så lyver vi lidt for os selv og vi pakker det hele lidt ind i nervøs velour så vores usympatiske side ikke virker nær så usympatisk.
Eller vi giver årsager og grunde, skylden for  at ”vi var nødsaget til” at foretage denne usympatiske handling fordi vi var uskyldige ofre for omstændigheder noget eller nogen havde bragt os i.
Men det er jo ikke altid helt rigtigt.
Som regel har vi et valg…

Og ofte tager vi selvfølgelig det valg der er bedst for os selv.
Og dét skammer vi os over, fordi det er en af grundreglerne i de fleste menneskers opdragelse, at den slags er egoistisk og usympatisk.
Og det er det måske også, men den diskussion tør jeg slet ikke gå ind i, bevar mig vel, men vi træffer i bund og grund alle sammen nogle valg, ind i mellem, som ikke altid er lige fine i kanten.

Og sådan er det.
Det gør alle mennesker.

Jeg fortalte også om de gode ting han havde gjort og sagt.
Så jeg fremstillede ham langt fra kun i et dårligt lys. Langt fra.
Jeg fortalte om både det jeg så som hans gode og dårlige sider og altså også om hvad jeg så som mine egne gode og dårlige sider.
Jeg fortalte tingene som de var så neutralt som jeg kunne.
Også selvom det ikke var rart og selvom jeg var en anelse bange for hvad de så ville tænke, tro og mene om mig, min rolle og mine handlinger.

Men de er jo mine venner, og hvis de er rigtige venner, altså sådan nogle der er værd at samle på, så holder de stadig af mig også selvom jeg har gjort dumme ting, og hvis de også har et snert af selverkendelse, så husker de også alle de gange de selv har gjort dumme ting, og derfor dømmer eller foragter de mig ikke, for de ved at sådan er de også selv af og til, for sådan er vi alle af og til!

På den måde kan man også få skilt fårene fra bukkene i venskabskredsen, det fik jeg i hvert fald, og det er en kæmpe fordel selvom det måske i første omgang kan føles som et ultimativt svigt.
Men venner der ikke er loyale, forstående og rummelige er ikke rigtige venner, og venner der foragter og dømmer frem for at være konstruktiv og inspirerende er heller ikke rigtige venner og bør ikke optage en plads i ens liv.
Punktum.

Hvis man er klar på at gå all in på selverkendelse, og lægge alle kortene på bordet og klar til at få andre menneskers syn på tingene, så kan man altså virkelig lære en masse.
Det er da ikke super rart.
Bestemt ikke.
Og derfor er det de færreste der er klar til at gå den vej.
Men jeg kan altså på det varmeste anbefale det.

Det er den vej du skal gå hvis du vil rykke dig. Du er nødt til at erkende dine egne ”fejl” for at kunne forstå hvorfor en relation er gået i stykker og ikke mindst forhindre en ny relation i at gå i stykker.
Hvad enten det er parforhold eller venskaber vi taler om.

Og husk også, at det næste element i sådan en proces så er at tilgive sig selv.
Og det behøver altså ikke være særligt svært selvom man måske har gjort eller sagt noget man nærmest selv synes er helt utilgiveligt.
Fordi, vi gør -helt generelt- det bedste vi kan.
Det gør vi alle sammen.
Også dem man ikke skulle tro det om.
Vi gør det bedste vi kan, med de ressourcer og den viden vi har. (Det gjorde vores forældre også)
Vi kan ikke mestre noget vi ikke har lært.
Og hvis vi ikke har lært hvordan vi takler svære valg og hvordan vi håndterer store dilemmaer, så kan det være rigtigt svært at gøre det på en ordentlig facon.

Et klassisk eksempel er at vi ikke bryder os om at gøre et forhold forbi, fordi vi ved at vi kommer til at såre et andet menneske som vi jo egentlig holder af, men bare ikke længere elsker på den kæreste-agtige måde.
I stedet for at sige det lige ud bevæger mange sig ud i alle mulige og umulige søforklaringer som så på en eller anden finurlig måde holder døren lidt på klem for den forladte som jo ofte vil gøre hvad som helst for at vinde sin kæreste tilbage og som håbefuldt kæmper for at åbne den halvåbne dør helt, og sandheden er at døren er hermetisk lukket og at alt håb er ude og det har det været hele tiden, men har ikke været gjort klart og tydeligt nok, og det ender med at skabe en meget større følelse af at være blevet svigtet, forrådt eller udleveret hos den forladte end det ellers ville have gjort.

Problemet er at mange af os ikke har lært hvordan vi gør de her ting på en ordentlig måde -inklusive mig selv- og ingen af os ønsker at være røvhuller og ingen af os kan lide at såre andre og vi vil helst gerne kunne kigge os selv i øjnene.
Så vi prøver at ”skåne” men det får den modsatte effekt.

Det er bare ét eksempel.

Et andet eksempel fra min egen verden er at jeg i en sms til min kæreste skrev: ”Vi er ikke kærester mere!” fordi han skred i byen med drengene 5 dage efter min ufrivillige abort -mens jeg sad og græd på sofaen- og kl. 07:30 var han ikke kommet hjem endnu.
Men det er jo nok det dummeste jeg kunne have gjort.
For jeg havde jo bestemt ikke lyst til ikke at være hans kæreste længere.
Jeg var bare desperat.
Det eneste jeg ønskede at høre ham sige var at han elskede mig og at jeg ikke måtte gå fra ham.
Men det havde den modsatte effekt.
Jeg fiskede efter noget og jeg fik det i dén grad ikke.
2 uger efter var det slut.

Men jeg anede ikke hvordan jeg skulle håndtere situationen. Jeg vidste ikke hvad der skete inde i ham.
Og jeg viste ikke hvad jeg skulle stille op.

Det blev en lidt lang smøre, men summa summarum så gør vi nogle dumme ting nogle gange, fordi vi ikke ved bedre.
Så det er vigtigt at vi tilgiver os selv, for hvis vi går rundt og hader os selv kan vi ikke komme videre.
Det er også vigtigt at vi tilgiver andre. Også dem der har forvoldt os smerte.
Hvis ikke jeg havde tilgivet min ex, så ville det blive svært for mig at komme videre.

Nag og bitterhed holder os fast i en tilstand som vi ikke ønsker at være i.
Alligevel nægter mange at give slip på nag og bitterhed.
Fordi de synes ”det kun er rimeligt at hade dette menneske som har gjort en så meget ondt”. Problemet er bare at den person man nager had og bitterhed til er skide ligeglad.
For nu at sige det på pænt dansk.
De synes måske oven i købet at man er en stakkel. Og kan det lige blive værre?!

Den eneste, som had, nag og bitterhed går ud over, er en selv.

Den ubehagelige følelse i maven, de negative, sorte tanker, vrede, frustration og tudeture.
Alt sammen noget man selv gennemlever og som den anden ikke mærker noget til.

Så i virkeligheden er den bedste ”hævn” du kan tage, at tilgive.
Give slip.
Lade det gå.
Komme videre.
Se fremad.
Være glad!

Så selvom jeg har været en stor idiot på mange områder, så tilgiver jeg mig selv, fordi jeg vidste ikke bedre og jeg gjorde det bedste jeg kunne ud fra det jeg havde lært.
Og selvom han har været en gigantisk nar på mange områder, så tilgiver jeg ham, fordi han vidste heller ikke bedre og han gjorde det bedste han kunne ud fra det han havde lært.

Simple as that.

BRUG FOR AT LÆRE MERE OM HVORDAN DU HELER ET KNUST HJERTE?
TJEK DETTE 4 UGERS ONLINEFORLØB: SÅDAN HELER DU DIT HJERTE

En af de vigtigste ting hvis vi gerne vil udvikle os og ændre på nogle ting i vores liv, er altså at vi er åbne for at se på os selv og indrømme de fejl vi begår.

Problemet er at det er mange mennesker ikke parate til fordi vi så ikke kan se os selv i øjnene…
Så de lyver for sig selv…

Konstant og hele tiden.
For at få det hele til at se lidt bedre ud og for på en eller anden måde at retfærdig gøre afsindigt dårlige beslutninger eller virkeligt usympatiske handlinger.
Men når vi lyver for os selv så bliver vi ved med at begå de samme fejl igen og igen.
Når vi lyver for os selv så udvikler vi os ikke.

Så altså:

Hvis du vil udvikle dig, så kig indad, find selverkendelsen frem og få lagt kortene på bordet, også de ucharmerende. Svesken på disken!
Ræk ud i dit netværk og få folk til at hjælpe dig med at se nogle sandheder og se andre perspektiver.
Tag ved lære af de ting du selv ser og de ting du hører fra andre.
Og når jeg siger ”tag ved lære” så mener jeg at du skal prøve at finde en ny og anderledes måde at anskue eller gøre tingene på. Find ud af hvad du kan ændre på og hvordan du kan ændre på det.
Du kan altid finjustere hen ad vejen.
Vi bliver hele tiden klogere, så der er intet forkert, fordækt eller uægte i at ændre standpunkt.
Det betyder blot at vi har lært.

Måske har du slet ikke sådan et menneske du føler du kan få nye ”sandheder” og nye perspektiver fra i din umiddelbare venskabskreds, men så ræk ud efter en kollega, en chef, en ven af en ven et familiemedlem, en gammel skolekammerat eller hvem det nu kunne være.
Og lad nu være med at vælge en du godt ved du har i din hule hånd og som bare vil please dig. Vær nu lidt modig og vælg en der kan give dig noget ordentlig og nuanceret feedback.

Folk bliver faktisk meget smigrede af at man beder dem om deres hjælp og gode råd, så du skal ikke være bange for at spørge. Og skulle du blive afvist, så tag det med oprejst pande. Det bliver nok et emne jeg tager op en dag. Afvisninger. For jeg ved de er svære. Det synes jeg også selv.
Men man dør ikke af dem. Så bliver du afvist, så spørg en anden!

Du udvikler dig ikke ved at sidde og blive talt efter munden og strøget med hårene af velmenende venner og veninder.
Du udvikler dig heller ikke ved at rotte dig sammen med venner og veninder der har samme problem som dig selv så I kan sidde og ”bitche” og piske en stemning op og blive evigt enige om hvilke stakkels ofre for omstændigheder I er.

Not gonna work! Been there, done that så jeg ved hvad jeg taler om.

Så når du rækker ud, så lad være med at række ud for at blive strøget med hårene og få ret i alle dine antagelser, ræk ud for at lære!
Ræk ud og bed om hjælp til at se på dig selv og dine omstændigheder fra en ny synsvinkel så du kan udvikle en ny forståelse for dig selv, dine mønstre og de situationer du har haft en tendens til at havne i.
Du vil også samtidig få ny forståelse for hvorfor andre gør som de gør.

Det er hårdt med det er sundt.
Og det er simpelt men ikke nødvendigvis nemt.

I dare you!

God søndag

/Hanne ❤

Gør som mere end 5.000 andre

Få viden, indsigter, værktøjer og inspiration til at blive den bedste leder af dig selv.
Så du kan sætte retningen for dit liv i stedet for at andre gør det.
Du får -selvfølgelig- også først besked om nye kursusdatoer og gode tilbud.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Privatlivspolitik

.

Leave a Reply