Hej læser,
Jeg sidder her på et hotelværelse i Madrid og skriver til dig.
Jeg er hernede på en konference om selvhjælp og personlig udvikling, så jeg kan blive klogere på mig selv, på livet og på hvordan jeg kan bruge mine ydre og indre omstændigheder til mit eget højeste gode.
Og selvfølgelig med det for øje at jeg kan give det videre til dig hvis jeg oplever noget der hjælper mig med at få det bedre i livet. ❤
Men….
Eventet her i Madrid er virkelig en udfordring skulle jeg hilse at sige. Hvis du læste min Søndags-Support fra 23. april lige efter jeg var kommet hjem fra min ferie i Brasilien, så skrev jeg i de aller første første par linjer af indlægget at min ferie også havde været særdeles udfordrende. Og denne tur til Madrid er altså ingenundtagelse…
Tillykke til mig.
Jeg begynder at tænke om der mon er noget universet prøver at fortælle mig!?
Er der en lektie jeg ikke har lært endnu?!
Det må der jo være…
Anyway, jeg lovede at der snart kommer lidt refleksioner omkring det op på min YouTube kanal Hjerte Under Ombygning, og det gør der også! Jeg har bare ligget vandret i travlhed så der har ikke været overskud, men det kommer der forhåbentlig snart, og så vil jeg også berette om denne tur til Madrid, for der er så meget læring i det her jeg går igennem lige nu, og det vil jeg gerne dele med dig.
Men i dag vil jeg gerne vende emnet sammenligning.
At sammenligne os selv med andre er noget af det mest selvdestruktive og smertefulde vi kan gøre, hvis vi ikke gør det på en sund måde, og det gør de fleste af os desværre ikke, og vdet værste er, at vi ikke kan lade være med at sammenligne. Det er nærmest menneskeligt umuligt ikke at sammenligne, for det der gør os til mennesker og individer er vores ego, og egoets overlevelse er mere eller mindre afhængigt af at sammenligning.
Der er flere ting i det:
Vi sammenligner både for at tilfredsstille et behov for at “høre til”, men ofte opnår vi den modsatte følelse fordi vi sammenligner os på en uhensigtsmæssig og usund måde der skaber afstand eller udelukker og afskærer os.
Vi sammenligner også for at tilfredsstille et behov for at “være gode nok” og føle os “særlige” eller “specielle”, men igen, ofte med det modsatte resultat, enten fordi vi sammenligner os med nogle -helt udenfor vores liga- som vi idealiserer og sætter op på et -for os selv- helt uopnåeligt eller urealistisk piedestal eller fordi vi sammenligner os med nogle vi foragter eller ser ned på.
Ingen af delene er særligt hensigtsmæssige eller givende og ingen af delene vil bidrage til en sund udvikling af vores egen person.
Dermed ikke sagt at sammenligning ikke kan være sundt, for det kan det helt bestemt.
Sportsfolk og karrieremennesker kan opnå de vildeste resultater med sammenligning, hvis ellers de gør det rigtigt.
Men det kan helt almindelige mennesker som os så sandelig også.
Så hvad er så den “rigtige” måde at sammenligne sig selv med andre på?
Det er, at sammenligne os selv i øjenhøjde med andre. Og ikke sammenligne “op” eller “ned”.
Det er at finde ligheder og fællestræk fremfor fejl og afvigelser.
Og det er at lade sig inspirere og se på HVAD ER MULIGT FOR MIG?
Og hvis du er inde i en god process hvor du er ved at lære at elske dig selv, husker at prioritere at lave spejløvelser, husker at prioritere at få styr på dine tanker, husker at hjælpe dig selv det bedste du har lært når du har det svært og selvfølgelig husker at læse din Søndags-Support – God damn it Alexis! – så er du godt på vej til at kunne spørge dig selv HVAD ER MULIGT FOR MIG uden at se begrænsninger og forhindringer hele tiden, og rent faktisk tro på at stort set alt er muligt for dig også.
Selvfølgelig kan vi ikke lave om på vores udseende, eller det kan vi jo egentlig godt gøre med plastickirurgi, men det er dyrt og det er ikke altid at resultatet er lige godt, særligt ikke hvis det tager overhånd, men gør man det med måde kan det absolut være en super fin løsning for rigtigt mange, men man tager fejl hvis man tror det giver “fuld tilfredshed for pengene og øjeblikkelig lykke” for ofte vil der blot være noget nyt man så skal have lavet, fordi den usikkerhed der får os til at lægge os under kniven, den forsvinder ikke, heller ikke selvom vi får et fint og godt resultat. Sådan er det i hvert fald tit. Ikke altid, men tit. Og så er det skruen uden ende, og det resultat den spiral ender op med er sjældent noget kønt syn…
Hvor mange gange har man ikke siddet og kigget på billeder i medierne af kendte der har fået flere operationer end hvad godt er, og tænkt, gud hvor er det bare synd han/hun var jo ellers så pæn!?
Så hvis vi nu tager udgangspunkt i at vi ikke kan ændre vores udseende, så er det jo absurd at sammenligne os selv med mennesker der har nogle træk vi aldrig selv kan få, ligegyldigt hvor meget sellerijuice vi indtager og ligemeget hvor meget vi træner, peeler, scrubber eller sminker.
Men vi gør det alligevel…
Og det gør så ondt, så ondt og vi ender med at leve i skyggen af de mennesker vi sammenligner os selv med, istedet for at leve og gro i vores eget lys og se på hvad der er muligt for os!
Der hvor jeg er værst til det, er når jeg er på festival:
Jeg sammenligner mig selv med alle de mange smukke kvinder der er yngre, smukkere og slankere end mig. De har tilmed også en federe stil, en bedre hårdag, en smukkere stemme, en federe personlighed osv. osv.
Og jeg bliver så trist og nedtrykt og får svært ved at nyde min festival, fordi jeg hele tiden nedgør mig selv.
Jeg ser også alle de vennegrupper der sidder sammen og hører musik ved teltene, de griner og hygger sig og virker godt sammentømrede og harmoniske, og det lader til at de virkelig har det sjovt og fedt sammen, og så tænker jeg tit:
“Det har jeg ikke…”
“Jeg har ikke sådan en sammentømret vennegruppe på ti eller derover, hvor vi bare allesammen er i total harmoni og hvor vi bare vil det samme og hygger os fra solen står op og til langt efter den er gået ned…”
“Det har jeg aldrig haft….”
“Jeg har stræbt efter det, men aldrig haft det…”
“Hvorfor har jeg ikke haft det…?”
“Hvorfor kan jeg ikke finde venner der vil det samme som mig?”
Og så begynder tsunamien af tanker om hvorfor jeg aldrig har haft det, og hvad der mon er galt med mig, oveni alle tankerne om hvorfor jeg ikke blev velsignet med et bedre udseende, og hvorfor jeg ikke bare var født i ’93 og ikke ’73 og jeg banker mig selv i hovedet med hvorfor jeg dog ikke bare kan være glad og tilfreds og for helvede snart lære at hvile i mig selv og den jeg er, fordi jeg jo godt ved at det på ingen måde er fordrende for den energi jeg gerne vil udstråle, eller for den tilstand jeg gerne vil være i, eller for det menneske jeg gerne vil være eller for muligheden for rent faktisk at tiltrække og møde en potentiel ny kæreste med de kvaliteter der er vigtige for mig, når jeg går og har det sådan indeni, fordi jeg konstant ødelægger mig selv ved at sammenligne mig med idealer jeg aldrig kommer til at kunne leve op til…
Ja!
Så er det ude nu!
Og jeg ved at jeg ikke er alene med de her tanker.
Så her kommer et par tips -som jeg selv er begyndt at bruge- til hvordan du kan sammenligne dig med andre på en god og sund måde, hvad enten det handler om udseende, karriere, kærlighedsliv, økonomi, eller livsstil.
Sammenlign for at udvikle dig og lære noget af dem du sammenligner dig med. Det kunne f.eks. være at du kan lære hvordan du -på en god måde- kunne gøre noget anderledes end den du sammenligner dig med.
Ikke fordi den du sammenligner dig med ikke er god, men derimod netop fordi vedkommende er god og det derfor kan bruges som inspiration.
Hvis du f.eks. gerne vil have din egen YouTube kanal om Makeup & Skønhed så kan du sammenligne dig selv med andre der har sådanne kanaler og lære hvordan du ville kunne skille dig ud, og se på hvilke kvaliteter du har som ville kunne gøre din kanal unik.
Så altså ikke noget med at du skal være bedre, og at hende/ham den anden stinker, for den form for motivation fører dig ingen vegne, og altså heller ikke noget med at hende/ham den anden har så og så mange følgere og det kommer du aldrig til at få, for så giver du op før du overhovedet får startet.
Men altså en sund tilgang til hvordan du på en god måde kunne skille dig ud fra nogle af de andre gode. Kig dem over skulderen og lær. Og find din unikke stil.
Der er ALTID nogle der vil kunne identificere sig med PRÆCIS dit budskab og som vil foretrække DIN måde at kommunikere det på.
Da jeg startede min blog og efterfølgende begyndte at lave min Søndags-Support, gjorde jeg det egentlig for at hjælpe mig selv, men jeg kunne hurtigt se at det rent faktisk også hjalp andre, og dét har drevet mig lige siden.
Men i starten da jeg kiggede på andre bloggere der skrev om selvhjælp og personlig udvikling -og sammenlignede mig med dem- så mistede jeg næsten modet, og overvejede om jeg bare skulle gøre det på deres måde så jeg også kunne få lige så mange læsere som dem og lige så mange følgere på Facebook og YouTube som dem.
Men heldigvis holdt jeg fast i at gøre det på min måde, og dele mit budskab på min facon, bruge mit eget sprog, skrive om det som jeg synes var relevant, og nu har jeg over 4500 læsere hver søndag.
Det havde jeg aldrig set komme.
Og det er kun kommet fordi jeg holdt fast i at være mig selv, fremfor at prøve at prøve at kopiere noget som andre gjorde -eller fremfor bare at give op. I stedet prøvede jeg at se på hvad jeg kunne gøre anderledes, og hvilken “model” der ville være “mest mig”.
Det var ikke nogen livsklog og bevidst beslutning skal jeg skynde mig at sige, det var helt tilfældigt, men nu når jeg ser tilbage kan jeg se at det var det jeg gjorde, så derfor bliver det punkt 1: Sammenlign for at lære (hvem du er).
Når du ser på andre, så kan du bruge det til at skabe dine egne fremtidsvisioner, du kan suge inspiration og bygge dine ambitioner op. I stedet for at være fortvivlet over andres succes (for den skaber kun fokus på egen mangel og det gider vi ikke) så brug andres succes til at skabe visioner for hvad der kunne være muligt for dig. (For hvis det er muligt for andre, så er det jo også muligt for dig, ikke?)
Jeg ved at det her er nemmere sagt end gjort, men det kan lade sig gøre, man skal “bare” øve sig.
Det er ligesom med alt muligt andet. Hvis du vil lære spansk er du nødt til at øve dig. Det samme gæder når vi skal lære at se ting i et andet perspektiv.
De fleste af os har brugt store dele af vores liv på at blive nedtrykte over at mangle noget som andre har, hvad enten det er udseende, rigdom eller succes på jobbet. Ikke fordi vi ikke under dem det, men fordi vi gerne selv ville være i deres sko.
Vi har fået tudet ørene fulde af at “misundelse er en grim ting”, så vi skammer os ovenikøbet over at vi er kede af at mangle noget vi gerne ville have og som vi kan se at andre har/har opnået.
Dobbelt nedtur.
Men vi skal absolut ikke skamme os!
Vi skal istedet bruge misundelsen som benzin!
Glem alt hvad du har lært om hvor grimt det er og brug det som dit drive!!!
Det kan da godt være at nogle moralske vogtere synes det er grimt, men ikke desto mindre er det en følelse de fleste af os rammes af i ny og næ, og den gør os fortvivlede og hadefulde, hvilket kun forvolder smerte hos os selv.
Mange af os har aldrig lært hvordan vi kan bruge misundelse -eller lad os i stedet kalde dem “gode vækstdrømme”- til noget konstruktivt der gavner vores eget højeste gode, istedet lærte vi bare at foragte dem der havde noget vi ikke selv havde, det gjorde jeg i hvert fald, med det resultat at jeg nærmest blev ædt op af foragt indvendigt fra og accepterede status quo i mit eget sølle liv, naturligvis i den overbevisning at de mennesker der havde det jeg ikke selv havde alligevel var nogle forfærdelige røvhuller.
Velkommen til dit kedelige middelmådige liv Hanne…!!!
Lad mig skyndsomst understrege at der intet er i vejen med middelmådighed, hvis det er det man gerne vil, og det er der rent faktisk nogle der vil, men nogle af dem der siger de gerne vil det, lyver for sig selv…
Det gjorde jeg.
Big time.
For jeg har altid gerne ville noget stort.
Jeg har altid haft ambitioner.
Men jeg har aldrig opnået noget særligt for jeg har altid ladet mig bremse i overbevisningen om at det alligevel ikke var muligt for mig, og forsvaret det med at jeg heller ikke gad være sådan et røvhulle-nul som dem der havde alt det jeg gik og drømte om…
Hej-hej selvbedrag!
Nå, men tilbage til emnet: Hvis vi skal blive i historien om ønsket om at skabe din egen YouTube kanal om Skønhed & Makeup, så kunne det at sammenligne for at skabe visioner og ambitioner for dig selv, også handle om at du ser noget andre gør og får inspiration til at gøre det samme, men med dit twist selvfølgelig.
Så ved at sammenligne dig med andre, kan du altså også få idéer til at gøre noget du ikke selv ville være kommet op med.
Hvis du sammenligner dig selv på de to ovenstående måder, for at lære og skabe visioner og ambitioner, så kan det næsten kun føre til dette punkt 3, nemlig at du udvikler dig.
Så når du har lært de to ovenstående, så prøv at stræbe efter dette punkt tre.
Find inspirerende mennesker du kan sammenligne dig selv med, som du kan lære noget af.
Læs deres bøger, se dem over skuldrende, køb deres kurser og sug til dig.
Hvis dine sammenligninger handler om udseende, hvilket mine ofte gør fordi jeg virkelig har nogle dybe ar på sjælen hvad det angår, så kunne det være at lære noget af mennesker der er mere udfordrede end dig på det punkt og se på, HVAD KAN JEG LÆRE AF DEM?
Hvad gør de, hvad siger de og hvordan kan jeg implementere deres gode erfaringer i mit eget liv?
Hvis du kan sammenligne dig selv med mennesker som har succes, blive inspireret, bruge det som drivkraft og motivation, så har du en sund, ydmyg og blomstrende tilgang til sammenligning.
Hvis vi sammenligner os selv med mennesker som har succes, og bliver bitre, så går vi i for små sko og vi ødelægger os selv og blokerer for de muligheder der ligger lige foran os.
❤
God søndag
/Hanne
❤
Her er et par inspirerende videoer om det emne, måske de kan inspirere dig også:
Lizze Velasquez, her står en kvinde der har været udsat for at blive stemplet som “Verdens grimmeste kvinde” på nettet, og som har været udsat for så massiv mobning at det får den mobning jeg selv har været udsat for til at ligne rene kærlighedserklæringer.
Blandt andet var der engang en der sagde til hende, “Hvorfor skyder du ikke bare dig selv i hovedet?”
Kan man overhovedet begynde at forestille sig hvordan det må føles og hvad det gør ved ens selvværd og selvopfattelse…??
Lizzie er på smukkeste vis alligevel i stand til at finde det positive ved alle hendes egne “skavanker” og alt hvad hun har været igennem, og deler med os hvordan hun har brugt andre menneskers nedladenheder som sin benzin og motivation til at nå sine mål. Det er ualmindeligt inspirerende.
Lizzie stiller også spørgsmålet: “Hvad lader du definerer DIG?”
Og hun fortæller om hvordan hun har vendt tingene på hovedet og skabt sine egne definitioner af hvad hun mener skønhed og lykke er.
Stærkt. Meget se-værdi.
Whitney Thore, gik viralt med videoen “A Fat Girl Dancing” og fik dermed sat gang i debatten om kropsidealer. I denne TED talk fortæller hun om et liv med skam som en evig følgesvend, noget mange af os helt sikkert kender, hvad enten det handler om vores vægt, udseende, baggrund eller personlighed.
Hun giver os sit bud på hvordan vi håndterer vores egen selvopfattelse i et samfund hvor man måske ikke lige passer til de sociale skønhedsidealer. I følge Whitney er svaret at finde vejen til et liv uden skam.
Når hun fortæller om nogle af de hjerteskærende verbale -og fysiske- overgreb hun har været udsat for fra andre, så er det helt ufatteligt stærkt at hun nu kan stå på en scene og fortælle om sin rejse mod et mere positivt selvbillede.
Personligt er der meget jeg selv kan lære af mennesker som Whitney her og Lizzie ovenfor!
Hun -og Lizzie- har min dybeste respekt og beundring.
Amen!
Jenny Schatzle, fitness coach fra Santa Barbara lever til daglig af at hjælpe mennesker der ikke bare leder efter et “quick fix” eller et nyt mirakel fitness-program, men efter hele “pakkerejsen” mod et lykkeligere og mere sundt liv.
I følge Jenny sker forandringen når du opdager hvor “AWESOME” du allerede er! Og jeg kan kun give hende ret.
Hun serverer et opløftende budskab om hvordan “den perfekte krop” bygges indefra og ud og ikke omvendt, og om hvorfor vi ikke skal sammenligne os med andre og om vigtigheden af selvkærlighed og selvrespekt.
Jeg er vild med hende, også selvom hun måske er lidt højrøstet, men det ved hun godt selv, og hun har taget ejerskab over det.
100% respekt herfra!
Iøvrigt kommer hun med et ret sigende citat fra sin mor som havde sagt at hun skyndte sig at sige højt til alle at hun var for fed, fordi hun vidste at alle tænkte det om hende, og derfor sagde hun det selv højt, sådan så folk ligesom fik ad vide at hun godt selv vidste det… Lidt kluntet formuleret af mig, men se videoen, hun fortæller det så fint og jeg kunne med det samme sætte mig ind i hendes mors tankegang!
Robert Hoge, forfatter til bogen “Ugly”, deler sin egen smertefulde historie om hvordan han lærte at tage ejerskab af sit ansigt på trods af “defekter” og “skønhedsfejl” . Han giver også sit eget bud på hvad ægte skønhed er.
Stærkt, smukt og sårbart foredrag.
Du kan eventuelt også se min YouTube video “Sådan opbygger du følelsen af at høre til” hvor jeg kommer med et par idéer til hvordan du kan sammenligne dig selv på en sund måde, med både ting og mennesker. Hvis du ikke gider at høre så meget af min mening om sorg- og terapigrupper, så kommer det om sammenligning ca. 8 min inde i videoen 🙂
