Blogindlæg fra 29. april 2018
I dag vil jeg fortsætte med at grave ned i emnet om hvad årsagen er til at vi ofte ser os selv gentage de samme fejl og gå ind i de samme negative relationer igen og igen.
Jeg håber at det kan give noget inspiration til at stoppe det her mønster, hvis du har sådan et.
Som en veninde så rigtigt sagde til mig for nylig, så er al forandring virkelig hårdt arbejde.
Det må vi bare erkende.
En af de ting man kan gøre når man står midt i en forandringsproces, det er at øve sig dagligt i hele tiden at rette bevidsthed mod sine udfordringer, og hele tiden eksperimentere med at gøre nye ting.
At øve sig kan også bestå i at lytte til inspiration igen og igen og igen.
Man kan også finde en bog der behandler det område hvor man er udfordret, og så læse den igen og igen, man vil formentlig opleve at tage noget nyt med sig hver gang man læser den, og man vil langsomt blive mere og mere ”moden” til at implementere de ting bogen foreslår, i sin hverdag.
Fordi det er det der er hele humlen, vi får det ikke implementeret. Vi bruger ikke informationerne eller øvelserne i praksis, og det kan man heller ikke forvente at man er klar til, første gang man læser en bog!
Det andet problem er at, inden der er gået en uge, så har man glemt næsten alt hvad man har læst, og hverdagen fortsætter uændret.
Tricket er gentagelse.
Der er det jo at lyd er genialt, fordi man kan foretage sig andre ting imens man lytter, man kan udnytte tiden i bilen, bussen eller toget konstruktivt, og på den måde vil man også være mere parat og villig til at lytte til den samme lydbog flere gange.
Forandring er noget vi skal modnes med. Det sker i langt de fleste tilfælde ikke med et fingerknips, og det kræver som regel virkelig intenst arbejde, så derfor er en kæmpe bunke vilje og lyst også obligatorisk, og det er derfor jeg altid siger at man skal ville det ”nok”, for ellers får man det ikke til at ske…
Nogle af os, inklusive mig selv, skal så heeeelt ud på kanten før vi får gjort noget for alvor.
Det er en skam, for det behøver ikke være sådan.
Og det er det jeg håber at Søndags-Supporten kan give dig; vilje, lyst og inspiration til transformation!
Nå, men nu til sagen.
Det jeg vil kigge ind i, i dag, er det faktum at grunden til at vi ofte begår de samme fejl, eller tiltrækker de samme problemer, er at vi ikke har lært det vil skulle lære af udfordringen.
Mit bud er at der er to grunde til at vi oplever det her, den ene er at når vi ikke har lært af problemet, nedturen, krisen, udfordringen eller hvad det nu måtte være, så bliver vi med vores opførsel ved med selv at skabe lignende problemer, nedture, kriser og udfordringer.
Den anden er, at noget der er større end os, noget universelt, prøver at fortælle os noget. Noget vi vil kunne få ubegrænset glæde af, hvis vi dog bare forstod budskabet og tog det til os…
Og noget som vil kunne skifte vores egen ”energi” (eller udstråling om du vil) så den bliver ”løftet” og gør os i stand til at tiltrække ting, situationer og mennesker med en tilsvarende -løftet- energi.
For woo-woo til dig?
Så hold dig til det første. ?
Men lad os starte med at kigge på det med læringen. Jeg ved godt at jeg sidste søndag skrev at jeg ville tage begge punkter -læringen og energien- med denne her gang, men det blev simpelthen for langt, så jeg tager fat på det med energien næste søndag i stedet for. ? ❤
Læringen
Jeg har en eller anden idé om at livet er en stor skole.
Vi er her for at lære.
At, lære kærligheden.
Og her tænker jeg ikke på den romantiske kærlighed mellem to mennesker. Jeg tænker på kærligheden som det universelle begreb. Den store, overordnede kærlighed som egentlig er vores ”standardindstilling”, men som vi har glemt, hvad er, og som vi -det meste af tiden- ikke længere kan mærke.
Det er den kærlighed der kan betegnes som fredfyldthed og lykke, når vi oplever den.
Alt hvad vi mennesker gør, gør vi for at opnå denne kærlighed. Denne indre fredfyldthed og lykke.
Selv mord og terror, handler -for morderen og terroristen- om at opnå lykke, ved at udslette det, han tror, er årsagen til hans ulykkelighed…
Stort set alt hvad vi foretager os, er motiveret af ønsket om at opnå indre fred, harmoni og lykke.
Men vi er så forblændede af alt det vi tror der skal til for at gøre os glade og lykkelige, at vi helt overser når livet prøver at hjælpe os og lære os noget med små simple lektioner.
Nogle gange er vi blevet så blinde at det ikke længere er nok med små simple lektioner, og så kommer livet og giver os et gok i nøden som vi sent skal glemme.
Og så kan det være at vi lære det!
…det kan også være at vi ikke gør…
Men så får vi bare et gok mere, og sådan er livet så lunefuldt.
Disse små ”gaver” fra livet kommer altså i ret kedelige indpakninger i form af større eller mindre vink med en vognstang, der enten gør os kede af det, vrede eller bange, og når vi er plagede af vores sorg, optagede uretfærdighed eller opslugte af frygt, så er det ret let at misse det egentlige formål med vores lidelse.
For ja, der er -næsten- altid et formål med vores udfordringer.
Vi kan stort set altid hente et eller andet godt fra vores dårlige oplevelser, og lære noget af dem.
Selv dødsfald, sygdom og ulykker kan vi lære noget nyttigt af.
Den største udfordring er dog at finde ud af hvad det er vi kan lære af vores modgang.
Hvordan kan vi vide hvad det er livet prøver at fortælle os?
Det kan vi heller ikke…
Længere er den sådan set ikke…
Jeg ved godt at det er nedslående nyt, men vi aner det simpelthen ikke.
DERFOR, så er vi nødt til at prøve os frem.
Vi må benytte os af udelukkelsesmetoden.
Prøve nye ting af hver gang vi møder modstand. (I stedet for at gøre det samme som alligevel ikke virker)
Det kunne f.eks. være at du spørger dig selv:
Okay, hvorfor er det som om at jeg bliver ved med at rende ind i fyre der er ”utilgængelige” og som ikke rigtigt vil mig?
Og du vil -sjovt nok- nærmest med statsgaranti ikke opleve at der kommer en engel fra oven og fortæller dig hvad læringen i dette ulidelige scenarie er.
Jeg ved godt at der er mennesker der kan sætte sig ned i stilhed og pludselig ”kommer det til dem”.
Jeg er ikke en af dem!
Der er ikke en skid der kommer til mig!
Andet end larmende tavshed.
I panik kan jeg inde i mit hoved febrilsk finde på at forsøge at digte et svar.
I håb om, at jeg kunne være med i klubben af oplyste mennesker med et indre orakel installeret og en direkte forbindelse ud i universet.
Men jeg må krybe til bekendelse, der er ingen åbne forbindelser her, intet klarsyn og absolut ingen svar der kommer dumpende ned i min spirituelle turban.
Derfor har jeg i stedet prøvet mig frem.
De første mange år af mit liv -ja, faktisk de første 41- var jeg sikker på at det var andres skyld når jeg havde modgang.
Når mine parforhold ikke fungerede (hvilket de aldrig rigtigt har gjort) så var det min kærestes skyld, han var enten en vatpik eller en idiot, når jeg ikke var glad for mit job så var det fordi det var et forbandet lortejob med en led lortechef og nogle latterlige opgaver, når jeg endte i dyb gæld, så var det banken der var nogle svinske, svindleriske røvhuller, og når jeg ragede uklar med venner var det dem der var åndeligt smalsporede og så fremdeles.
NEWSFLASH: Det har ikke givet bonus…
Jeg kan dermed konkludere at det jeg skulle lære, ikke var at min kæreste, jobbet, banken og alle de andre var åndssvage.
Pis også…
Meeeen jeg fortsatte da alligevel med at klamre mig til dén idé i mere en fyrre år… Det kunne jo være…
Men nej, det resulterede egentlig bare i flere lorteparforhold, et arbejdsliv jeg hadede, mere gæld og flere sammenstød med andre
Tillykke!
Det var først da jeg for alvor begyndte at interessere mig for hvad det var for en mekanisme der gjorde at alting gentog sig, og for hvad jeg kunne gøre ved det, at jeg kunne begynde at se mønstrene hos mig selv og tage ved lære af det.
Og tro mig, det vi skal lære af forskellige situationer kan være alt muligt, så det kan blive lidt af en gætteleg, men det må man tage med.
Det du skal lære af en given udfordring kunne f.eks. være:
Osv. osv. osv. mulighederne er uendelige og derfor kan det være svært at se skoven for bare træer.
Derfor er det også helt afgørende at du lærer dig selv at kende, for så vil du nemmere kunne pejle dig ind på hvad det mon kunne være at du skal lære.
Det kræver selvfølgelig at du er indstillet på ikke at lyve for dig selv, også selvom du har svært ved at holde dig selv ud, når du ikke pynter på sandheden.
Vi er nødt til at nå det sted hen hvor vi ikke kan holde os selv ud, for så snart vi anekender den del af os selv, så kan vi lave den om.
Vi kan ikke lave den om hvis vi flygter fra den eller benægter den.
Makes sense!?
Det håber jeg.
Her er et godt tip til en måde du kan finde ud af hvad det er du skal lære på:
Det der trigger dig hos andre, er som regel det du skal arbejde med hos dig selv!!!
Yes!
F.eks.:
Lad os sige at jeg trigges af middelmådighed hos andre, og at den følelse der trigges er foragt, så handler det allermest af alt om at jeg skal erkende, acceptere og tage ejerskab over min egen middelmådighed.
Før jeg lærer at favne og elske den, kan jeg ikke elske den hos andre, og jeg vil -uundgåeligt- tiltrække mennesker ind i mit liv som vækker min foragt med deres middelmådighed.
De reflekterer den del af mig selv som jeg ikke vil kendes ved.
Med andre ord, så er de i mit liv for at lære mig at acceptere den del af mig selv.
Eller
Hvis livet f.eks. prøver at fortælle dig at du skal lære at elske din krop, så vil det blive ved med at bringe dig i situationer der gør dig opmærksom på hvor meget du hader den og som resultat deraf vil du også gå rundt og foragte og se ned på andre menneskers kroppe, både dem der repræsenterer den krop du gerne vil have, og de der minder dig om den krop du ikke vil have, og du vil blive ved med at få disse spejlinger indtil du lærer at acceptere og elske din egen krop. Og først da vil du havne et sted hvor du ikke føler foragt for andre eller føler dig truet af andre.
Grunden til at du vil gå og foragte og se ned på andres kroppe er at det giver dig et midlertidigt fix, at der er andre der ”ser værre ud end dig”.
Tryllestøvet ligger der hvor du slet ikke behøver det fix, og det gør du ikke hvis du elsker dig selv.
Punktum!
BONUS TIP:
Brug ”unfollow” knappen på de sociale medier, det virker fortrinligt! Start i stedet med at sammenligne dig med dig selv, i stedefor at sammenligne dig med andre.
Se på hvor meget du har udviklet dig og på hvor langt du er nået med dig selv.
YEAH!
Et andet lille tip:
Den følelse du oplever andre giver dig, er præcis den følelse de selv går med.
Sagt med andre ord, hvis du f.eks. oplever at din kæreste får dig til at føle dig mindreværd, så er det med al sandsynlighed fordi det er en følelse han går rundt med.
Følelsen af mindreværd.
Det behøver ikke være en følelse du har givet ham.
Det kan være en han har haft hele tiden.
Men nu projicerer han den over på dig, ved at opføre sig på en måde der får dig til at føle det samme.
Så hvis du hele tiden tiltrækker mænd der er utilgængelige, så kan det muligvis handle om du er utilgængelig!
Også selvom du ikke tror det og tværtimod higer efter tosomheden!
Det kan nemlig være at du har en altoverskyggende indre frygt for at blive afvist eller forladt, som rent faktisk gør dig utilgængelig selvom du altså ikke selv føler at du er spor utilgængelig, men måske nærmest føler det modsatte.
Det kan også være det omvendte, nemlig at du går rundt med en skjult frygt for at blive kvalt og opslugt af et forhold, og at denne frygt der gør dig utilgængelig i en eller anden grad så du altså trækker andre utilgængelige.
Og det kan, som sagt, sagtens gå hånd i hånd med at man føler at man giver rigtigt meget, elsker alt for meget og virkelig vil det hele, fordi vi ikke selv er klar over at vores egne underliggende ængstelser også gør os selv utilgængelige.
Det eneste der er at gøre, er at begynde at grave dybt i sig selv.
Jeg har gjort det, at når jeg følte at jeg blev ved med at rende ind i den samme type ubehagelige situationer, så har jeg forsøgt at gribe den an på en ”ny måde” hver gang.
Jeg har skrevet om flere af dem her på bloggen.
Der har blandt andet været situationer hvor jeg er blevet talt grimt og nedværdigende til, hvor jeg i den ene situation prøvede at gribe det an med ikke at gøre noget og bare lade stå til og lade det ske. Men mit bæger flød over og jeg endte med at gå amok i et raserianfald som gik udover alle de forkerte.
KONKLUSION: Læringen var ikke at jeg bare skulle ”æde det”.
I en anden situation forsøgte jeg med at styre mit temperament og ikke at gå til modangreb med grimme ord, men dog ”sige noget” således at jeg ikke igen ville opleve at mit bæger flød over som sidst.
MEN jeg kunne konkludere at mit blodtryk bestemt HELLER ikke faldt af at gøre det på den måde og at det jeg skulle lære nok heller ikke ”bare” var at ”styre mit temperament”, da situationen opstod igen, igen, igen bare ”i et par nye bukser” kort tid efter.
Denne gang prøvede jeg så med at tage mig selv i nakken og gå hen til vedkommende og spørge hvad årsagen til at han opførte sig sådan overfor mig var.
Jeg tog altså en direkte konfrontation, og spurgte ind til opførslen. Jeg lod vedkommende stå til ansvar for sine handlinger.
NB!! Jeg gjorde det uden at råbe eller anklage!!! Vigtig detalje.
Det hjalp.
Vedkommende forsøgte nemlig at glatte ud, men vigtigst af alt, det føltes godt indeni mig at jeg havde stået op for mig selv.
Jeg tror at det var det jeg skulle lære. At stå op for mig selv.
Noget jeg tit gør for andre, men sjældent gør for mig selv.
At jeg tror jeg har lært det jeg skal lære er ikke det samme som at jeg så aldrig igen vil opleve sådan en situation hvor jeg føler mig dårligt eller uretfærdigt behandlet, for det vil jeg formentlig nok, men så er kunsten den, at huske at bruge min ”nye metode” så jeg kan gøre den til en ny vane, og det gør jeg jo som bekendt ved at gentage den igen og igen, hver gang der opstår lignende situationer.
Når jeg har gjort det nok gange, og det er blevet en vane for mig at stå op for mig selv, så vil det automatisk -på nærmest magisk vis- følge med, at jeg yderst sjældent vil komme til at stå i situationer hvor jeg er nødt til at stå op for mig selv pga. dårlig behandling fra en anden.
I kid you not!
Hvorfor?! Det kan jeg simpelthen ikke forklare dig…
Det er nok noget med energien…
Den kommer jeg til lige om lidt.
Så altså humlen er, at i stedet for at vende tilbage til de nemme og vante ”løsninger” så som at lade stå til for så til sidst at kamme over i raserianfald, eller gå til modangreb, eller nogle af alle de andre taktikker jeg før har brugt, men som ikke har virket og ikke har føltes rart bagefter, så skal jeg huske mig selv på, hvor godt det gik dengang jeg prøvede med at stå op for mig selv, og gøre det samme igen.
Så jeg får skabt en ny og bedre vane.
Jeg er en people pleaser.
Jeg er hunde angst for at folk ikke skal kunne lide mig.
Dét skal jeg lære at give slip på.
Jeg skal lære at ikke alle behøver at kunne lide mig.
Og at det er vigtigere at jeg står op for mig selv, end at jeg forsøger at få alle til at kunne lide mig, for det ender som regel i et meget værre scenarie hvor personen jeg bør sige fra overfor alligevel vil ende op med at synes at jeg er en kæmpe klovn.
Håber du forstår hvad jeg mener her.
Der jeg vil hen med det her, det er, at for at kunne eksperimentere med det her, så er jeg nødt til at have gravet lidt i mit eget indre, for at vide hvilke svagheder jeg skal kigge efter.
For det er de steder hvor jeg er svag, at jeg har noget at lære.
Jeg må have kendskab til mig selv, for bedre at kunne justere på mig selv. Det giver nærmest sig selv, ikke?
God søndag
/Hannah ❤
