Tak fordi du læser med på her på bloggen.
Mit navn er Hannah Paludan, og i dette indlæg vil jeg forsøge at gøre dig lidt klogere på hvad barndoms PTSD det er.

Hvis du har læst flere andre indlæg her på bloggen kan du muligvis regne ud at jeg selv har kæmpet med det hele livet.
Hvis du kan genkende mange af de tanker, følelser og mønstre jeg beskriver i indlæggene kan barndoms PTSD måske også ligge gemt i din rygsæk?

Lad mig hurtigt understrege, at det behøver overhovedet ikke være tilfældet blot fordi du kan identificere dig med mange af mine issues, men det er da helt bestemt værd at blive klogere på om det kunne være en forklaring på det du end måtte gå med, som har bragt dig her forbi min side.
❤️🚀
Så læs endelig med.

Ligesom du kender det fra PTSD, er barndoms PTSD en konsekvens af et traume man har været udsat for.
Hvor PTSD typisk er forårsaget af et enkeltstående choktraume på et hvilket som helst tidspunkt i livet, er barndoms PTSD en konsekvens af længerevarende, gentagende traumer i barndommen.

Altså udviklingstraumer.

Symptomerne på barndoms PTSD kan være mange og sammensætningen af hvilke symptomer den enkelte oplever, er nok lige så forskellige som der er mennesker der har det.

Der er altså ikke kun én eller fem forskellige variationer man kan have, det er meget mere komplekts end det, heraf også den kliniske betegnelse Complex Post Traumatic Stress Disorder (CPTSD), på dansk:

Kompleks PTSD

Barndoms PTSD har ikke før været en officielt anerkendt tilstand, og der har heller ikke været en decideret diagnose og derfor har det også været meget vanskeligt at få den rette hjælp.
Fordi almindelige klassiske psykologbesøg ikke virker på barndoms PTSD.

Men NU sker der noget!
Det er nemlig endelig blevet officielt anerkendt og diagnosen hedder som sagt Kompleks PTSD, det jeg kalder for barndoms PTSD.

Lad mig lige kort forklare historien:

Verdens Sundhedsorganisationen WHO er det sted hvor verdens lande i fællesskab klassificerer diagnoser, således at der verden over er en fælles forståelse af hvad en specifik sygdom skal hedde, hvad symptomerne er og hvad behandlingen bør være.

Altså, hvad er diagnosen, og hvad er behandlingen.

Dette dokument, med de internationale klassificeringer af diagnoser, har ikke været revideret i mere end 25 år!
Så det siger sig selv at der længe har været behov for en mere tidssvarende version som repræsenterer de videnskabelige fremskridt der er sket på forskellige områder.

Blandt andet indenfor traumeforskning, hvor det gennem årene er blevet mere og mere klart hvor store, dybe og komplekse konsekvenser det har for børn der er vokset op i dysfunktionelle hjem, når de bliver voksne og at traditionel terapi ikke hjælper.

Den seneste version af det her dokument hedder ICD-10 (International Statistical Classification of Diseases) og den nye hedder så ICD-11.

Den nye version blev lanceret i juni 2018 og vedtaget af medlemslandene i maj 2019 og i udmeldingen fra WHO hedder det sig at den skulle træde i kraft fra 1. januar 2022

Og det vil sige at så går der nok yderligere nogle år før ICD-11 så er klinisk implementeret i det danske sundhedsvæsen, og dét betyder at diagnosen Kompleks PTSD, der er én af de nye diagnoser, altså ikke officielt findes “rigtigt” endnu, men den er på vej, og jeg vil i hvert fald gøre mit for at udbrede kendskabet til Kompleks PTSD, og som jeg altså har valgt at kalde barndoms PTSD, fordi det er PTSD forårsaget af (vedvarende) traumer fra barndommen.

Så hvad er forskellen på PTSD og Kompleks PTSD?

Jeg har allerede været lidt inde på det, men kort forklaret så kendetegner PTSD -som jo længe har været klinisk anerkendt- sig ved at være en følge af et enkeltstående choktraume eller som følge af at have været i krigszoner.

Hvor Kompleks PTSD er konsekvensen af at have været udsat for længerevarende, gentagende traumer man ikke kan slippe væk fra.

Det er typisk i form af følelsesmæssigt omsorgssvigt, fysisk eller psykisk vold, overgreb osv. i barndomsårene. Altså en psykologisk “krigszone” med konstante og gentagne belastninger.

Når det så er sagt, så kan nogle af symptomerne på Kompleks PTSD og PTSD godt minde om hinanden, og de mennesker der opfylder kriterierne for Kompleks PTSD, vil typisk også opfylde mange af kriterierne for PTSD.
Det kan f.eks. være lavt selvværd, depression, tankemylder og et negativt selvbillede, der tegner sig som nogle af fællesnævnerne for de to diagnoser.

En af de symptomer du sikkert har hørt om ved PTSD er flashbacks.
Det kan være en lyd eller en duft der trigger et flashback, hvor den PTSD ramte så på ny gennemlever den traumatiske episode for sin indre biograf og dét udløser så en form for stressreaktion; det kunne være angst, vrede, depression og handlingslammelse.

Det findes også i Kompleks PTSD, men har en anden og mere emotionel karakter.

Det kan sagtens stadig være en lyd eller en duft der er triggeren, men ofte vil det snarere være en situation, og responsen vil være en af fire; nemlig kamp, flugt, please eller fryse!

Hvordan kunne et eksempel på et flashback med Kompleks PTSD så se ud?

En af de typiske symptomer på Kompleks PTSD er følelsen af forladthed og forkerthed og følelsen af ikke at passe ind og at blive holdt udenfor.

Rigtigt mange situationer kan trigge den følelse.
Og igen, husk at det her er ekstremt komplekst, så det kan variere rigtigt meget fra person til person hvornår en situation trigger en stressrespons, og hvad det så er for en stressrespons den trigger og ikke mindst hvordan den enkelte håndterer denne stressrespons.

Så nu taler jeg ud fra nogle mine egne erfaringer:

Jeg kan f.eks. tit blive trigget i gruppesituationer.

Ofte føler jeg, at jeg er forkert…

Den der er mindst likeable…

Den der ville blive valgt fra først…

At de andre er tætte og jeg er outsideren…

Et klassisk eksempel kunne være at en person i gruppen ser noget sjovt på sin telefon og viser det til de andre ved siden af, men ikke til mig.

Dét trigger en ubehagelig følelse hos mig lige med det samme!!!

Selvom jeg rationelt godt ved at det er inde i mit hoved der sker noget nu, og at personerne i gruppen med al sandsynlighed ikke tænker over det og formentlig ikke har til hensigt at holde mig udenfor, så kan jeg ikke flygte fra den følelse der opstår i mig når det sker.

Og jeg kan ikke stoppe stressresponsen i min krop.

Som jeg nævnte før er der fire typer af stressrespons, nemlig kæmpe, flygte, please eller fryse, og om det er det ene eller det andet kan afhænge af situationen og af ens personlighed som jo læner sig op ad hvad ens baggrund og historie er.

Jeg husker også en situation fra en af de få -meget korte perioder af mit liv- hvor jeg har haft en kæreste, hvor vi var på en crossfitferie med en gruppe af mennesker som vi trænede sammen med herhjemme.

En af de sidste dage på ferien spørger jeg ud i plenum, efter træning, om nogen vil med ud og nyde solen her den sidste dag inden vi skal hjem. Men alle sidder med øjnene stift rettet mod computeren hvor der sendes live fra Crossfit Games.

Og ingen svarer…

Ikke engang min kæreste…

Jeg bliver trigget med det samme!

På flere parametre; både følelsen af ikke at være noget værd, at blive ignoreret, at være outsider, ikke være vellidt, og samtidig også følelsen af blive forrådt og svigtet af min kæreste.

Det lyder dramatisk, og det er det også.

Inden i mig…

De andre involverede har formentlig ikke skænket det en tanke.
I hvert fald ikke før de så oplever min respons! 

Hvordan kan de forskellige stressresponses så se ud?

Disse fire typer af respons fungerer altså som en form for forsvar, men ender ofte med at gøre mere skade end gavn, da de er dybt selvsaboterende, fordi man skaber afstand til andre med den form for respons. (Andre forstår den ikke, for de kender ikke baggrunden for den, så for dem virker den bare frastødende og dermed er der skabt afstand.)

Hvis jeg bliver vred eller aggressiv overfor dem jeg føler holder mig udenfor, så skaber jeg afstand til dem med min vrede. De vil fjerne sig yderligere fra mig.

Jeg skaber også afstand til folk hvis jeg bliver dramaqueen og smækker med dørene, og det samme hvis jeg bare trækker mig i stilhed.

Jeg skaber afstand til mig selv når jeg pleaser, fordi jeg ikke får sat grænser, fordi jeg ikke formår at bevare min integritet når jeg pleaser, og jeg skaber også afstand til mig selv når jeg fryser og ikke handler men undertrykker mine følelser og behov.

Hvad enten du skaber afstand til andre eller til dig selv, er det ikke en holdbar løsning.

Men med barndoms PTSD er det, det eneste man kender til.

Det er det eneste forsvar man har til og det ligger dybt programmeret i ens system.
Og det kan ikke bare afinstalleres eller afkodes på 21 dage eller ved at snakke med en psykolog om det.

Så hvad er behandlingen?

Nu er diagnosen Kompleks PTSD jo kun lige ved at blive implementeret og derfor er der endnu ikke en officiel behandling.
Men faktum er, at behandlingen for Kompleks PTSD ikke skal eller kan være den samme som for PTSD.

Med diagnosen PTSD kan du f.eks. arbejde med konfrontation af det der trigger dig; gå hen imod lyden og opdag at der ikke er noget at være bange for. Se og mærk at der ikke er fare på færde. En op-på-hesten-igen taktik.

Det kan du fordi PTSD ikke er noget der ligger dybt programmeret som barndoms PTSD gør.

Hvis du har PTSD men ellers har haft en tryg barndom med trygge tilknytninger, så har du et godt og stabilt fundament under din PTSD som du kan støtte dig opad, det har du ikke når du har barndoms PTSD.

Så selvom jeg godt rationelt kan sige til mig selv at der sikkert ikke ligger ondsindede intentioner, bag en given situation, hvor jeg har følt mig afvist eller holdt udenfor, så er jeg ikke i stand til at annullere den følelse det trigger og den respons der følger med.

Det er i hvert fald en længerevarende og mere on-going, livslang proces at lære at gøre det. (Det kan du lære om i min medlemsklub)

Der findes forskellige metoder der har vist gode resultater, blandt andet:

NeuroAffective Relationelle Model (NARM)

og

Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR)

Og der er helt sikkert flere på vej i fremtiden og jeg har også selv mine egne bud på hjælpsomme værktøjer som du kan finde i min medlemsklub.

Så der ER håb for at man på trods af dybe, komplekse traumer kan komme til at leve et godt liv, man skal bare huske at de netop ER komplekse og derfor ikke noget der bare lige kan behandles med lidt positivtænkning og 21 dages udholdenhed, og det er ikke noget der læges af tiden eller på anden magisk vis går væk af sig selv.

Jeg har selv oplevet hvordan jeg hurtigt har kunnet skabe små forandringer på visse områder, som har haft kæmpe betydning for mig.
Og de ting der virker for mig er det jeg giver videre i mine kurser og i min medlemsklub.

Jeg har hele tiden fingeren på pulsen indenfor dette felt, så jeg kan viderebringe det til dig.

Jeg håber at det her gav dig et nogenlunde indblik i hvad barndoms PTSD er, eller Kompleks PTSD som det hedder i den nye kliniske diagnose.

Opsummering

For kort at opsummere, så er barndoms PTSD altså en følge af traumer påført et barn under dets udvikling, igennem længere tid. Konsekvensen er en lang række af komplekse symptomer der rækker udover de symptomer vi kender fra almindelig PTSD.

Og fordi de er relationelle og emotionelle, altså dvs. at det er en tæt tilknyttet relation der har udsat barnet for traumer, ikke bare af fysisk men også af følelsesmæssig karakter, så afspejler det sig også i symptomerne, ved at man som voksen vil have store udfordringer når det kommer til relationer med andre mennesker og til følelseslivet.

De her udviklingstraumer påvirker overleverens selvbillede, selvkontrol, overbevisningssystem og evne til kontakt og til at være i tætte relationer med andre, til at connecte og skabe sunde, bæredygtige relationer. I særdeleshed i kærlighedslivet.

Men…

Selvom der muligvis ikke er nogle mirakelmidler, så er der håb, især nu hvor det er en officielt anerkendt tilstand, fordi så vil det alt andet end lige blive nemmere at få den rette hjælp.

Og så er der -som altid- en masse små skridt du selv kan tage for at hjælpe dig selv i en bedre retning.

/Hannah 🚀❤️🙏🏼

Du kan se videoen “Hvad er Brandoms PTSD?” på min YouTube kanal lige her: