Kære læser,
Så blev det igen søndag.
Denne søndag vil jeg dedikere Søndags-Supporten til en helt særlig kvinde. En kvinde der med sit hjælpsomme væsen og åbne hjerte har gjort en forskel for millioner af mennesker.
En kvinde der har turde vise sin sårbarhed og dele sin viden, erfaring og sårbarhed med omverdenen.
En kvinde der desværre døde i onsdags d. 30. august…
Kvinden er Louise Hay:
Louise Hay blev 90 år.
❤
Til de af Jer der ikke kender Louise Hay så er hun -efter min mening- en af vor tids bedste selvhjælpsforfattere og foredragsholdere.
Hun er en af de aller fineste og dygtigste mennesker jeg er stødt på indenfor “new thought” og selvhjælp.
Hun har i mere end 30 år skrevet og fortalt om hvor stor en betydning vores tanker har for vores velbefindende, fysisk såvel som psykisk, og givet millioner af mennesker et spark i den rigtige retning, inklusive mig selv.
Og så var Louise Hay også bare “The Queen of Affirmations”.
Hun troede virkelig på det her med, at brugen af positive bekræftelser kan ændre vores livssyn hvis vi bruger bekræftelserne hver dag, og bruger dem rigtigt.
En ting er sikkert, bekræftelser har været et vigtigt værktøj i min udvikling de sidste 2,5 år. De har nemlig hjulpet mig med at rette fokus imod alt det gode i min tilværelse, hvor jeg førhen havde mest af -eller nærmest al- min fokus på det negative der skete i mit liv.
Dét skifte i mit fokus har været altafgørende for at jeg overhovedet kunne gå i gang med at arbejde med mig selv, fordi et positivt mindset er et meget bedre fundament for at skabe positive ændringer, end et negativt mindset er.
Et simpelt lille værktøj, men det kan vende op og ned på vores livskvalitet og det var altså præcis det, det gjorde for mig!
Jeg fik kendskab til Louise Hay gennem den hypnoterapeut jeg gik hos i forbindelse med min krise. Hun gav mig nemlig en lille bog der hed “Jeg kan!” af Louise Hay, som var en mini håndbog spækket med små bekræftelser.
I første omgang syntes jeg bare at den var mærkelig, og jeg forstod ikke ret meget af den, og synes det var lidt fjollet og sært.
Men det syntes jeg jo også at hypnoseterapi var, og det endte altså med at hjælpe mig meget mere end nogen anden form for terapi nogensinde har gjort, og det gode ved hypnoseterapi er, at man også kan gøre det selv. Det kaldes selvhypnose og er nemt og simpelt at udføre. Jeg taler blandt andet om hvordan jeg har gjort det, i min lydbog Sådan Slutter Du Fred Med Din Fortid.
Min krise i 2015 slog mit hjerte så meget i stykker at det kom til at stå fuldstændigt åbent.
Jeg blev med ét åben for alting der var anderledes end det jeg havde gjort før.
Det var på den måde at jeg kom til at fordybe mig i blandt andet Louise Hay’s budskaber om selvkærlighed og positive tanker.
Jeg afprøvede ting jeg normalt ville have afslået som åndsvage eller “ikke noget for mig”, for jeg ville bare have det bedre, så jeg var parat til at gøre stort set hvad som helst.
Og det var præcis det der skulle til.
At jeg var åben.
At jeg prøvede noget nyt!
Så jeg kan kun ærgre mig lidt over at jeg ikke har været mere åben noget før. – Et kærligt vink til dig læser ❤ Åben dit sind ❤
Som sagt, så forstod jeg dog ikke ret meget af noget af det, til at starte med.
Jeg forstod ikke hvad hypnoseterapi skulle kunne gøre for mig, jeg afprøvede det bare. Uden at forstå det, men også uden at dømme det.
Jeg gik ind i det uden uden at dømme hverken for eller imod.
Jeg var der ligesom bare…
Gjorde det bare…
Tænkte ikke…
Forventede ikke…
Troede ikke…
Håbede ikke…
Mente ikke…
Følte ikke…
Var bare…
Og jeg forstod heller ikke Louise Hay’s bekræftelser, men jeg var åben og modtagelig, igen uden uden at dømme eller mene noget om det, og jeg søgte nysgerrigt videre i alle mulige afkroge der var fremmede for mig.
Dét var nøglen. Jeg søgte udenfor min komfortzone. Jeg søgte hjælp nye -og for mig utraditionelle- steder.
Her stødte jeg så på Louise Hay’s bog “Helbred Dit Liv”. Jeg købte den som lydbog på engelsk (“You Can Heal Your Life”), fordi der bliver den læst op af Louise Hay selv.
Det var fuldstændigt banebrydende for mig at lytte til den.
>Den åbnede mine øjne for en hel ny verden, en verden hvor jeg pludselig kunne hjælpe mig selv og hvor jeg ikke længere var afhængig af en psykolog for at få værktøjerne til en bedre og lysere tilværelse. -Værktøjer jeg i øvrigt aldrig havde følt jeg havde fået, trods utallige sessions hos alle mulige forskellige psykologer med alle mulige forskellige tilgange til psykologi.
Jeg tror, at vi mennesker vi er så vidt forskellige, at det allerbedste resultat kun kan opnås, hvis vi hjælper os selv. Vi ved bedst selv hvem vi er og hvad vi har brug for.
Men det kræver at vi tør lære os selv at kende og at vi tør stoppe med at bedrage os selv.
Og selvindsigt er en strid banan at skulle sige goddag til, og selvbedrag en svær følgesvend at skille sig af med skulle jeg hilse at sige!
MEN det ER muligt for alle der bærer viljen i deres hjerter, det er jeg 100 % sikker på. ❤❤❤
Så denne her lydbog “You Can Heal Your Life”, var den første af mange jeg gik igang med, og netop lydbøger kan faktisk bruges som…… SELVHYPNOSE! Tadaaaaaaaaaaa!
Lyt lige inden du falder i søvn, lige når du er vågnet, når du kører i bil, når du står i badet, når du kører på cykel, når du laver mad, eller når du udfører rutinepræget arbejde hvor du ikke skal tænke så meget, og så er du faktisk i fuld gang med selvhypnose.
Derfor er det også med stor entusiasme og over-ekstatisk glæde at jeg kan meddele at det snart vil blive muligt at abonnere på at få Søndags-Supporten på lyd!
Yaaaiiiiii! Så i fremtiden vil du kunne lytte dig igennem de laaaaaaaaaaaange mails jeg sender dig læser, er det ikke bare fremragende?
Det synes jeg i hvert fald selv, for det er noget der virkelig har gjort underværker for mig. At lytte. Igen og igen. Hver dag.
Men det skal der nok komme mere om ganske snart.
Efter at have læst -eller rettere lyttet til- “Helbred Dit Liv” (“You Can Heal Your Life”) blev jeg meget klogere på hvordan jeg kunne bruge positive bekræftelser og hvorfor det var en god idé at gøre og hvad det kunne gøre af gode ting i forhold til de ændringer jeg ønskede i mit liv da jeg stod der med begge ben dybt plantet i en kæmpe livskrise.
Så man kan vel godt sige at denne smukke kvinde, Louise Hay, er en af årsagerne til at jeg stadig er her i dag, og er gladere og lysere i sindet end jeg nogensinde har været før, fordi hendes bøger bragte så meget heling og smertelindring ind i min tilværelse ved at lære mig om selvforståelse, selvkærlighed og tankens kraft.
Hendes bøger gav mig også lyst til at lære meget mere om alt det her med tankens kraft, og om hvordan jeg kunne hjælpe mig selv til at få det bedre. Ikke bare oppe i mit hoved, men også inde i min krop. Derinde hvor alle de svære følelser sad og trykkede i mit bryst, hvor alle de gamle traumer havde bosat sig i min mave, og hvor undertrykt gråd og usagte ord strammede i min hals og hvor al foragten og vreden borede, nagede og nedbrød.
Igennem alle de mange bøger jeg siden da har læst og lyttet til, har jeg lært en masse ting om mig selv og om livet som -for mig- er helt uvurderlige:
Jeg har lært at jeg også er noget værd uafhængigt af hvad andre måtte tænke, mene og tro.Jeg har lært at kunne føle mig elsket uafhængigt af andre. Jeg har lært at få styr på tankerne og alt det der ellers foregår i mit indre, og jeg har lært hvor vigtigt det med selvkærlighed egentlig er (Dermed ikke sagt at det stadig ikke kan være afsindigt svært at “dyrke” og vedligeholde)
Jeg har også lært hvad selvkærlighed er (Fordi, for mig, har det førhen været noget jeg betragtede som en latterlig kliché nogle mystiske “alternantive mennesker” havde fundet på), og jeg har lært hvordan jeg kan bruge det i min hverdag, og ikke mindst hvordan jeg kunne implemenetere det, så det ikke bare blev noget jeg læste og sidenhen glemte igen. (Hvilket tit er det der sker for rigtigt mange)
Det er dét jeg så gerne vil give videre her i Søndags-Supporten, for hvis selvhjælp virkelig skal batte noget, så er vi nødt til at få det implementeret i hverdagen.
Det nytter ikke noget bare at læse om det, og forstå det, vi er nødt til også at bruge det, ellers rykker det ikke ved noget.
Vi kan bære rundt på vores byrder hele livet og gøre den omsorgssvigt, de traumer og al den smerte og lidelse vi har været igennem til definitionen af hvem vi er: “Jeg er et brændt barn!”
Og vi kan lade bitterhed og fortrydelse være det underliggende tema i den historie vi fortæller om os selv: “Jeg har aldrig fået muligheden for….!”
Men så lader man andre fortælle sin historie, og andre om at definere hvem man er, hvad man føler og hvad man tror på. Så er det andre der har magten over hvordan man oplever verden.
Det er meget magt at give til andre…
Og resultatet er sjældent til ens egen fordel…
Min eks kunne have haft magten over hvordan det underliggende tema for min historie om mig selv skulle se ud: “Jeg er sådan en der bliver forladt, svigtet og trådt på”
Jeg kunne også have givet ham magten til at definere hvad jeg var værd, ved at have tanken: “Jeg er intet værd uden ham, mit liv er intet uden ham!”
Jeg kunne også have ladet mine traumer definere hvem jeg er og hvad jeg kan: “Jeg har så svært ved at få parforhold til at fungere, fordi jeg har den baggrund jeg har. Jeg er bare sådan en der ikke er god til parforhold”
I stedet lærte jeg at vende det hele om:
Noget a la det i hvert fald.:-DBryg selv videre på din egen historie. Husk at intet er forkert.
Så hvis du skulle sætte dig ned og vende nogle af de negative overbevisninger eller tanker du har om dig selv eller om dit liv, så bare sæt dig ned og skriv.
Uden at tænke for meget.
Bare skriv.
De ord, indfald og idéer der kommer til dig er helt rigtige!
Hvis vi lærer at give slip på vores bitterhed ved at tilgive den eller dem der har forvoldt os smerte og lidelse, så frigør vi os selv fra den byrde det er at bære rundt på bitterheden, sorgen, hadet, vreden og foragten.
Men det kan altså kun lade sig gøre hvis man er villig til at ændre sit mindset, sine “vane-perspektiver” og indgroede tankegange, dvs. ændre radikalt på de tanker, forestillinger og overbevisninger man har i forhold til de mennesker, situationer og/eller omstændigheder der har gjort, eller gør en ondt.
Og det er svært. I know.
Men hvis man vil, så kan man! For det er bare tanker…
Det er fandme *undskyld mit franske* svært at tænke så meget som én eneste pæn tanke om en ekskæreste -eller hvilket som helst andet menneske- der har trampet på en mens man lå ned, det er jeg helt med på, men ikke desto mindre er det vejen til at få forløst smerte og bitterhed og give endeligt slip på sorg og vrede.
Da jeg lærte at tænke på alle de gode stunder min eks og jeg havde haft, fremfor at fokusere på alt det dårlige der skete i slutningen af vores forhold, der lærte jeg for første gang også hvad det ville sige at passe på mig selv. Jeg lærte hvad det egentlig betød “at give slip”, et begreb der i mit univers mest af alt bare havde været en floskel jeg ikke rigtigt kunne forholde mig til.
Jeg lærte, at det var dét tilgivelse var:
At give slip, er at tilgive…
Og at tilgive er at give til sig selv…
Og det jeg giver til mig selv når jeg tilgiver, er fred.
Fred fra betændte tanker og fred fra irrationelle handlinger og tung, tung bitterhed og unødvendig lidelse.
Lidelse er et valg. Det var mere eller mindre det jeg lærte.
Fordi det er mine tanker der giver mig lidelse, og jeg vælger selv hvad jeg vil tænke på.
Jeg ved godt, at tanker nogle gange, eller faktisk ofte, bare popper op, men de kan jo sagtens erstattes med en ny tanke, hvis man ellers vil… Ikke sandt?
Jeg håber du er med mig her læser ❤
Jeg valgte at begynde at tænke på de gode stunder jeg havde haft med min eks, og værdsætte at jeg havde fået lov til at have og opleve disse stunder.
De tanker gjorde mig ikke endnu mere ked af det og endnu mere bitter, som man måske skulle fristes til at tro!
De tanker gjorde mig ikke endnu mere ked af det og endnu mere bitter, som man måske skulle fristes til at tro!
Det var selvsagt trist at vågne op til beskeden om at denne smukke kvinde, Louise Hay, nu har forladt os. 
Men det varmer mit hjerte at vide at hun er sovet stille og fredeligt ind.
Denne Søndags-Support er dedikeret til hende, og hendes dejlige væsen.
Louise Hay, tak for dit bidrag til verden, tak for at dele din sårbarhed, tak for at du delte din viden, tak for dit overskud til at hjælpe så mange mennesker, tak for dine bøger, tak for inspiration, tak for dit mod, tak for hjælpen, tak for alt.
Hvil i fred.
Æret være dit minde Louise Hay.
God søndag læser.
/Hanne ❤
P.S.
Jeg skylder da lige at fortælle at Louise Hay grundlagde sin forlags- og foredragsvirksomhed Hay House i 1984 hvor hun selvudgav sin første bog “You Can Heal Your Life”, bogen blev en all time bestseller og i dag er Hay House et kæmpe stort foretagende som altså både er et forlag for udgivelser om selvhjælp, personlig udvikling, sundhed, meditation og spiritualitet men som også er arrangør af massevis af foredrag, kurser og events indenfor netop disse felter.
Louise Hay var 58 år da hun startede Hay House!
Så det er ALDRIG for sent at lægge sit liv om og starte på noget nyt som man brænder for.
Klik på billedet for at se en lille inspirerende film med Louise Hay, den repræsenterer ret godt alt det hun var og stod for.
Og så er hun bare virkelig, virkelig inspirerende og skøn…❤
