Hej læser,
Så kom søndagen minsandten snigende igen!
Og i dag er spørgsmålet:
HVORFOR SKAL VI ELSKE OS SELV?
Hvorfor skal vi tage det alvorligt og kunne sige ”jeg elsker dig” til os selv i spejlet?
Er det ikke lidt overdrevet!?
Det er jo også super akavet!
Det er muligt, men hvis du ikke tager det alvorligt, så lærer du aldrig at elske dig selv…
Og tænk lige over det engang:
Synes du også det er akavet at sige ”jeg elsker jeg” til din kæreste?
Eller til dine børn?
Næh, vel?!
Er det så ikke rimeligt sindssygt ikke at kunne sige det til sig selv…?
Så kunne man måske argumentere for, at det der med at tale til sig selv er underligt i det hele taget, men er det nu også det? Vi gør det jo hele tiden. Inde i vores hoveder.
Vores tanker, er os der taler til os selv.
Skrift og tale er tanker der kommer til udtryk. Og nogen vil mene at det virker stærkere når tankerne bliver udtrykt. Det tror jeg at der er noget sandhed i, og derfor mener jeg også at det at tale højt til og med sig selv, er et effektivt værktøj. Og det kunne f.eks. være sådan noget som at sige højt til sig selv foran spejlet: ”Jeg elsker dig læser”
Men det kunne også være en masse andre små ting.
Man kan gå meget mere i dybden med det og få konkrete eksempler på hvordan jeg selv har brugt det at tale til mig selv, i dagens lydversion.
Summa summarum, en af de mest indlysende grunde til at skulle elske sig selv, er at man får det bedre.
Helt enkelt.
Man får det bedre med sig selv, indvendigt fra.
Og når man har det bedre med sig selv, så vil man også have det nemmere med andre.
Det bliver nemmere at leve med andres ”fejl”, det bliver nemmere at acceptere forskelligheder, det bliver nemmere at modtage kritik, det bliver nemmere at tage imod komplimenter, det bliver nemmere at overkomme udfordringer og skuffelser, du lader dig ikke slå ud lige så nemt, og måske det mest væsentlige for rigtigt mange: det bliver nemmere at komme sig over kærestesorg!
Det bliver i det store hele bare meget mere rart at være inde i dig.
Vi bliver også stærkere på mange områder.
Vi bliver nemlig bedre til at passe på os selv, både hvad angår kost, søvn, motion osv. men også når det kommer til at sige til og fra, til at fjerne sig fra personer og situationer der ikke er gode for en, men også til at stå op for sig selv, og være sin egen ”ædle ridder” der ærer og beskytter en, fordi vi også får et helt andet mindset når vi begynder at elske os selv noget mere, og dét mindset, det giver os lysten til at tage os bedre af os selv.
Du kender det sikkert godt fra når du f.eks. lige er inde i en god rutine med at få trænet, at så er du også bedre og mere motiveret for at spise sundt, hvorimod hvis du er inde i en dårlig periode hvor du ikke får lavet en skid, ”så kan det hele også bare være lige meget!”
Right!?
Det er det samme mekanisme der træder i kraft når vi bliver bedre til at elske os selv, så bliver vi automatisk mere motiverede for at tage os godt af os selv.
Så du kan godt se, det er den gode spiral vi er ude i her, for når selvkærligheden blomstrer, så blomstrer lysten til at dyrke motion og spise sundt, og når vi putter ordentlig mad i hovedet og får rørt vores krop -som jo virkelig har brug for at bevæge sig fordi det er her alle vores udfordringer og problemer ophober sig, og dem kan vi give slip på via bevægelse- så vil kemien inde i os pludselig ændre sig og give hjernen og sindet meget bedre vilkår for at skabe forandring, udvikle nye mentalt sundere vaner og ja, i det hele taget til at ombygge sit mindset, sin personlighed og sit hjerte!
Apropos det jeg nævnte for lidt siden med at det bliver nemmere at komme sig over kærestesorg, så er jeg endelig klar med mit onlineforløb om at hele sit hjerte.
Jeg troede aldrig jeg skulle nå dertil! Så det er virkelig fedt og jeg glæder absurd meget til at dele alle mine tanker og idéer og ikke mindst til at dele alt det jeg ved om heling af kærestesorg, med de af jer der måtte være interesserede i dette onlineforløb om at komme ud på den anden side efter et brud eller en skilsmisse.
Forløbet henvender sig både til dig der måtte stå i en akut krise her og nu, men også til dig der har gået med din kærestesorg alt, alt for længe og bare ikke rigtigt kan få den ud af systemet.
Jeg starter med at kører en slags *betaversion til under halv pris. Der er dog allerede over 100 personer på ventelisten til de kun 50 pladser der er på betaversionen, så det bliver først til mølle.
Vi starter torsdag d. 1. februar 2018
De der står på ventelisten vil få direkte besked om hvor og hvornår de kan tilmelde sig.
2018 skal være året hvor de akutte såvel som de længerevarende, dybe og nagende kriser i vores kærlighedsliv får sin ende!
Og det skal være på en god og ordentlig måde hvor vi ikke undertrykker det vi virkelig føler.
Det skal også være varigt, så krisen ikke bare ligger spøger i baggrunden og pludselig hjemsøger os igen.
2018 skal være et totalt stop for hungren efter mennesker der ikke vil os!
Væk med det lave selvbillede!
Slut med at lyve for os selv!
Aldrig mere lange, opslidende perioder med ondt i maven, kvalme og krise!
* Med betaversion menes blot en ”jomfrutur”. Så det er stadig det fulde kursus, men der tages forbehold for små ”børnesygdomme” og andre ting der kan drille, og så vil jeg gøre en del ud af at bede deltagerne om deres feedback, så jeg eventuelt kan rette forløbet lidt til. Af samme grund køres betaversionen som sagt til under halv pris.
Nå, men tilbage til emnet.
Jeg håber du er med på at man selvfølgelig får det bedre, hvis man også kan lide sig selv, og på at der er en masse ting i tilværelsen der bliver nemmere. Både i forhold til relationer med andre, men også i forhold til ens egen personlighed.
For mig har det handlet meget om at kontrollere min vrede, fordi der bor så meget vrede inde i mig, vrede der har ophobet sig igennem mange, mange år og i takt med at jeg har lært at elske og acceptere mig selv som jeg er, så er det blevet langt nemmere at tackle.
Fordi jeg har haft overskuddet til at se på det fra en anden vinkel.
Så når noget har pisset mig af, så har jeg været villig til at approache det på en anden måde end jeg plejer.
Det har blandt andet handlet rigtigt meget om at turde tage imod de lektioner livet giver mig, og ikke reagere på ”auto” og bevidst fravælge offerpositionen.
Og det kan være svært, for når man føler sig overrumplet, trådt på eller forurettet, så er man jo i et vist omfang ”et offer” og vil automatisk reagere ud fra det.
Dén auto reaktion er svær at slå fra.
Men det kan godt lade sig gøre.
Som jeg har skrevet om de sidste par gange har det for eksempel været sådan noget som at håndtere situationen med manden i teatret, og for lydabonnenterne kunne jeg berette om endnu en lignende situation der opstod et par uger efter mens jeg var på arbejde, hvor jeg valgte en helt anden tilgang end jeg gjorde i teatret og lærte noget der for mig var ufatteligt vigtigt og som jeg ikke havde kunnet se før.
Det nemmeste i verden ville være blot at tage slagsmålet, jeg har alligevel så meget ophobet vrede at jeg nemt kunne sprinkle lidt galde og grimme verbaler udover de mennesker jeg føler mig trådt på af, og bagefter kunne jeg så fortælle historien fra min vinkel til nogle venner og forklare hvor nederen og urimelige de her personer var og sole mig lidt i mine venners bekræftelse.
MEN… det er det samme som at tage offerrollen!
Jeps, det er det altså! Uanset om vi vil det eller ej!
Og problemet med det er, at det får mig ikke til at få det bedre.
Tværtimod.
Jeg bliver bare mere ophidset og mere vred.
I stedet kan jeg vælge at prøve at se på hvad det er livet forsøger at lære mig.
Og det er bestemt ikke nemt at skulle se sådan på det, for jeg vil meget hellere rase over det, og jeg har allermest lyst til at råbe og skrige, eller prøve at få personerne til at føle sig nedgjort og såret, fordi det er det de har fået mig til at føle! (Offer! Kan du høre det læser?)
Så for mig, er det der med at skulle se på hvilket budskab der ligger til mig i sådan en situation, lige lovlig meget “lejrbål og lilla klud”, men det er ikke desto mindre det jeg får allermest ud af!
Og det er derfor det jeg gør nu, selvom det hverken er nemt eller noget jeg har lyst til i situationen.
Der kan være situationer hvor jeg ikke kan, bevares, men Rom blev ikke bygget på en dag.
Nå, men sidste søndag, der lovede jeg jo at jeg også nok ville kunne ryste op med et par knapt så indlysende grunde til hvorfor selvkærligheden er et af de vigtigste fundamenter i vort liv, og en af dem jeg vil belyse her, er usikkerhed.
For når vi ikke elsker os selv så bliver vi usikre…
”Det er sgu da indlysende nok!” tænker du måske, men en af de ting jeg ved med sikkerhed, det er, at rigtigt mange fornægter deres usikkerhed. Bevidst eller ubevidst.
Det har jeg selv gjort!
Så derfor er den måske ikke så indlysende som man måske skulle tro, fordi vi er sjældent klar over hvornår det har ramt os selv!
Okay, så lad os se på det:
For det første, så klæder det ikke nogle mennesker at være usikre, og for det andet, så bliver man utålelig!
Når jeg siger at det ikke ”klæder” nogle, så mener jeg det i bogstaveligste forstand.
Der er ikke noget mere utiltrækkende end usikkerhed.
Usikkerhed frastøder andre.
Det frastøder også os selv!!
Når man er sammen med personer der er meget usikre på sig selv og deres eget værd, så får man lige pludselig en rolle hvor man konstant skal opfylde et behov for bekræftelse hos den anden og det kan være svært anstrengende.
Det kender du sikkert godt.
Hvorfor, hvordan det ser ud og ikke mindst hvordan sådan et scenarie udspiller sig går jeg meget i dybden med i dagens lydafsnit.
Kan du huske at jeg lige kort nævnte noget om det med usikkerhed sidste søndag?!
Jeg fortalte at jeg selv har været usikkerheds-Lis stort set hele mit liv og har gjort mig skyldig i rigtig megen ”se mig!” attitude (som er et -næsten- 100 % sikkert tegn på usikkerhed), og at folk ikke kan udstå det.
Men usikkerhed kan også blive afspejlet i den helt modsatte attitude af ”se mig!”, og det sjove er, at det kan folk heller ikke udstå!
Okay, lad mig lige uddybe hvad jeg mener med ”se mig!” og med det modsatte:
”Se mig!” typen er hende den højtråbende. Hende der søger og higer efter opmærksomhed i alt hvad hun siger og gør.
Det gør hun ikke for at være skide irriterende, hun gør det fordi hun har brug for kærlighed og bekræftelse. Hun har brug for at blive set og hørt.
Hun tror ikke hun er god nok, og dette er hendes måde at kompensere for det på.
På trods af at jeg selv har gjort mig skyldig i den adfærd OG at jeg godt ved hvad det er for dybe længsler og behov og hjerteskærende afsavn der udløser den opførsel, så kan jeg ikke selv klare når folk tér sig sådan.
De er svære at holde af.
Selv for mig.
Det er der nærmest ingen mennesker der kan, og altså heller ikke engang folk som mig der selv er -eller har været- sådan!
Og det er skide synd, for det er mennesker der har brug for alt andet end at blive frastødt og misbilliget.
Det er DERFOR det er så vigtigt at vi selv tager ansvar for vores gøren og laden, så vi netop ikke risikrere at blive afvist og foragtet.
Hvis vi gerne vil have andre menneskers anerkendelse og accept, så er vi nødt til at lære hvordan vi skal gøre -og ikke gøre- for at få den, og en god start er at begynde med sig selv.
Altså, med at elske og holde af sig selv!
Jeg siger ikke at du skal lægge dig fladt ned på ryggen og please alt og alle. Det er slet ikke det det handler om.
Det handler bare om selv at tage et ansvar for at få det bedre med sig selv, så man kan få det godt med andre.
En lille ironisk detalje ved ”se mig!” typen er, at hun kan være temmelig fjendsk hvis hendes territorie trues.
Det kan for eksempel være hvis der pludselig kommer en anden kvinde ind i billedet der er pænere end hende, klogere, yngre, tyndere, stærkere, mere højtråbende eller hvad pokker det nu lige måtte være der får hende til at føle sig truet.
Det man skal forstå er, at hele ”se mig!” personlighedens adfærd jo dybest set bunder i usikkerhed og lavt selvværd, og tjah, så skal der altså ikke ret meget til før sådan en person føler sig truet og reagerer med fjendtlighed overfor andre.
Så ikke nok med at mange i forvejen ikke kan udstå hende fordi hun ”fylder” meget, så er hun altså også samtidig ekspert i at rage uklar med andre.
Det siger sig selv at det her ikke er en fed ting at have kørende for sig!
Kan du se hvad jeg mener?!
DERFOR SKAL DU LÆRE AT ELSKE DIG SELV!!!
For stol på mig når jeg siger: Du har ikke lyst til at være hende!
Den modsatte af ”se mig!” typen er den selvudslettende type.
Martyren.
”Nå, men så vil jeg ikke forstyrre mere” typen.
Du kender hende sikkert godt, hun kan også være svært belastende, på trods af at hun hverken råber højt eller fylder det hele.
I stedet er hun nærmere en undskyldning for sig selv.
Selvom man ikke har antydet at man ikke har tid til at snakke med hende mere, så kommer det alligevel i tide og utide i løbet af en samtale: ”Nå, men så vil jeg ikke forstyrre mere” også selvom man har sagt ”nej, det gør du ikke” da hun indledte samtalen med at spørge om hun forstyrrede.
Arrrgh!
Det er hende der spørger om du har lyst til ”det og det” på lørdag, og når du så har sagt ”ja, det lyder hyggeligt, det vil jeg gerne”, så fortsætter hun alligevel med at sige ”jamen det skal kun være hvis du lige har tid, og nu kan du jo lige tænke over det.”
Selvom man har sagt ”ja”.
WTF!?
Hun hører ikke hvad man siger til hende.
Hun hører kun sin usikre indre stemme der hele tiden fortæller hende at hun nok er en belastning, og gæt hvad der sker…?
Hun bliver en belastning!
Tadaaaaaaaaaaaaaaaaa!
Det bliver en selvopfyldende profeti. Fordi man skubber folk væk fra sig med den adfærd, fordi den er irriterende og anstrengende, og desværre vil det jo kun bekræfte hende i at ”så er det nok fordi jeg er en belastning”…
Og ja, det er det, men det er noget hun selv har skabt, med sin usikkerhed.
Og hun er usikker fordi hun ikke elsker sig selv.
DERFOR SKAL DU LÆRE AT ELSKE DIG SELV!!!
For tro mig, du har bestemt heller ikke lyst til at være hende!!!
Lad mig lynhurtigt understrege at den eneste grund til at jeg lige bruger kvinder i de to ovenstående eksempler, kun er fordi der er flest kvinder der læser med her og det nogle gange bliver så bøvlet og klodset at skrive ”han/hun” eller bruge ordet ”vedkommende” i stedet for.
Så ”se mig!” og den selvudslettende findes i stor stil i både hankøn og hunkøn.
Jeg har faktisk to mandlige venner der er den selvudslettende type, og jeg får sådan lyst til at ruske i dem.
(Ligesom der sikkert også er mange der har haft lyst til at ruske i mig, dengang jeg troede jeg kunne opmærksomhedssøge mig til kærlighed, anerkendelse og accept.)
Det triste er, at de begge de her to mænd døjer med svære kærlighedskvaler.
Det er ikke så mærkeligt egentlig…
Jeg har selv døjet med kærlighedskvaler det meste af livet, for det er en af konsekvenserne når vi ikke elsker os selv.
Vi har godt hørt den der med at vi ikke kan elske andre hvis vi ikke elsker os selv, men de kan sgu heller ikke elske os, hvis vi ikke elsker os selv!
DERFOR SKAL DU LÆRE AT ELSKE DIG SELV!!!
Mange kan som sagt ikke selv se denne her usikkerhed i sig selv.
De er ikke klar over at de fylder meget og at det irriterer deres omgangskreds, og det samme for den selvudslettende, for hende er det normalt at være sådan, og hun tror fejlagtigt at hun er høflig og hensyntagende, men i virkeligheden er hun skide belastende.
Og det er det jeg mener med at de fleste fornægter deres usikkerhed.
Ikke bevidst.
De har bare ikke den fjerneste anelse om hvordan andre opfatter dem…
Det har jeg skrevet om for nogle søndage siden, at det er temmeligt vanskeligt at se sig selv udefra.
Så mange af de fejl man afskyr ved andre, dem har man selv…
At arbejde med at se sig selv udefra kræver rigtigt meget selvindsigt og selvindsigt kræver absurd meget mod.
Hvorfor mod?
Fordi de ting man lærer om sig selv kan være ufatteligt nedslående og derfor gøre rigtigt ondt at indse…
Men hvis du vil, og det er vigtigt nok for dig, så kan du gøre det!
Så min opfordring til alle her i det nye år 2018, det er: TABULA RASA! Ren tavle!
Se nu at få tømt den rygsæk så du kan lære at elske dig selv.
Det er dit fundament!
En anden ting jeg vil skynde mig at slå fast er, at det ikke er sådan at hvis du ikke elsker dig selv så er du usikker på lige præcis en af de her måder jeg netop har beskrevet.
Det er ikke tilfældet.
Det jeg lige har beskrevet er bare nogle ret typiske eksempler og det er meget generelt. Det er en beskrivelse af de to ekstremer i henholdsvis den ene og den anden ende af hovedgaden.
Usikkerhed kan vise sig på rigtigt mange måder -jeg går som nævnt tidligere mere i dybden med det i lydafsnittet– og der er nok ligeså mange niveauer og kombinationer af hvordan det kommer til udtryk, som der er mennesker!
Ikke én eneste af os er ens.
Og gudskelov for det!
Næste søndag tager jeg fat på ”hvordan”.
Hvordan pokker gør vi det så, rent praktisk. Elsker os selv altså?
Stor søndagsknuser! ❤
Og lige et hurtigt spørgmål:
Har du ydmygheden, har du modet og har du viljen til at sige: “I stand corrected!” når livet prøver at lære dig noget?!
Spørg bare.
Jeg tror du har!
Jeg hepper på dig læser!
/Hanne ❤
Lydafsnittet i dag byder som sagt på mere dybdegående detaljer hvor jeg virkelig går til stålet!
Den er både lidt hård og lidt provokerende faktisk, men jeg synes det er vigtigt at kunne se og ikke mindst forstå de her mekanismer.
Det er nødvendigt hvis vi vil udvikle os.
Jeg kommer ind på hvordan man virkelig kan gå galt i byen når man prøver at kompensere for lavt selvværd, og selvfølgelig på hvad man kan gøre for at hjælpe sig selv i stedet for.
