Sådan så jeg ud i slutningen af 2012 Fotograf: Privat foto
Inden hele min blog drukner i kærestesorger og bekymringer om hvorvidt mit og min kæreste’s forhold holder, så vil jeg skynde mig at fortælle lidt om -endnu- en bagside af medaljen i “projekt baby”.
Det fleste kvinder bliver påvirket af de hormoner de får under fertilitetsbehandling. Men det er vidt forskelligt hvordan de påvirker den enkelte. Jeg synes f.eks. slet ikke jeg har mærket den nedtur og depressive tilstand som jeg hører andre kvinder beskrive.
Min kæreste vil måske ikke give mig helt ret. – Hence den ulidelige situation vi står i nu.
Nedturen er tilgengæld kommet i kølvandet på min ufrivillige abort. Big time endda.
Men som jeg har beskrevet tidligere er der meget andet i det end “bare” det døde foster.
Min krop har forandret sig…
Og jeg har ikke engang været så heldig at fuldføre en graviditet.
Og alligevel har vægten været stødt stigende i den tid jeg har været i fertilitetsbehandling.
Jeg kan simpelthen ikke passe mit tøj mere.
Jeg har altid været forholdsvis veltrænet.
Aldrig tynd.
Ikke engang slank.
Men heeeeeeeelt almindelig af bygning.
Altid lidt “gode lår” og rund numse.
Men i god form.
Og veltrænet.
Og jeg har altid været yderst tilfreds med mine kvindelige former, og aldrig ønsket mig at være tynd.
Jeg vil bare gerne være stærk, være i god form og være heeeeeelt almindelig af bygning.
Det går dog fuldstændigt fløjten når jeg er i fertilitetsbehandling. Det gjorde det også i 2010/2011 da jeg var i fertilitetsbehandling som single.
Men jeg kom “back on track” i løbet af 2012/2013 som kan ses på ovenstående billede.
Så fik jeg kæreste i 2013 og gik i 2014 igen i gang med fertilitetsbehandling. Nu sammen med min kæreste.
Og BUM!
Sådan der virkeligheden ud i dag anno 2015 Fotograf: Privat foto
Dette er virkeligheden nu…
Vi lader billedet stå et øjeblik…
Det skal så lige siges at jeg er udmærket klar over at jeg ikke bare bliver tyk af ingenting.
Selvfølgelig ikke.
Jeg indrømmer, jeg har en sød tand. Så der bliver spist en del slik. Dog ikke mere end jeg “plejer” selvom sukkertrangen føles som værende større når jeg er i fertilitetsbehandling.
Jeg har ingen anelse hvorfor.
Måske er det bare noget jeg bilder mig ind?
Samtidig, så har jeg haft en skade der har gjort at jeg ikke kunne træne i en lang periode mellem 2013 og 2014, og når man går fra at træne crossfit, styrketræning og vægtløftning 6 gange om ugen, til at træne 0 gange om ugen i en periode, så er det klart, så går det stærkt.
For en god ordens skyld skal jeg lige sige at skaden ikke var en træningsskade. Det er en anden gammel skade i albuen som har plaget mig on and off i årevis og som i slut 2013 blussede op igen for fuld skrue, og ikke rigtigt ville gå “off” igen.
Jeg fik lagt en blokade i albuen. Den hjalp noget.Væsken og betændelsen forsvandt. Men årsagen til skaden fjernes jo ikke.
Efter at have været hele møllen igennem i sundhedvæsenet, så tog jeg selv affære og søgte hjælp hos Randløv & Boesen.
Et sted jeg varmt kan anbefale hvis man har nogle skavanker eller hvis man bare gerne vil i tip-top form på aller bedste vis.
Her blev jeg sat på en striks autoimmun protokol, og jeg blev trænet i nogle funktionelle øvelser og en masse stræk som jeg ikke lige kan forklare, men som virkede på bedste hokus-pokus vis.
På 5 uger var smerterne halveret og på 4 måneder var de stort set væk.
Det er meget lidt jeg mærker til det nu. Så hvad lægevidenskaben ikke havde kunne klare på 2 år, det fiksede Randløv & Boesen på 4 måneder!
Randløv & Boesen – Har været en kæmpe hjælp i forhold til at komme af med 2 års ulidelige smerter Fotograf: Hanne Paludan Kristensen
Læs mere om AIP (Autoimmun Protokol) på engelsk: her og her og på dansk her.
Google er din ven!
Nå, men tilbage til emnet.
Jeg ved jo godt at jeg ikke bare er blevet tyk af at spise salatblade, og træne mindre.
I en periode trænede jeg som sagt slet ikke, og da jeg gik i gang med fertilitetsbehandlingerne var jeg bange for at træne for hårdt.
Man kunne jo komme til at slå fosteret ihjel!(?)
Så hver gang jeg var blevet insemineret eller havde fået sat æg op, så blev det meget moderat træning.
Ikke noget med at løfte tungt og ikke noget med at få pulsen helt op i det røde felt.
Og det har naturligvis en vis indflydelse.
Men når det så er sagt, så har jeg kunne mærke en stor forskel på hvordan min krop tog imod træning og kost når jeg har været i behandling, kontra når jeg ikke har været.
Der er slet ingen tvivl i mit sind om at fertilitetsbehandlingerne (hormonbehandlingerne) har “fucket” med metabolismen – Pardon my french!
Træningsmæssigt har jeg ikke kunne opnå de samme resultater som jeg plejede, det gik stødt ned ad bakke med min performance.
Også i de perioder hvor jeg kunne træne normalt – og hårdt.
Kostmæssigt er det som om at kroppen har lagret alt hvad jeg har spist af fedt i de kropslige depoter. Intet er gået til spilde, alt er blevet gemt.
Særligt da jeg blev gravid i december 2014, der eksploderede min krop med raketfart!
Sidelæns… vel at mærke…
På den ufede fede måde.
Jeg var helt oppe og runde 72 kg – Og jeg er altså bare 1,59 m. “høj”.
Selvom jeg ikke er gravid mere, har jeg ikke tabt mig synderligt.
Endnu…
Jeg har fået appelsinhud på maven, og det har jeg aldrig haft der, det har kun været på lår og numse, og det er ikke gået væk igen…
Det er jeg rigtigt ked af og jeg har virkelig haft krise over det.
Dog betaler jeg gerne den pris at jeg kommer til at fylde lidt mere i bredden, hvis bare jeg får min “præmie” i sidste ende, og jeg får mulighed for at kalde mig for “mor”.
Lige nu har jeg dog lidt svært ved at tro på at jeg nogensinde får den mulighed.
/Hanne <3
P.S. Jeg er bestemt ikke den eneste, klik her og læs blot dette fine indlæg fra Signe fra ErDuHerIkkeSnart, så jeg er slet ikke i tvivl: Fertilitetsbehandling og vægtforøgelse går -sommetider- hånd i hånd. For nogen mere end andre.
