Historien om dig

Blogindlæg fra 19. februar 2017

En af de bedste ting vi kan gøre for os selv hvis vi godt kunne tænke os nogle ændringer i vores liv….

…det er at lære at fortælle nye historier om os selv…

I stedet for at sige ”Jeg er ikke god til det med mænd/kvinder”,  ”jeg finder aldrig en kæreste”,  ”jeg er vildt dårlig til at skabe kontakt til mænd” , ”jeg møder aldrig en ny mand for jeg ved ikke hvor eller hvordan” eller  ”jeg har virkelig været uheldig i kærlighed” som bare er et beskedent udpluk af  nogle af de historier jeg selv  har gået og fortalt om mig selv i forhold til kærlighed og parforhold.

Det er historier der er fuld af ”dårlige forslag” og begrænsninger.

Og kærligheden er jo kun en brøkdel af livet.
Så er der job og karriere, penge og økonomi, venner og kolleger, børn og familie, fritidsliv og træning osv. osv.
Jeg tør slet ikke begynde at remse alle de åndssvage historier op, som jeg har fortalt om mig selv på disse områder, og som har begrænset mig på det groveste og faktisk nogle gange været deciderede stopklodser.

Fordi ved du hvad der sker?
Når du fortæller sådan nogle historier om dig selv, så bliver det en sovepille. Det er en direkte invitation til at give op…
For hvis alle de gode mænd er optagede, så kan jeg jo lige så godt lade være med at kæmpe for det…
Og hvis jeg alligevel aldrig bliver rig, så kan jeg jo lige så godt lade være med at prøve så hårdt…
Og hvis jeg alligevel ikke er dygtig nok til at jeg kan få Mærsk som kunde, så behøver jeg jo ikke dygtiggøre mig yderligere…
Og hvis jeg alligevel aldrig bliver sådan en der kan løbe 10 km i streg, så er der jo ingen grund til at træne det…
Og hvis jeg ikke er god til at være alene, så må jeg jo bare tage hvad der er…

Når jeg fortæller begrænsende historier om mig selv, så:

1 – Har jeg allerede taget beslutningen (Kan ikke xxx, er ikke xxx, gør ikke xxx, kommer aldrig til at xxx osv)
2 – Jeg forhindrer mig selv i at udvikle mig
3 – Jeg overbeviser mit ubevidste sind

Så derfor:
Når jeg fortæller de her historier så stigmatiserer jeg mig selv.
Jeg giver mig selv et stempel som er med til at fastholde mig i den begrænsning jeg går og tror jeg har.
(Min tro/ overbevisning om mine begrænsninger kan stamme mange steder fra: Mine forældre, klassekammerater der drillede mig, pædagoger, egne tidligere erfaringer og oplevelser)
Men når jeg gentagene gange siger: ”jeg er ikke god til…”, ”jeg finder aldrig…”, ”jeg kan ikke…”, ”jeg er ikke sådan en der…”, “jeg har ikke mulighed for…”, “for mig duer det ikke at…” så skaber jeg faktisk en forventning hos mig selv om at ”sådan er det” eller ”sådan er jeg” og på den måde bliver det faktisk en slags selvopfyldende profeti som i sin yderste konsekvens smadrer alle muligheder for at opnå, få, gøre, blive, have og kunne de ting jeg ønsker mig i livet.

Jeg har også talt en del om selvkærlighed her i Søndags-Supporten, og det gør jeg fordi mange fornægter at de ikke skulle være selvkærlige.
(Fornægtelse er når vi er dér hvor vi ikke engang er klar over at vi lyver for os selv… Så selvfornægtelsen er svær at få bugt med, for vi kan ikke selv se den)

Men så lad mig sige det på denne her måde:
Hvis du fortæller lignende historier om dig selv, som dem jeg lige indledte med her, så er du ikke selvkærlig.
Slut prut.
Og når du fortæller de her historier, så skaber du en ”persona” som jeg er sikker på at du grundlæggende ikke har lyst til at være.
Kan du se det ikke-selvkærlige?

Man begynder nemlig at identificere sig med disse historier og lige pludselig bliver man hende der er helt håbløs til det med mænd og som bare er rigtig uheldig i kærlighed, selvom man ikke har lyst til at være det.

Eller hende der bare aldrig har en rød reje, eller hende der bare altid vejer 10 kilo for meget, eller hende der bare må leve med et job hun hader…

Det gør det nemt for en… For så behøver man jo ikke gøre mere. Man er et stakkels offer for omstændigheder.

Bum…

Det bliver ens virkelighed.
Og det gør det fordi man -ubevidst- agerer ud fra denne her ”sandhed” som man jo selv går og fortæller om sig selv hele tiden.  Og fordi man selv har sagt det, fortalt det og tænkt det nok gange…
Hvis din overbevisning er at “det er håbløst”, så agrerer du ud fra det, og det kunne måske være ved f.eks. at forholde dig passiv og opgive at kæmpe eller arbejde for noget… For det er jo håbløst… Og ja, så bliver det sjovt nok håbløst… Og sandt.

Så er man bare pludselig bare den person der ikke kan dit og dat og som er håbløs til dette og hint.
Og en person der selv synes hun er håbløs til det med mænd vil jo heller ikke henvende sig til den lækre sag der står oppe i baren. Eller skrive til ham den dejlige man lige faldt over på en vens Facebookprofil.

Og som jeg sagde, så skaber man -ubevidst- en forventning hos sig selv, med de historier man fortæller om sig selv, og hvis forventningen er at man aldrig kommer til at møde en så handler man -også ubevidst- ud fra dén forventning, og det fører næppe til nogle store romantiske eventyr.

Forstår du hvor jeg vil hen?

Så hvis du er en af dem der fortæller historier om dig selv som ikke er på linje med det du gerne vil i livet -det kan som jeg nævnte før også være på alle mulige andre fronter end kærlighedsfronten- så skal du begynde at fortælle en ny historie.
En historie der er på linje med det du gerne vil i livet.

Det vil altså sige, hvis du gerne vil have dig en kæreste, så er det ikke på linje med det ønske, at gå og sige at du aldrig finder en kæreste eller at du er rigtig uheldig i kærlighed.

Vær opmærksom på at vi er ikke ude i at du skal begynde at sige ”jeg er bare vildt god til det med mænd” når du inderst inde føler at du ikke er, eller  ”jeg kan sagtens løbe 10 km” hvis du godt ved du ikke kan det.
Det vil ikke virke, for det er ikke på linje med hvordan du har det indeni.

Så Lad mig lige forklare nærmere:

1 – Okay, hvordan får man så lige fortalt en ny historie?
2 – Og hvad mener jeg egentlig når jeg siger at man fortæller historier?

Lad os lige starte med det sidste, altså nummer 2, bare for at være besværlig.
Når jeg siger ”fortælle historier” så mener jeg egentlig bare de ting man går og siger i det daglige, både inde i sit eget hoved og til venner, kolleger og familie. Også det man skriver. Det kan være i sms’er, i mails, på fjæsbog, på Insta, på Twitter eller i en dagbog.

Dine tanker har en uendelig stor kraft, for når du tænker dem nok gange, så koder de sig ind i din underbevidsthed (Altså dit ubevidste sind som er det der kører på autopilot) som en overbevisning. Og så bliver den først rigtig udfordrende at komme af med igen. Men det er muligt, så hæng på lidt endnu.

Dine ”historier” er jo faktisk bare dine tanker udtrykt med ord.
Nogen vil mene at den udtrykte tanke-det sagte eller det skrevne- er endnu stærkere end selve tanken.
Derfor er det vigtigt at vi vælger det vi tænker, siger og skriver med omhu.
Så begynd at blive lidt mere bevidst om hvad du tænker, siger og skriver. Læg mærke til det. Giv det ”bevidst opmærksomhed”. For først når du er klar over hvad du egentlig går og tænker, siger og skriver, kan du ændre på det.
Ikke før.

Vi risikerer at fastholde os selv i nogle rigtigt ulykkelige omstændigheder hvis ikke vi får ændret negative og begrænsende tankemønstre, og det er jo ikke hensigten, vel?
Så når du fortæller dine veninder -igen og igen- at du også bare er max uheldig i kærlighed, så er det jo ikke fordi du har lyst til fortsat at være det?
Nej, selvfølgelig ikke.
Men det er altså netop dét der er stor risiko for vil ske…  Yeps…

Så langt så godt.
Så hvad skal du så gøre i stedet for?

Nu kommer vi så til nummer 1: Hvordan fortæller du en ny historie?

Lad mig forsøge at komme med nogle helt konkrete eksempler på historier jeg er begyndt at fortælle om mig selv, i stedet for dem jeg plejede at fortælle. (Altså dem jeg indledte indlægget med om hvor håbløs jeg var til det med mænd)

De kommer her:

Og det kan godt være at jeg ikke er helt overbevist om de her nye historier de første 10 gange jeg tænker dem inde i mit hoved eller siger dem højt til en ven eller til mig selv, men hvis jeg insisterer og jeg bliver ved med at sige det, så begynder jeg så småt at tro på det og skabe en ny og bedre forventning inde i mig selv.

MEN! Som jeg også var inde på tidligere, så kan man godt være et sted hvor at sige de ting vil ligge så langt fra ens nuværende overbevisning, at det vil føles helt forkert at sige dem, og så er der overhængende fare for at det vil have nul effekt eller i værste fald have den modsatte effekt. Og det er vi jo ikke interesserede i.

Så derfor:
Hvis du har det rigtigt dårligt med at fortælle de nye gode historier, og de ligger alt for langt fra hvordan du har det inden i, så sig i stedet noget i retningen af den allerførste sætning jeg skrev, nemlig:
”Jeg bliver bedre og bedre til at…” eller ”jeg begynder at…”

Så det kunne altså se således ud:

Osv.

Nye -og bedre- forventninger vil give mig den stikmodsatte overbevisning end den gamle at handle og agere ud fra.
Den ”persona” jeg får skabt nu, med mine nye historier, hun tør sgu godt gå op og sige “hej” i baren, og hun er ikke bange for en afvisning, for hun ved hvad hun er værd og hun ved at der også er en ”eneste ene” til hende et sted derude, og hun sidder ikke hver søndag og piber over at hun er alene og misunder alle kæresteparrene der rigtigt søndags-hygger sammen mens hun sidder derhjemme alene, og hun går ikke og bruger al sin energi på at jagte en kæreste, hun søger, men hun jagter ikke, for hun hviler i sig selv og hun ved at det nok skal komme, for hun har fuld tillid til livet, i stedet finder hun en masse andet pragtfuldt som hun kan tage sig tid til og som hun med sikkerhed ikke vil få nær så meget tid til når ham den dejlige gør sin entré i hendes liv!

Amen!

-Og god søndag. ?

/Hannah ❤

Bonusværktøj:

Stop med at fremhæve de ting du ikke ønsker i dit liv.
Hvis du ønsker kærlighed, så stop med at dele artikler, citater og blogindlæg om ulykkelig kærlighed eller om hvor hårdt og svært det der med kærlighed er, eller om hvor dumme og håbløse det modsatte køn er. (Eller det samme køn hvis du er homoseksuel selvfølgelig ❤)

Hvis du ønsker mere velstand, så stop med at dele artikler om hvor dumme og onde mennesker med penge er, eller hvor dumme og onde penge i sig selv er. Find artikler hvor mennesker med penge gør noget godt med nogle af deres mange penge.
Jeg modtager f.eks. ”Gates Notes” fra Bill og Melinda Gates hvor de fortæller om hvordan de bruger nogle af deres mange penge på at hjælpe med at udrydde malaria. Se her: https://www.gatesnotes.com/2016-Annual-Letter
Søg information om hvordan man tjener penge i stedet for at klynge dig til information om at penge er roden til alt ondt. (Jeg har selv været hende ”klynkeren”, og jeg skal love dig for at min økonomi er i bedring efter at jeg er hold op med at klynke og begyndt på at ændre mit penge-mindset, altså mine overbevisninger om penge.)
Penge er ikke roden til alt ondt, det er måden nogle mennesker bruger deres magt og penge på der er modbydelig. Ikke pengene.

Hvis du ønsker et andet job, så stop med at tale om hvor træt du er af dit nuværende job. Find alle de lyse sider du overhovedet kan ved det job du har nu, og jo, det kan du godt(!!), og tal om dem.
Og s begynd at søg nye veje i mellemtiden, men lad være med at søge i samme retning. Vær nu tro mod dig selv når du leder efter nyt. Hvis du ikke ved hvad du vil, så brug dit krudt på at finde ud af det, i stedet for at søge et nyt sted hen hvor du alligevel er utilfreds om et halvt år igen.

Fremhæv det du elsker i stedet for at angribe det du hader.

Tal om det du ønsker fremfor at tale om det du ikke ønsker.
Del mere af det du synes er fedt og godt i stedet for at dele alt det du afskyr, foragter og hader.
Skiv om det du ønsker, tænk på det!

Det vil gøre en KÆMPE forskel i dit liv og det vil hjælpe dig til at blive mere positiv og flytte dit fokus over på det der kan skubbe dig frem i livet fremfor det der holder dig tilbage. ❤

❤ ❤ ❤

Det har inspireret mig i denne uge:

What Makes You Special? | Mariana Atencio | TEDxUniversityofNevada

❤ ❤ ❤

/Hanne ❤