Jeg får flere og flere mails fra folk der kan genkende meget af det jeg skriver om, i sig selv.
Enkelte står endda selv midt i en lignende suppedas som den jeg befandt mig i, i marts 2015.
Andre er bare generelt triste og har svært ved at finde smilet frem og/eller føle sig lykkelige og glade.
Som jeg ser det, er det et alvorligt problem at så mange mennesker går og kæmper med deres indre, vi får alt for lidt hjælp og opbakning til at få det bedre indeni, og ofte er den hjælp vi får overfladisk og kun symptombehandlende. Den tager sig ikke af årsagen til hvorfor vi er ulykkelige.
Nogle gange aner vi ikke engang selv hvorfor vi er ulykkelige, og så kræver det altså noget andet og mere end en recept på lykkepiller.
Jeg har på det seneste forsøgt at komme med mit bud på løsninger, muligheder og perspektiver til dem som har skrevet til mig, og jeg vil i den kommende tid dele nogle af dem her på bloggen, fordi det er mit indtryk at rigtigt mange har det som dem der har skrevet til mig, herreste gud, jeg har jo for pokker selv været en af dem for ganske kort tid siden.
– Og arbejder stadig på “sagen”.
Jeg håber at indlæggene kan bidrage med bunker af inspiration, sætte tanker i gang og sparke til din motivation, hvis du skulle være en af dem der går rundt og er lidt tung om hjertet.
Her er mailen fra min læser:
“Hej Hanne
Jeg har været inde og læse din blog, og hold kæft hvor kan jeg genkende meget af mig selv. Jeg nåede så godt nok ikke til at blive gravid, men jeg mistede også alt fra den ene dag til den anden. Jeg vil også gerne ændre det med at være et offer men har måske bare mere brug for en vej eller se at andre kan, eller høre hvordan de gjorde…
Håber du kan hjælpe..??”
Hvis der er noget af alt det jeg skriver om her på bloggen som du også kan nikke genkendende til, så er du i hvert fald ikke alene.
Hvilket ovenstående mail jo også er et godt eksempel på.
Jeg vil gøre mit ypperste for at dele alt hvad jeg har gjort for selv at få det bedre, for det er mit indtryk -og også min egen erfaring- at mange slet ikke bliver hjulpet i det omfang de har brug for, eller på den måde de har brug for.
Jeg kom selv op til min læge der i marts måned 2015, og bad om hjælp i form af en henvisning til en psykolog (På trods af at jeg har gået til psykolog et hobetal af gange i mit liv og aldrig rigtigt fået løst mine problemer, men hvad fa’en skulle jeg ellers gøre?? Man kan jo ikke få henvisninger eller hjælp til alternative muligheder!)
Men min læge kunne (ville???) ikke hjælpe.
Og dér sad jeg, med tårene trillende ned ad kinderne og fortalte at min kæreste havde forladt mig og at jeg ikke følte at jeg havde noget at leve for længere, og hun vidste at jeg lige havde været igennem en -for mig- hjerteknusende ufrivillig abort og jeg fortalte også at jeg stod uden et hjem og at jeg nærmest ikke var i stand til at tjene til dagen og vejen. OG som sagt at jeg FØLTE at jeg ikke længere havde noget at leve for!!!
Det sagde jeg…
Og jeg blev ikke hørt…
Hendes kommentar var at de “desværre ikke kunne hjælpe med livskriser”…
Jeg gik derfra stortudende… Følte mig magtesløs, ulykkelig og ensom.
Jeg var i dyb, dyb krise…
“Men det kunne de desværre ikke hjælpe med…”
De kunne kun give mig en henvisning hvis jeg havde været gift med min kæreste eller hvis der havde været dødsfald i familien, eller hvis jeg lige havde været et par uger længere henne da jeg aborterede…
WTF!???
Nogle gange undres jeg over hvad mine skattepenge går til… Udover kampfly.
Her var der i hvert fald tilsyneladende ingen ressourcer til at kæmpe for mig.
…Behøver jeg at nævne at jeg siden har skiftet læge…?!
Nå… Men når dét så er sagt, så fortvivl ikke!
Man kan nemlig hjælpe sig selv.
Dét har jeg gjort.
Her kommer en lille samling af mine bud, som svar til min søde, men triste læser:
Kære læser,
10000000 tak for din mail, og beklager virkelig at der er gået så lang tid før jeg lige fik lidt tid til at svare dig.
Jeg vil rigtigt gerne hjælpe dig, det er jo derfor jeg skriver min blog, det er netop for at hjælpe og inspirere andre.
Jeg kan selvfølgelig ikke gøre det ud for professionel hjælp. Om du har brug for det, ved jeg ikke, da jeg ikke kender så meget til præcis hvordan du har det.
Jeg VED hvor skrækkeligt det er at stå der og have mistet alt, men tro mig, på et tidspunkt kommer du til at forstå meningen med det hele.
For mig, var meningen at jeg skulle gøre det jeg gør nu: Udvikle mig selv! (Og dele det med andre)
Havde min ex ikke forladt mig lige efter min abort og efterladt mig uden et hjem og med en økonomi der var blevet total afhængig af hans, ja, så havde jeg nok ikke stået der hvor jeg gør i dag…
Det var meningen at hele gøjemøjet skulle styrte sammen over hovedet på mig, på én gang, for ellers havde jeg ikke gjort noget ved det.
Ellers havde jeg ikke gjort noget ved mig!
Hvis det “bare” havde været min kæreste der forlod mig, og jeg ikke også lige havde være igennem en abort og jeg ikke også mistede mit hjem og min økonomi ikke også lå i ruiner, så havde jeg bare sørget over den tabte kærlighed -som jeg har gjort så mange gange før når (endnu) et forhold er forlist- og når jeg så var “færdig med det”, så var jeg røget tilbage i mine gamle selvdestruktive mønstre og så ville det hele kunne starte forfra…
Som det har gjort i 42 år…
Igen og igen.
For selvom jeg rigtigt gerne ville være i et parforhold og rigtig gerne ville elskes, så har jeg haft svært ved at håndtere når nogen så virkelig har elsket mig.
Jeg var ikke “vant” til det, så derfor kunne jeg ikke rumme det og det har betydet at jeg -ubevidst- har haft en adfærd der skubbede mine kærester væk. Og hvis de ikke selv skred på trods af min (dårlige) opførsel, så gjorde jeg det selv forbi…
Jeg kunne ikke være i det…
Men jeg kunne ikke selv se at det var sådan det hang sammen, for hver gang blev bruddet jo undskyldt med alle de fejl den kæreste havde, som jo var skyld i at jeg naturligvis ikke kunne holde ham ud!
Suk…
Stakkels dem…
Og stakkels mig…
Det har jeg skrevet lidt om i det indlæg der hedder “Det er nemmere at lide”
Så de fleste gange har det været mig der har forladt mine kærester, og ikke omvendt. Men i marts 2015 var det mig der blev forladt…
Ouch…
Måske kan du genkende noget af ovenstående?
Det er i hvert fald ofte sådan det “historien går” når man er “sådan en” der har en tendens til at indtage offerrollen, da grunden til at vi indtager den jo er fordi at vi har været igennem nogle ting i vores liv der har traumatiseret os.
Det lyder måske voldsomt, men det er ikke desto mindre sådan det er.
Et traume er dog ikke en livstidsdom, man kan sagtens få dem “rystet af sig”. Det kræver “blot” arbejde, vilje og vedholdenhed.
Du kan evt gå ind på min YouTube kanal Hjerte Under Ombygning og se nogle af de små peptalk-videoer jeg har lavet om emnet: Hvad er et traume og Læg traumerne bag dig og kom ud af offerrollen
En af de ting der har hjulpet mig rigtigt meget er at få kontrol over mine tanker.
Vi vælger nemlig selv vores tanker.
Ofte kører størstedelen af vores tanker dog på autopilot og det er desværre tit negative og selvdestruktive tanker, så de tanker skal ændres og laves om til positive, rare tanker der gør noget godt for en.
Jeg startede med at sige højt til mig selv “Det skal jeg ikke tænke på nu” når der kom en dårlig og negativ tanke, og jeg gemtog det et par gange for mig selv indtil jeg var kommet på noget andet og rarere at tænke på.
Jeg brugte også meget det at lytte til inspirerende YouTube indlæg, eller inspirerende lydbøger, for så koncentrerede jeg mig om det, fremfor at lade mig overmande af negativt tankemylder.
Jeg husker engang hvor jeg gik jeg igang med at læse en e-bog om “hvordan man bliver uimodståelig overfor mænd” eller noget i den retning, og dét var jeg slet ikke klar til.
Det sønderrev mig fuldstændigt.
Jeg havde det som om at for hver sætning jeg læste fik jeg klasket i hovedet hvor “forkert” jeg havde været som kæreste og hvor meget jeg havde gjort “galt”.
Det var hjerteknusende.
Så jeg stoppede!!!
Jeg stoppede med at pine mig selv!!!
Mit gamle jeg ville nok have fortsat med selvpineriet.
Det samme gjaldt hvis jeg bare lyttede til radio og der pludselig kom en sørgelig sang som gjorde mig oprørt og ked af det, så slukkede jeg og satte en god lydbog på i stedet for.
Jeg var ikke spor i humør til festmusik, og det accepterede jeg, men jeg undlod til gengæld også at pine mig selv med sjælere der kunne knuse mit humør og min dag.
Det er et rigtigt godt sted at starte: At lade være med at pine sig selv.
Jeg blokerede min ex på Facebook, således at jeg ikke faldt for fristelsen til at “følge med” på hans profil og pine mig selv med det. Det samme gjorde jeg med hans venner og familie.
Jeg valgte udover at styre mine tanker i positiv retning, også at have et mere positivt perspektiv på de ting jeg oplevede i min hverdag.
Altså simpelthen at se anderledes på ting.
Tage ting mere positivt.
Jeg valgte f.eks. at se gamle minder om ham -det kunne være dem der poppede op på Facebook eller dem der bare poppede op i hverdagen hist og her- som noget godt.
Jeg valgte simpelthen at sige til mig selv:
“Jeg nægter at se på den tid vi havde som noget negativt, og jeg nægter at blive ked af det når jeg bliver mindet om ham eller det vi havde sammen”
Jeg insisterede altså på at smile når gamle minder poppede op. (Og tro mig, det var ikke nemt de første gange, men jeg gjorde det alligevel!)
Jeg insisterede på at jeg ikke ville have det skidt hvergang jeg blev mindet om ham og os.
Det har hjulpet mig helt afsindigt.
Den teknik den bruger jeg også i min hverdag nu. Som feks. det at jeg nu ser på bruddet, aborten og hele “lortet” som noget positivt. Som et “nødvendigt onde” for at jeg kunne når hertil hvor jeg er i dag, og hvor jeg faktisk er lykkeligere end nogensinde.
Ja, lykkeligere end nogensinde!
Det kan jeg sige helt uden at tøve! -Og det på trods af at jeg ikke har nogen kæreste, ikke har nogen børn, måtte vinke farvel til hus ved stranden og nu bor i en lejlighed ghettoen i stedet for og økonomien hænger lidt i laser.
Men det er ligegyldigt…
P**** ligegyldigt…
For jeg har fundet en indre ro og fred.
Og en 100% nagelfast tro på at det hele løser sig.
En 100% tiltro til at jeg nok skal få mig en dejlig kæreste.
En 100% sikkerhed på at penge og overflod i alle afskygninger vil komme til mig.
En hvilen i, at hvis det er meningen at jeg skal have børn, så skal jeg nok få det, og hvis ikke, så er det fordi der er noget andet og ligeså skønt i sigte for mig.
Og så er jeg bare så glad for min lejlighed i ghettoen! Yeah man!
Jeg har formået at fokusere på alt det fede ved min lejlighed, og glæder mig over den hverdag.
Jeg fokuserer ikke længere på det jeg ikke har. For jeg kan ikke ændre det! Så jeg har glemt alt om huset ved stranden og glemt alt om min ex.
Det er fortid.
Det er ikke noget jeg kan ændre på.
Så jeg lever i nuet. Det lyder måske kliché-agtigt, men det letter altså på en hel del af tankemylderet, når man giver sig selv lov til at slippe alt det lort man alligevel ikke kan gøre en skid ved og lader være med at bekymre sig om ting i fremtiden som måske aldrig sker.
Det her med at tænke mere positivt og se ting i et mere lyst perspektiv, det er noget man som “offerrolle-indehaver” skal øve sig rigtigt meget i. Vi har en tendens til at tro verden er imod os. Men det er den ikke!
– Verden er kun imod dig hvis du tror og tænker at den er!
Jeg øver mig stadig hver evig eneste dag.
For jeg kan ikke skabe mig et nyt liv på gamle vaner!
Jeg siger det lige igen:
Man kan ikke skabe et nyt liv med gamle vaner og mønstre!
Hvis jeg vil have at mit liv skal ændre sig, så er jeg nødt til at ændre mig!
Jeg lytter stadig til inspirerende lydbøger og YouTube indslag hver evig eneste dag, og vigtigst af alt, jeg arbejder dagligt på at integrere noget af al den inspiration jeg får fra disse medier, for det er jo ikke nok at læse en bog eller lytte til en lydbog, man skal også implementere det og bruge det, ellers er der intet der ændrer sig.
Det er lidt ligesom når man kloger sig på sine veninders vegne hvis de har kæresteproblemer (eller hvilke som helst andre problemer) og kommer med gode, velmenende råd, men når man selv står i suppedasen, så gør man ikke selv de ting man rådede sine veninder til. Så det vil sige, man ved godt hvad man bør gøre, men man gør det ikke(!!), for man har ikke integreret sin viden. Man har den bare, men bruger den ikke, so to speak.
Rimeligt dumt ik?
Det betyder også at man alt for ofte går på kompromis med sig selv i tosomhedens navn.
Det har jeg også lavet et par videoer om: 5 tips – Sådan er du tro mod dig selv i et parforhold og Sådan laver du en parforholdskontrakt
Og for guds skyld, lad være med at prøve at date dig ud af kærestesorg! Det vil være mit ultimative råd!
Det, at man ikke kan være alene og at man sultent og utrætteligt higer efter kærlighed, opmærksomhed og anerkendelse kan kun betyde en ting: At man ikke elsker sig selv. I hvert fald ikke nok!
Jeg skriver rigtigt meget om det her på min blog og jeg nævner det i rigtigt mange af mine videoer, at det helt grundlæggende fundament for overhovedet at kunne gå i gang med “projekt personlig udvikling” er, at man elsker sig selv.
Når man elsker sig selv, altså rigtigt elsker sig selv, så vil man helt automatisk være meget mere motiveret for at lave de ændringer der skal til for at få det bedre, og man vil have bedre overskud til at blive ved med at arbejde på det og “øve sig”. Man vil have tendens til at spise sundere, dyrke mere motion, få sovet ordentligt og alle de der ting som man nu engang skal gøre for sig selv for at have det rigtigt godt.
Kort sagt, man er langt bedre til at “tage sig af” sig selv når man elsker sig selv.
Det giver egentlig god mening.
Mange glemmer bare sig selv og kaster al deres kærlighed på deres børn f.eks.
Men reglen fra flyveren med at du skal tage iltmasken på selv før du hjælper andre, den gælder altså også In Real Life skulle jeg hilse og sige!
Du kan ikke tage dig af dig af andre før du har taget dig af dig selv, og derfor vil parforhold forlise, gang, på gang, på gang, hvis ikke du elsker dig selv…
I indlægget “Stumper af Lykke” skriver jeg om det her med at lære at elske sig selv, måske du kan finde lidt inspiration til selv at komme i gang ved at læse dette?
Jeg har en video på vej der hedder “Hvordan ved man om man elsker sig selv” og jeg har en e-bog på vej der formentlig kommer til -helt simpelt- at hedde “Få det bedre” og den vil du kunne købe i min shop på Hjerte Under Ombygning. Jeg ved ikke lige hvornår endnu, men snart ?
I den skriver jeg i detaljer alt hvad jeg har gjort og hvordan, så man ikke skal sidde og lede i gamle blogindlæg.
Der vil også stå en masse andre ting der ikke står i mine blogindlæg, så den vil være et skide godt værktøj for mange.
Jeg holder et lille foredrag d. 24. august kl. 19-21 på Frederiksberg, kom endelig og lyt, jeg lover der vil være en masse guldkorn omkring hvordan man kan styre sine tanker og også om hvorfor det er en stor udfordring at gøre.
/ Hanne ❤
