Hej læser,
Hermed den ugentlige søndags-peptalk fra Hjerte Under Ombygning ❤
I søndags skrev jeg lidt om den form for selvsabotage som også kaldes benægtelse.
Det kunne f.eks. være den der med at vi benægter at det parforhold vi er i, er usundt eller uholdbart, selvom vi godt inderst inde ved at det er det…
Men vi prøver desperat at få den forkerte brik til at passe ned i kærlighedens puslespil fordi vi vil tosomheden så uendeligt meget og ikke tør give slip på det vi har, selvom det ikke er godt for os.
Vi vil det så meget, at vi faktisk er os selv utro ved at lyve for os selv og benægte at der er noget galt eller at det her ikke er rigtigt for os.
Tværtimod bruger vi en masse energi på at finde på undskyldninger og forklaringer der kan overbevise os selv og andre om at dette her er det helt rigtige.
Denne adfærd er noget af det mest selvdestruktive, og den er oven i købet helt bevidst.
Vi ved nemlig godt inderst inde at det er noget møg det her. For vi kan mærke det i vores krop og i vores hjerter. Men vi nægter at indse det.
Det er faktisk lidt trist.
…Tænk at vi udsætter os selv for det…
Så er der den form for selvsabotage hvor vi har benægtet noget så længe at vi nu er i fornægtelse, dvs. at vi er nået dertil hvor vi ikke kan mærke os selv og faktisk ikke længere selv aner at dette her ikke er godt for os.
Vi tror pludselig selv på at dette her vitterligt er det helt rigtige -selvom alle andre kan se at det ikke er- og vi begriber ikke hvorfor vi er så ulykkelige og hvorfor vi er såuheldige i kærlighed.
Eller hvad det nu måtte være…
Vi saboterer nemlig ikke kun vores kærlighedsliv. Vi gør det også i vores karrierer, venskaber, økonomi, familieliv og træningsliv og vi gør også sabotage på vores egen krop og er selvdestruktive i vores tanker, ord og følelser.
Så hvis vi er rigtigt “dygtige” kan det lykkes os at sabotere næsten hvad som helst.
Når vi er selvdestruktive ødelægger vi en masse muligheder for os selv.
Tro mig, jeg har gjort det, det meste af mit liv, så jeg ved hvad jeg taler om.
Vi bilder os selv ind at det er vores omstændigheder der gør at vi har det så og så elendigt, at vi ikke har penge nok, at vi ikke har et lykkeligt forhold, at vi ikke har det rigtige job som vi er glade for osv.
Men det er ikke vores omstændigheder der synderen, men hvordan vi reagerer på vores omstændigheder, og hvad vi gør ved dem og får ud af dem.
Jeg har lige været på seminar, og der kom en masse super succesfulde mennesker og gav nogle spændende, inspirerende og levende taler, og det faldt mig for øje at fælles for HELE TRE af dem var, at de var vokset op med alkoholiske fædre.
Det synes jeg var lidt pudsigt.
De tre speakere havde intet med hinanden at gøre som sådan, og seminaret handlede ikke om alkoholproblemer, personlig udvikling eller noget i den dur, så det var helt tilfældigt, men for mig var lige det lille faktum utroligt inspirerende.
Tænk at de her tre mennesker har formået at tage sig selv så langt her i livet og skabe så stor en succes at andre vil betale dem mange penge for at øse ud af deres guldkorn.
De her mennesker kunne være havnet et helt andet sted i livet end på en scene foran mere end 100 mennesker der sidder og lytter intenst til hvad de har at sige og som oven i købet har betalt mange penge for at høre på netop dem.
For de her mennesker er vokset op under nogle omstændigheder der kunne have trukket dem ned i sølet.
Men de valgte en anden vej.
De valgte at bruge det som en styrke.
De kunne også have valgt at gøre det de havde lært hjemmefra og gå samme vej som deres fædre…
Men det gjorde de ikke…
Nå, men det jeg gerne vil kigge lidt på i dag er det jeg kalder for “Den Skjulte Selvsabotage”.
Og med det mener jeg sådan en form for selvdestruktiv adfærd, som man måske ikke lige tænker over er selvdestruktiv…
Det jeg tænker på er vores “belønninger” til os selv, der i virkeligheden er selvsaboterende.
Men det vender jeg lige tilbage til om lidt.
Først vil jeg lige spørge om du kan huske den Søndags-Support jeg skrev til dig d. 2. april? Ellers kan du læse den her: Pas På Hvad Du Si’r!
Den handlede om det her med at gøre sig selv speciel ved at fremhæve sine svagheder.
Virkelig en dårlig idé i øvrigt.
Vi har en -lidt ærgerlig- tendens til at tro at netop vores problem er helt unikt og specielt.
Men…
Det er det ikke…
Rigtigt mange har de samme problemer som dem jeg har, og dem du har og dem din nabo har.
Og nu vil jeg gerne fortælle dig noget vigtigt læser:
Det, der gør os unikke og specielle, er vores evne til at finde en løsning!
Det at vi kan udtænke, udvikle, udforme, modellerer en løsning på vores problemer, DÉT gør os unikke og specielle.
Det er de evner vi skal fremhæve. Og ikke vores problemer.
Kan du se forskellen?
Fremhævelse af problemerne fastholder os i vores problemtilstand -fordi du bliver god til det du gør- og gør os afhængige af den, og er dermed RET selvsaboterende.
Fremhævelse af vores løsninger er derimod med til at løfte os og give mening i vores liv. Best case scenario kan det måske oven i købet også løfte og hjælpe andre, hvilket bare bidrager til endnu mere meningsfuldhed.
Lad os lige hurtigt kigge på:
Hvad er selvsabotage egentlig?
Det er konflikt imellem værdier…
Ser du, hvis du gerne vil være lykkelig, og det er det de fleste af os gerne vil. Helt grundlæggende.
Stort set alt hvad vi gør, gør vi fordi vi tror det vil gøre os gladere.
Selv morderen og terroristen begår deres handlinger udfra en idé om at det vil gøre dem lykkeligere…
Og hvis du gerne vil være glad og lykkelig, så er det en abnormt dårlig idé hele tiden at fremhæve dine svagheder… Men, som jeg skrev i indlægget fra 2. april, så er motivationen ofte at “score” noget omsorg eller opmærksomhed, og den gør os jo mere lykkelige…
Gør den ikke…?
Jo…
Men at gøre sig unik og score opmærksomhed og omsorg på sine svagheder eller på alle sine problemer, er som at tisse i bukserne for at holde sig varm, for det er i strid med et langsigtet mål om at være oprigtigt og varigt lykkelig, fri og uafhængig.
Så der er altså en strid imellem værdierne her: Jeg vil gerne være fri og lykkelig, og jeg prøver at blive det ved at fremhæve mine svagheder, mine problemer, mine forhindringer, alt det jeg fejler og alt det jeg ikke kan…
Så er der den lidt mere skjulte selvsabotage som jeg lovede jeg ville vende tilbage til, og den er også ret vigtig lige at kigge på, for det er ikke en vi måske lige tænker over.
Nogle gange har vi nogle mål der kan være vanskelige at nå, fordi vi skal ud af vores komfortzone: Det kan være vi skal bryde med nogle indgroede vaner og mønstre eller det kan være vi skal til at lære noget helt nyt, eller det kan være vi skal igang med noget der er elementer af risiko, usikkerhed eller uvished i, eller en kombination af flere af disse ting.
Mange af os bruger derfor “belønninger” til at anerkende os selv med når vi har nået et del-mål, eller til at “lokke” os selv til at fortsætte det gode arbejde med, men ofte er disse belønninger i direkte konflikt med vores mål, og så bliver det faktisk en smule selvsaboterende.
Lad mig komme med et klassisk eksempel:
Du er på kur.
Du har klaret en hel uge uden sukker.
Du “belønner” dig selv med en cheat-day hvor du går AMOK i et sukker-fedt & carb-orgie!
En belønning der i grove træk saboterer dit mål…
Right?
Hvorfor ikke belønne dig selv med en dag i spa?
Eller med en lille gave fra den lokale guldsmed?
Eller med en god aften med fodbad og Netflix…?
Hvorfor skal vi partout sabotere vores eget mål?
Og jeg siger “vi” for jeg gør det sgu selv det her!
Det er lidt fjollet er det ikke?
En anden selvdestruktiv ting som jeg også beskrev i søndags, var det her med at vi gerne vil passe ind i “flokken” vi tilhører.
Og det er fuldt forståeligt, men vi skal være opmærksomme på at det ikke bliver selvdestruktivt.
Denne form for selvsabotage kan også være lidt skjult i den forstand at det ikke nødvendigvis lige er noget vi tænker over.
Det kunne være at du tilhører en flok hvor penge er “onde”, og dem der tjener mange penge er “meget onde”.
Sådan et miljø er jeg selv vokset op i.
Det er en ideologi der er svær at lægge fra sig, når først den sidder fast i hylsteret (altså kroppen) som en stædig overbevisning.
Det er samtidig også en ideologi der er rigtigt svær at blive rig på…
Hvis du har en overbevisning om at penge er roden til alt ondt, så bliver det ufatteligt svært at tjene mange penge. Nok snarere umuligt. Fordi din overbevisning om penge ikke matcher et liv med mange penge…
Jeg har altid rigtigt gerne villet tjene mange penge, men jeg har aldrig kunnet tjene mange penge, fordi mine egne overbevisninger blokerede for det. I stedet foragtede jeg dem der tjente mange penge.
Så det var en ond cirkel.
For hvem har lyst til at foragte sig selv?
Ingen.
Der var en konflikt imellem værdierne…
Hvis jeg pludselig blev “en af dem” så ville jeg jo ikke kunne se mig selv i øjnene længere… Ergo ville jeg aldrig nå så vidt som til at blive “en af dem”… Jeg ville for altid forblive i min rolle som foragter, hvor jeg bare på afstand kunne betragte alle de andre der kunne finde ud af at tjene mange penge…
Og så kunne jeg stå der med min foragt (og min gæld!) og være sur og misundelig…
Og det har jeg så sandelig også gjort.
Men det fik jeg faktisk nok af, så for ca. et lille års tid siden begyndte jeg at arbejde på at ændre på mit penge-mindset, og det er ikke helt let skulle jeg hilse at sige, men jeg har været yderst vedholden, og jeg skal love dig for at der er sket forandring i den seneste tid!
Jeg er nærmest blevet en pengemagnet!
Det vælter ind med jobs i min lille foto-biks.
Jeg tror jeg vil lave et lille online-forløb om hvordan jeg gjorde en dag, for det er helt absurd det jeg oplever for tiden. På den fede måde!
Noget jeg aldrig før i mit liv har oplevet…
Aldrig før…
Nok om det.
Nogle gange kan det altså være nødvendigt at “finde en ny flok” hvis din floks værdier strider imod det du gerne vil her i livet.
Hvis du møder foragt i din flok hvis du gerne vil tjene penge, så siger det sig selv at det ikke fremmer dig. Så enten kan du sabotere dine egne ønsker om at tjene flere penge ved at skynde at tilpasse dig til flokken igen, eller du kan finde en flok der vil bifalde din drøm og bakke dig op i den.
Hvis du møder negativitet, tøsefnidder, brokkerier og folk der har travlt med at bagtale og svine andre til, i din flok, og du bare gerne vil lære at tænke mere positivt, se lyst på tilværelsen og øve dig i at rumme og favne andre mennesker præcis som de er (for det kan være sk*** svært) så er det måske ikke den bedste flok du er i, og så kan du enten sabotere dine egne ønsker ved at gå med på brokkerier, fnidder og sladder, eller du kan finde en flok som er hævet over den slags fordi de med optimistiske sind og taknemmelighed hviller roligt i sig selv og ikke har behov for at hævde sig på andrs bekostning.
Kan du følge mig?
Du har brug for at din flok er dine venner! Rigtige venner! Du har brug for at de er på din side og at de bakker dig op. Fjern dig fra dem der ikke gør! PUNKTUM.
De skal ikke engang “bare” være neutrale!
Det kan du ikke bruge til en sk**!
JA SGU!!! ❤
YEAH!
God søndag læser!
/Hanne ❤
P.S. Jeg ved godt jeg i søndags snakkede om at jeg ville skrive om det med at sammenligne os selv, men nu var det lige det her der lå mig mere på sinde i dag 😀
Måske næste søndag. 😉
ET TILBUD DER KOM IND AF DØREN TIL ALLE OMBYGGERE!
Har du læst bogen “The Power Of The Heart” af Baptist de Pape? Hvis ikke, så kan jeg varmt anbefale den, ELLER at du eventuelt ser filmen som Baptist de Pape også er medproducer af.
Huffington Post kårede i 2014 filmen som en af de mest hjertevarme film.
I filmen kan du høre guldkorn fra en perlerække af de mest inspirerende spirituelle lærere, som f.eks. Eckhart Tolle, Maya Angelou og Deepak Cophra.
❤
Filmen “The Power of the Heart” vises ekstraordinært i Grand Teateret i København nu her på tirsdag den 9. maj kl 17:00 som optakt til en workshop der kommer i juni og som jeg har fået mulighed for at tilbyde Jer -mine kære, trofaste læsere af Søndags-Support- en dejlig lille rabat på!
Læs mere om filmaftenen på tirsdag her: “The Power of the Heart – En eftermiddag i hjertets energi”
Der er også et lille forarrangement til fimaftenen, det kan du se mere om her: Hjertemeditation med Susanne Wexø
Workshoppen der kommer til juni og som du kan få lidt rabat på hedder “Manifesting from the Soul” og er en weekend workshop i København den 3.-4. juni med Baptist de Pape og Ibora Zant.
Baptist de Pape er som sagt forfatter til bogen The Power Of The Heart, og medproducer af fimen af samme navn.
Bogen er oversat til mere en 80 forskellige sprog.
❤
Ibora Zant er international foredragsholder og soulkey terapeut.
Du kan eventuelt lige møde hende her i dette interview lavet af Inger Hjort fra Connecte i forbindelse med workshoppen “Manifesting from the Soul” i Århus: Ibora Zant – To Be A Soul Entrepreneur
I interviewet snakker Ibora en del om det her med penge-mindset som jeg også lige har berørt lidt i dagens Søndags-Support.
❤
Billetterne til arrangementet koster 1.950,- men du kan som læser af Søndags-Support få 250,- kr. i rabat på billetten hvis du indtaster koden “Hanne” i rabatkodefeltet på Billetto.
Woooooo Hoooooooooooooo!
Du kan læse mere om Workshoppen her: Manifesting From The Soul
En tidligere deltager fra da workshoppen blev afholdt i Århus fortæller: “Det er sjældent et kursus har en varig effekt udover feel good perioden. Men her 4 uger efter “Manifesting from the Soul” er mit indre kompas ændret fra tvivl til fuldkommen tillid”. ~Gitte Holmboe, Vejle
“You will never, ever reach your full potential if you don’t open your heart” ~ Paulo Coelho
❤
