Det lærte jeg af en nytårsaften alene…

Blogindlæg fra d. 1/1-2017

Godt nytår Ombyggere!

Jeg håber at I alle er kommet godt ind i det nye år.

Jeg har prøvet noget usædvanligt i år…
Jeg lod simpelthen være med at spørge folk om vi skulle lave noget sammen nytårsaften.
Jeg ville se hvad der skete hvis jeg ikke var opsøgende…

Og der skete ingenting…

Ingenting.

I skrivende stund er klokken blevet 17:43, det er nytårsaften og jeg sidder helt alene i mit hjem med mine to katte og venter på dronningens nytårstale, mens jeg skriver Søndags-Support til jer.

Ingen aftaler.
Ingen fester.
Ingen at være sammen med.
Ingenting.

Hvad kan jeg lære af det?
At man er nødt til aktivt at gøre noget for det man gerne vil.
Det kommer ikke dumpende ned i turbanen.

Hvad kan jeg ellers få ud af det?
Det bedste.
Jeg kan vælge at få det bedste ud af det.

Jeg kunne se på det her som et kæmpe nederlag.
Som et bevis på at ingen holder af mig og ingen gider være sammen med mig. Sådan ville mit gamle jeg have set på det.
Men det ville være at tage godt og grundigt fejl.
Folk spørger bare ikke. De har bare ikke lige mig i tankerne. Det kan jeg konkludere.
Og det er ikke fordi de ikke gider mig, men fordi alle har hver deres.
I den optimale verden ville jeg være Miss Popularity og alle ville ivrigt spørge om ikke jeg havde lyst til at være med til netop deres arrangement.
Men sådan er verden ikke, og det er ikke fordi folk ikke kan lide mig eller ikke vil være samme med mig.
Alle er blot optagede af deres, og af dem de tilfældigvis lige har haft snakket nytår med, og så går tankerne ikke meget længere end det.
Og sådan er det.

Når folk så endelig har spurgt hvad jeg skulle nytårsaften, her i dagene op til, og jeg fortalte at jeg skulle sidde alene, så har de været lige ved at gå ud af deres gode skind.
”Ej, jamen er du okay med det?”
”Det skulle jeg da have vidst så kunne du være kommet med hos os.”
”Altså vi skal bare sidde mig og kæresten og et andet vennepar, men du er meget velkommen”

Osv.

Der var ingen der synes om idéen om at jeg skulle sidde alene.
Men som sagt, hver især har deres og derfor har de ikke tænkt over hvad Hanne mon skulle når de har planlagt nytåret.
De har deres kærester.
Deres børn.
Deres venner de ”plejer” at holder nytår med.
Dem de tilfældigvis har snakket om det med.
Og andre er ude og rejse eller realisere sig selv.

Og jeg har jo -normalt- også mit.
Og denne gang valgte jeg så at eksperimentere med hvad der ville ske hvis ikke jeg opsøgte noget…

Livet er ikke en hollywoodfilm.
Jeg er -desværre, haha- ikke verdens navle, så alle sidder ikke og tænker på mig.
Og der kommer -formentlig- heller ikke en hot fyr i smoking og ringer på døren lige om lidt.

Men jeg kan vælge at få det bedste ud af denne aften alligevel.

At sidde her alene med kattene, skrive, spise lidt rester, tænde stearinlys, læse, se lidt Netflix og sådan noget, det er fuldstændigt som enhver anden aften som jeg ellers ville betegne som ”en rigtig god aften” fordi jeg sjældent har tid til at gøre den slags hygge-ting.
Så hvorfor skulle det pludselig være en ”forfærdelig” og ”ensom” aften, netop denne aften?
Dét skal det bestemt heller ikke, fordi jeg vælger at se på den i et perspektiv der hedder at det er en skøn aften og at jeg i øvrigt selv har valgt den, i og med at jeg ikke har været opsøgende.

Vi er hver især vores egen lykkes smed. 
Det er vi nødt til at forstå.
Vi skal lære at kunne stå alene og være uafhængige af andre for at have det godt.
Og det er præcis det jeg har øvet mig i siden mit nedbrud i marts 2015.
Og denne aften er ingen undtagelse.
Den er blot et af mange ”eksperimenter” jeg har lavet med mig selv for at blive klogere på min egen personlige udvikling.

Jeg har også eksperimenteret med hvor lang tid det tager at ændre en vane, eksperimenteret med at hvordan det er når jeg kommer ud af min komfortzone, eksperimenteret med vægttab, eksperimenteret med mit mindset omkring mig selv, omkring penge og meget andet.
Alt sammen er noget du kan læse -drypvist- om på bloggen, men du vil kunne læse om det i nogle mere koncentrerede og samlede udgaver i mine kommende bøger.
Der er planer for dem her i 2017.
Så fik jeg sagt det. Nu fanger bordet!

Summa summarum er, jeg er nødt til selv at skabe det liv jeg gerne vil have.
Hvis jeg vil feste nytårsaften med gode venner, så må jeg opsøge det, spørge dem eller invitere dem.
Hvis jeg gerne vil have en kæreste så må jeg gå mere ud, turde mere, eller søge online.

Og hvis jeg vil være stærk må jeg gøre mig uafhængig af alt udefrakommende.
Også venner og kærester.
Venner og/eller kærester må ikke være afgørende for om jeg har det godt og er glad.
Venner og kærester kan mistes, derfor er det grundlæggende vigtigt at vores lykke ikke afhænger af dem.
Selvfølgelig er det dejligt og fantastisk med en kæreste og/eller venner der elsker en -og som man elsker tilbage- og selvfølgelig bliver man knust når man mister dem, men hvis det sker at vi mister dem må vi ikke ende i en evig ulykkelig tilstand der ikke stopper igen, medmindre de kommer tilbage i vores liv.
Det duer simpelthen ikke.
Så har de magten over vores lykke.
Sådan skal det ikke være.
Jeg skal have magten over min lykke. Du skal have magten over din lykke. Vi skal hver især have magten over vores egen lykke.

Indtil for et lille år siden havde jeg en veninde jeg kaldte ”min bedste veninde”, og hun endte med at stikke mig ryggen.
Hun (og hendes kæreste) valgte et venskab med min ex -bag min ryg. Hun og kæresten havde aldrig været sammen med min ex uden mig og det var -som jeg ser det- begrænset hvor meget ”dybt venskab” de har kunnet bygge op med min ex, efter som jeg selv kun havde kendt ham i knap 2 år og de kendte ham ikke andet end igennem mig.
Det gjorde ondt helt ind i knoglemarven at hun kunne smide 10 års virkelig tæt venskab på porten just-like-that.
Et venskab der havde betydet alverden for mig.
Et venskab jeg så som ubrydeligt, stærkt som stål og med dybe, vidt forgrenede rødder.

Men jeg lærte af det.
Ligesom jeg lærte af at min ex -den mand jeg elskede og var i gang med at skabe et liv og en fremtid med- forlod mig, just-like-that.

Jeg har lært at min lykke og helhed kan og må ikke afhænge af andre mennesker.
Jeg har lært at lykken kommer indefra.

Jeg havde naturligvis hørt det et utal af gange før det med at ”lykken kom indefra”, men jeg vidste ikke hvad det betød…

…Og hvad betyder det så egentlig at ”lykken kommer indefra”?

Som jeg ser det, betyder det at værdsætte, anerkende og elske mig selv kombineret med at fylde mit liv med ting jeg elsker og som giver mig føleler af glæde. (Og hvad det er, kan jo være forskelligt fra person til person men noget der kan give næsten alle mennesker følelser af glæde, er at gøre noget godt for andre. Men der findes masser af andet der kan give glædesfølelser og som altså er forskelligt fra menneske til menneske.)
Men første step er det med at værdsætte, anerkende og elske sig selv.
Når man værdsætter, anerkender og elsker sig selv lader man ikke andre pisse en op og ned ad ryggen.
Ligegyldigt hvor forelsket man er eller hvor gode venner man er, så står man ikke model til gentagende svig, svigt og nedladenheder.

Men…

Hvorfor?
Fordi min fortid ser således ud:

Så hvad var der at elske? Ikke noget tilsyneladende.
Det er det jeg har lært om mig.

Jeg ønskede tit at jeg var død.
Jeg fantaserede om at alle ville blive kede af det når jeg var død, og fortryde at de ikke havde elsket mig og været søde ved mig.
Jeg dagdrømte om at komme til skade for at få hengivenhed og kærlig opmærksomhed…

Det har været min virkelighed hele min barndom og ungdom og det har taget mig hele livet lige indtil for 1 ½ år siden at gribe ind og tage ansvar for mit eget liv.
Indtil da har jeg bare gået med det indeni.
Og det har resulteret i at jeg selv har medvirket til at sabortere alt godt der kom ind i mit liv.
For jeg kunne ikke finde ud af andet.

Nu sidder jeg så her, helt mutters alene nytårsaften.
Og jeg har det egentlig okay med det.
Og jeg er helt ærlig når jeg siger det…
Jeg er ikke ved at gå fra hinanden.
Men jeg er også ærlig når jeg siger at sådan skal det ikke være til næste år.
Og jeg vælger jo selv hvordan det skal være til næste år.
Ikke?

Som sagt har jeg har lavet mange eksperimenter med mig selv i det sidste 1 ½ år og flere af dem er jeg altså i gang med at nedfælde i en bog.
Flere bøger faktisk. Så jeg ikke blander vægttab, money-mindset og personlig udvikling sammen i en stor forvirrende pærevælling.

Seneste eksperiment var så at undlade at spørge andre om hvad der skulle ske nytårsaften, og se hvad der ville ske.
Voilà!
Nytårsaften helt alene med to katte og rester fra i forgårs.

Min pointe er, at vi ikke kan forvente noget af noget af nogen eller noget. Vi er nødt til selv at skabe det liv vi gerne vil have.
Vi er nødt til at gøre noget for de ting vi gerne vil opnå.
Startende med at skabe den dag man gerne vil have.
Dernæst den uge man gerne vil have, den måned man gerne vil have og det år man gerne vil have.

Hvis jeg gerne vil fylde mit liv med det jeg elsker, så er jeg nødt til at gøre noget for det. Det kommer ikke af sig selv.

Hvis jeg for eksempel gerne vil fotografere flere kraner og byggepladser i stedet for erhvervsportrætter, så er jeg nødt til at gøre noget for det. Sende en mail, løfte knoglen, snakke med de rigtige.
Hvis jeg gerne vil skrive en bog, så er jeg nødt til at sætte tid af til det, skabe en struktur, prioritere det, tage kurser, søge hjælp, råd og vejledning. Gøre noget!
Og hvis jeg gerne vil feste nytårsaften med mennesker jeg holder af, så er jeg nødt til at fortælle dem det og invitere dem.

Simple as that.

Nytår handler for mange om at give slip på en masse dårlige ting og lægge noget bag sig.
Men jeg vil gerne opfordre til at vi alle sammen kigger tilbage og fremhæver alt det vi kan være taknemmelige for og alt det vi gerne vil fortsætte med.
At vi tager alt det med os som var godt og som vi vil gøre mere af i det nye år og måske gøre endnu bedre i det nye år.
At vi glæder os over alt det vi har lært og som vi kan drage nytte af i det nye år og mange år frem.

Det er langt mere motiverende end alt det ”vi ikke må” i det nye år hvis vi skal blive glade, hele og lykkelige.
Brug hellere motivation fremfor forbud for fremtiden og foragt for fortiden.
Det er meget mere opløftende.

2015 var et rigtigt hårdt og modbydeligt år for mig. Men samtidig var det også det år hvor min fantastiske rejse ind i mit eget indre startede, og min nye personlighed begyndte at tage form fordi jeg fik taget ejerskab over mit indre, inklusive alle mine ”fejl” og al min smerte.

2016 har været et mærkeligt år. Et år hvor jeg for alvor begyndte at dele alt det jeg lærte om mig selv og om livet.
Et år hvor jeg for alvor tog ansvar for min egen lykke.
Men også et år fuld af dårlig samvittighed over alle de idéer og drømme jeg ikke førte ud i livet.
Et år hvor jeg ville så meget forskelligt, men har haft rigtigt svært ved at finde hoved, hale og struktur i.
Jeg har drømt, jeg har tænkt, jeg har fået idéer og jeg har startet en masse, men uden at færdiggøre det.

2017 skal blive det år hvor jeg får færdiggjort nogle af de ting.
Det år hvor jeg realiserer nogle af de idéer.
Det år hvor jeg for alvor praktiserer det jeg selv prædiker. Ikke fordi jeg slet ikke gør det, for det gør jeg i allerhøjeste grad, men nogle ting er jeg bedre til end andre.
Så det er de ”de der andre ting” jeg vil gøre endnu bedre i det nye år.
Jeg ved om nogen at det ikke altid er lige nemt, så tro mig når jeg siger at jeg ved hvor svært det er at ændre på sit liv. Lave om på sine vaner. Skabe nye overbevisninger. Alt det der.
Jeg ved det, så jeg er med dig hele vejen.

Det er pisse, skide, helvedes, hamrende udfordrende. For mig gælder det både i forhold til min forretning og karriere, min økonomi, min vægt, mit kærlighedsliv og mit forhold til mig selv.
Men jeg ved at sidstnævnte -forholdet til mig selv- er grundstenen til at lykkes med alle de andre punkter.
Så det er det jeg har arbejdet mest intenst på. Og selvom det er min overbevisning at det aldrig er noget jeg bliver færdig med, så vil jeg vove at påstå at jeg er ved at være det sted hvor jeg har alle forudsætninger for at kunne opnå succés med hvad end jeg sætter mig for.
For jeg føler mig virkelig gladere og lykkeligere end nogensinde før.
En aften som denne -nytårsaften kun i eget selskab- ville have været helt utænkelig sidste år og alle år før det.
Jeg ville have været opløst af gråd.
Jeg ville have flydt over af selvmedlidenhed.
Jeg ville have været overbevist om at den var god nok, at der intet er ved mig der er værd at elske.

Men sådan har jeg det heldigvis ikke.
Jeg har bare lært noget.

Og nu må I have mig undskyldt, for nu skal jeg høre H.M. Dronningens nytårstale og så skal jeg ud og varme nogle rester.

/Hanne  ❤

LYDBOG: “Sådan slutter du fred med din fortid”.
1 time og 10 min spækket med idéer og inspiration til at give slip på en tung fortid.

/Hanne ❤