Hej læser,
Søndagen er over os, og jeg kommer igen dumpende ind i din indbakke med mine søndags-skriverier.
De to foregående søndage har det handlet om hvad selvkærlighed er, hvorfor vi skal elske os selv, og i dag skal det handle om hvordan.
En ting er sikkert, og det er at du ikke kan være glad for det du ser i spejlet, når du ikke elsker dig selv fuldt og helt.
Men hvordan elsker man så sig selv?
Der er rigtigt mange måder at gøre det på, og det vil jeg komme med nogle af mine egne bedste bud på lidt senere i mailen.
I dagens lydversion vil du få en mere udvidet liste med konkrete ting du kan gøre, plus nogle flere øvelser som du kan bruge i hverdagen.
Men inden jeg skriver præcis hvordan du kan gøre for at blive mere selvkærlig så vil jeg lige komme med nogle eksempler på hvordan man ser om man mangler selvkærlighed, og så skal jeg nok komme frem til hvordan man kan opdyrke selvkærligheden så den bliver et solidt fundament og ikke bare en porøs, fiks idé.
Jeg har før skrevet om nogle af alle de -forholdsvis stensikre- tegn på at man ikke elsker sig selv. Og i lydversionen fra sidste søndag fik lytterne virkelig læst og påskrevet hvordan man bliver et sandt ”enfant-terrible” hvis ens indre er mere selvdestruktivt end det er selvkærligt, og det er så forfærdeligt synd når det sker, fordi man vil prikke til folks foragt og i værste fald skubbe dem væk. Og hvem har lyst til det!?
Vi vil jo alle sammen bare gerne elskes, og de mennesker der ikke elsker sig selv, de har endnu mere brug for at blive elsket, for de er nemlig afhængige af at andre elsker dem, fordi de ikke selv gør.
Og se, det er jo dér vi har katastrofen; at de mennesker der har allermest brug for kærlighed, højest sandsynligt snarere vil skubbe den fra sig, uden at de selv er klar over det.
Hvis du vil lære mere om de her mekanismer, så er lydafsnittet fra sidste søndag helt sikkert noget for dig.
Du kan også købe alle tre afsnit i en samlet tilbudspakke.
Nok om det!
Her kommer nogle af de sikre tegn der f.eks. er på manglende selvkærlighed:
Det her var en række eksempler på hvordan manglende selvkærlighed ser ud i relation til vores forhold til andre.
Her er et par eksempler på hvordan manglende selvkærlighed ser ud i relation til dig og dit forhold til dig selv:
Ooopti Woopti, så så man lige mig lave dameblads-bulletpoints!
Men nu kommer vi så til alt guldet, og jeg lover at det ikke bare bliver bulletpoints!
Nu har vi ligesom styr på nogle af de tegn der er på at der mangler noget selvkærlighed, men hvordan gør vi så noget ved alt det her, hvor f**** skal vi starte når vi snakker selvkærlighed?!
Det kan hurtigt blive lidt af en rodebutik som man ikke orker, fordi der findes så vanvittigt mange velmenende gode råd derude, at man næsten ikke kan se skoven for bar træer og man ikke aner hvor man skal starte eller hvordan man skal gribe det an, og måske føles det ovenikøbet både overvældende og akavet at gå i gang med, og derfor når man aldrig længere end til at læse en bog eller et par dameblads-bulletpoints, og det sker der altså desværre ikke den store ændring af!
Som jeg også har nævnt de to foregående søndage, så skal du kunne stille dig foran spejlet og sige ”jeg elsker dig” til dig selv.
Alt andet er uacceptabelt!
Og du skal kunne sige det og mene det, uden at det føles falsk eller akavet.
Fordi hvis du ikke kan det, så er du dybt afhængig af at andre gør det! Og det gør dig ufatteligt sårbar og ufri, og det stiller dig i en offerposition hvor dit selvværd og din lykke er bundet op på hvad andre kan, vil eller er i stand til at give dig.
Og i øvrigt, så vil det -uanset hvor ofte du får af vide at du er elsket, dejlig, og god nok- aldrig være tilstrækkeligt.
Du vil aldrig blive mættet, for du vil aldrig kunne tage det ind, fordi du inderst inde ikke selv tror på det.
Det eksisterer simpelthen ikke i dit fundament, så der er ikke noget at bygge videre på, det preller bare af.
Okay, tilbage til min pointe, hvor skal man starte?
Ja, det kan der helt sikkert være mange forskellige bud på, men det jeg har gjort og som har virket spot-on for mig, det var at starte foran spejlet, men starte i det små!
Altså ikke starte med at sige jeg elsker dig, for det vidste jeg godt at jeg ikke gjorde, så det føltes forkert, falskt og bare underligt.
Det vil det nok gøre for de fleste uanset hvad, fordi det ikke ligefrem er noget vi lærer hjemmefra det her og det bestemt heller ikke er noget der hører til i vores kultur, snarere tværtimod, og derfor noget der vil synes underligt, akavet og ubekvemt.
Hvad mener jeg så når jeg siger at du skal starte i det små, jo, jeg mener at du skal starte med at lægge vægt på små ting, som er sande for dig.
Det kunne f.eks. være at starte med at sige ”jeg elsker mit hår”, eller ”jeg elsker mine hænder” eller hvad der nu måtte være for små detaljer ved dig selv som du rent faktisk godt kan lide.
Gør det i nogle dage.
Næste step er at gå videre til at være taknemmelig for noget af det du ser i dit spejl.
Taknemmelighed er et fænomenalt værktøj til større selvkærlighed.
Jeg startede med at takke min krop som en helhed.
Jeg takkede den for eksempel for at have været mit beskyttende hylster, jeg kan ikke huske præcis hvad jeg sagde, men det var noget i retningen af ”Hej krop*, jeg er såtaknemmelig for at du har taget alle de mange byer af slag da jeg var barn. Tak for det. Tak fordi du har været mit skjold og fordi du har taget alt det, uden at gå i stykker. Det er jeg stolt af dig for. Tak fordi at du er så stærk og robust. Tak fordi jeg altid kan regne med dig. Tak fordi du bærer mig igennem livet og tak fordi du altid er med på alle mine fjollede idéer og fordi du bravt kæmper dig igennem mudderløb, klatring i reb, vinterbadning og hvad jeg nu ellers finder på, dét elsker jeg dig for, så tak for det og tak for dig”
*Du kan også sige kære krop eller hvad der nu føles ok for dig, men for mig kan det hurtigt blive for sukkersødt og så er det jeg står af og føler mig akavet og utilpas, men gør hvad der føles bedst for dig
Lige pludselig bliver appelsinhud, delle på maven og små bryster så fucking ligegyldigt, og du bevæger dig tættere og tættere på helt oprigtigt -og uden tøven- at kunne sige ”jeg elsker dig krop!”, og når først, du er der, så er der sgu’ ikke langt til også at sige ”jeg elsker dig læser!
Gør også dette i nogle dage.
Det næste du kan gøre er at gøre fuldstændigt det samme, bare med dine personlighedstræk i stedet for dine fysiske træk.
Det kunne være sådan noget som at sige til dig selv -også foran spejlet naturligvis- ”hvor er jeg glad for at jeg er så mentalt stærk” eller ”hvor er jeg stolt af at jeg er så pålidelig og god en ven” eller “xhvor er det fedt at jeg er så selvstændig” eller ”jeg elsker at jeg er så tålmodig”, eller ”jeg elsker mig selv for at være så ærlig” og snart vil du opleve at du ikke behøver at kunne gå på vandet for kunne elske dig selv!
Start med at adressere de træk som det føles sandt at sige noget positivt om.
Undlad for guds skyld at prøve at sige noget godt om nogle personlighedstræk du gerne vil have men som du inderst ikke føler at du har.
Pas på med ikke at lyve for dig selv her!!!
Som jeg fortalte lydabonnenterne om sidste søndag, så klinger det ret hult at stå og sige ”åh jeg er så empatisk og jeg har så stort et hjerte!” bare fordi det er noget man ser som et godt træk og derfor noget man gerne vil have at andre skal synes om en.
Hvis du står og siger de her ting til dig selv, og det handler mere om at det er noget du gerne vil have andre skal se dig som, og ikke en grundfølelse du har inderst inde, så er du i gang med at lyve for dig selv og med at prøve at pådutte dig selv noget, og selvom det måske kan være nok så prisværdige træk, så er det ikke nødvendigvis noget du partout skal være, for at være et godt og vellidt menneske.
Det kan være en idé andre har sat dig i hovedet.
Så lad være med at gøre dig selv til noget du ikke er.
Heller ikke selvom det er gode ting, for hvis du i virkeligheden går og er i tvivl om hvorvidt du besidder lige netop den egenskab, men pinedød bare skal have den for at du tror du er god nok, så bliver det en kamp om at overbevise dig selv som du alligevel ikke kan vinde, fordi du til stadighed ikke elsker dig selv nok til oprigtigt at tro på det, og af samme årsag er du nødt til at blive ved med at påstå at du har disse træk, fordi du jo skal overbevise dig selv, men når du grundlæggende slet ikke selv tror på det -fordi du ikke elsker dig selv- så virker det ikke at stå at sige det foran spejlet, om så du siger det en milliard gange!
Når først, du begynder oprigtigt at elske dig selv, så skal det nok komme, både det at du ærligt selv synes du har de gode træk, men også det at andre ser dem hos dig.
Så lad være med at fantasere.
Lad være med at pynte dig selv med lånte fjer.
Du er god nok som du er.
Brug fakta.
Brug det du ved med sikkerhed.
Det der ikke føles underligt i maven når du siger det.
Det her gør du også i nogle dage.
Næste og sidste step i denne her metode er så -igen- at gøre nøjagtigt det samme, denne gang bare med alle de gode ting du gør, altså alle dine prisværdige handlinger.
Det kunne være ”hvor er jeg pisse stolt af at jeg var så fleksibel på jobbet i dag” eller ”hvor er det sejt at jeg har været så produktiv i dag” eller ”jeg elsker at jeg lige klarede denne her udfordring med humor og rolighed”, eller ”jeg elsker mig selv for at jeg har været så loyal og lyttende overfor min ven i denne her situation”.
Gør også dette i nogle dage, og nu begynder du altså at være ret godt kørende.
Men kun hvis du gør det.
Ikke hvis du tænker på at gøre det.
Så sker der ikke en skid!
Det er som at træne en muskel eller udbedre en skavank: Hvis du ikke løfter den vægt, så bliver du ikke stærkere, og hvis du ikke træner det knæ, så bliver det ikke bedre.
At læse det her og tænke ”god idé!” og så ikke gøre det og komme videre med det, det gør ingen forskel.
Husk det… Ik’?
Nå, men lad mig lige forklare lidt om denne metode, for det du sådan set gør ved at bruge de værktøjer jeg lige har beskrevet, er at ”bygge bro”.
Så når det at sige ”jeg elsker dig” til at starte med føles for svært og for meget, så bygger du altså en bro mellem der hvor du er nu, og der hvor du gerne vil hen; altså fra ”jeg elsker ikke mig selv” til ”jeg elsker mig selv”, broen består så i at du starter med at sige ”jeg elsker dig” til dig selv foran spejlet, men på en mere indirekte facon, fordi det føles mere komfortabelt og sandt, indtil du er kommet helt over på den anden side hvor det endelig føles rart og rigtigt at sige det direkte.
En anden måde at gøre det på, når du er nået lidt længere, kunne være at sige: ”Jeg begynder at elske mig selv mere og mere” eller ”jeg begynder at elske min krop mere og mere” for der vil du formentlig ikke føle at det er usandt eller at du lyver, på grund af den måde det bliver formuleret på; ”Jeg begynder at…” så har du nemlig ikke sagt eller lovet for meget, og så føles det lettere at sige og kan meget nemmere accepteres som værende sandt.
Og jo oftere du gentager det her for dig selv, jo mere sandt bliver det også for dig.
Begynd med det her, det er mit bedste råd. At tale med sig selv er et vanvittigt stærkt værktøj. Bare se hvor godt det virker til at slå dig selv i hovedet med, ikke?
Men jeg lover dig, det virker mindst lige så godt den anden vej, så hvorfor ikke bruge det til at løfte dig selv med, fremfor på sædvanligvis til at nedbryde dig selv med?!
Det her var det jeg selv startede med at gøre, og det har virket. Virkelig virket!
Det vil også virke for dig, hvis du altså gør den investering i dig selv der skal til; nemlig rent faktisk at gøre det!
I dagens lydafsnit går jeg meget mere i detaljer med små ting vi kan gøre i hverdagen for at fremme selvkærligheden, med udgangspunkt i nogle af alle de signaler på at selvkærligheden halter som jeg har remset op i starten af indlægget.
Det med selvkærligheden er også noget jeg virkelig graver i, i mit onlineforløb om at hele sit hjerte. Du kan lige nå at komme på ventelisten her i 11. time hvis det skulle have interesse.
Jeg regner med at der kommer link til tilmelding ud til dem på ventelisten i morgen mandag!
Men nu er IT jo ikke ligefrem min stærkeste side, så jeg kan selvfølgelig ikke udelukke at det bliver forsinket hvis det driller mig. Meeeen jeg satser på at alt går som det skal så vi kan starte torsdag d. 1/2-18 som lovet!
Og ellers er der kun tilbage at sige god søndag foran spejlet!
/Hanne ❤
P.S. Husk at selvkærlighed er den bedste vej til at finde ægte kærlighed
P.P.S. Næste gang skal det handle om noget der også er virkelig vigtigt for selvkærligheden, nemlig tilgivelse.
Vi ses i indbakken!
