Travel

Du prøver ikke hårdt nok…

By March 12, 2017 No Comments

Aaaargh!!

Hvor mange gange har man ikke måtte høre på sådan noget b*llsh*t?!
Når vi ikke lykkes, er det sjældent det faktum at vi ikke “prøver hårdt nok” der er årsagen. Det kan faktisk være det stikmodsatte, at vi netop prøver alt for hårdt.

Jeg har netop afholdt foredraget “Krop & Lykke” i torsdags, og bortset fra et par tekniske issues, så gik det bare så fint. 🙂  ❤
Jeg håber -og jeg tror også- at deltagerne gik derfra med nogle rigtigt gode værktøjer de kunne tage i brug i deres dagligdag.

En af de ting jeg snakkede om synes jeg lige at jeg ville dele med Jer her også.
Jeg gav nemlig deltagerne 5 værktøjer til hvordan man kan “om-programmere” sig selv med nogle nye ikke-selvdestruktive vaner og mønstre.

Et af værktøjerne er “repetition”.
Altså at man skal gentage, gentage, gentage det nye man gerne vil lære og gøre til en vane.

Og det har jeg vist også nævnt før her i Søndags-Supporten.
Men… For der er nemlig et men…
Alt med måde…
Repetition er super godt fordi det skaber konsitens og vedholdenhed, men hvis du gør det for meget så vil dit nervesystem begynde at vende sig væk fra de nye “informationer”.

Det vil altså sige at hvis du prøver for hårdt, så risikerer du at skabe modstand…
Så i virkeligheden skal du slet ikke “prøve så hårdt”, når der er noget du gerne vil opnå. Og det er jo ellers det de fleste af os er opdraget med.
Men når vi bevæger os rundt udenfor vores komfortzone -som i forvejen skaber en naturlig modstand der lige skal overvindes- så er babysteps en langt bedre taktik, end at pace for hårdt frem.

Ofte vil vi gerne det hele på den halve tid.
Og derfor vi klamrer os til budskaber om “flad mave på 4 uger” eller tror på utopier som “du kan skabe en ny vane på 21 dage”, og vi bliver ufatteligt kede af det når vi opdager at maven ikke blev flad på 4 uger -eller at den i hvert fald ikke holdt sig flad ret længe.
Og vi bliver dybt skuffede over os selv når vi indser at sukkercravings, neglebidning, hidsigt temperament, negative tanker eller hvad pokker det nu måtte være, ikke har ændret sig efter 21 dage…
Og vi begynder at miste tiltroen til os selv. Selværdet får endnu et hak (hvis der da er plads til flere) og vi begynder at se på os selv som håbløse individer der ikke har nogen viljestyrke.

Men det passer ikke.
Selvfølgelig har vi viljestyrke.
Viljestyrke er bare ikke nok.
Og hverken 4 uger eller 21 dage er nok, når vi gerne vil skabe en ny vane…

For det første kræver det umådelige mængder af selverkendelse.
Det kræver nemlig at vi stopper med at lyve for os selv.

Jeg gør det selv. Jeg lyver sgu også stadig for mig selv på visse områder. Selvom jeg arbejder så meget med mig selv som jeg gør, så har jeg bestemt ikke løst alle mine problemer.
Og mange af de problemer jeg følte jeg havde løst kan sagtens snige sig tilbage til mig alligevel.

Det at vi ved vi har et problem, løser det ikke.

Jeg siger det lige igen: Det at vi ved, erkender, indser, er opmærksomme på at vi har et problem, løser ikke selve problemet.

Jeg ved f.eks. godt at jeg ikke bør spise for mange søde sager. Jeg ved også at jeg har et problem med det.
Men det løser ikke noget at jeg er klar over det.
Det samme gælder for alle mulige andre områder:
Hvis du ved du har et problem med dit temperament (som jeg også selv gør mig skyldig i) så er det at du ved det, jo ikke nok til at stoppe det.
Hvis du ved du har et problem med hele tiden at bevæge dig ind i destruktive parforhold, så løser det jo ikke nogle noget, blot at indse at du et mønster der.

Når jeg hver dag prøver at finde på en god undskyldning for hvorfor jeg gerne må spise en romkugle, en pose slik, noget “lade” eller lign. så lyver jeg for mig selv…
Jeg lyver fordi det ikke vil give mening at spise det stykke chokolade hvis jeg kun kan sige “det er der ingen grund til at du spiser” eller “det har jeg ikke brug for at spise”eller “det vil ikke være en super god idé eller gavnligt for dig”.
Derfor er jeg jo nødt til at digte noget der gør det lidt mere “legalt” at kaste mig over chokoladen.
Så det går hurtigt fra “det er der ingen grund til at du spiser” til “det er der god grund til at du spiser, det har været en lang hård dag og du har heller ikke fået spist så meget andet, så det går nok”.
Det er en stor gud-jammerlig løgn jeg kører af på mig selv lige der.

Og jeg får det ikke engang bedre med at spise det eller med mig selv for den sags skyld, på trods af min flotte hjemmestrikkede løgn. Så det er nyttesløst. Fuldstændigt helt og aldeles ubrugeligt.

Det er fuldstændigt samme mekanisme som når jeg ser en veninde jeg ved der går og længes efter den store kærlighed med gensidighed, troskab og tryghed og hun -igen igen- giver sig selv en undskyldning for hvorfor det er helt okay og bare passer super perfekt at prøve det af med ham her gutten der helt åbenlyst kun er interesseret i “sjov og ballade”:
“Det er helt okay med mig lige nu, jeg har ikke noget i klemme så det kan jeg sagtens klare, det er faktisk helt perfekt, så nu ser vi hvad der sker og så tager vi den derfra”

Okay, det er så det dummeste jeg længe har hørt!
Og hun prøver at virke super cool i sin retorik og giver mig en Oscar-vindende performance ud i jeg-er-helt-afslappet-og-jeg-hviler-totalt-meget-i-mig-selv-attituden og det er tydeligt at se at hun i det mindste har overbevist sig selv…
…Med den længste -og mest selvdestruktive- løgn man kan stikke sig selv… :-/

Og jeg har selv gjort det før i tiden, så jeg ved hvordan det fungerer, og jeg ved hvordan ens logik omkring det er, så selv de mest verbalt stærke veninder kan ikke skjule sådan en løgn fra mig, uanset hvor mange fine floskler de pakker det ind i, og jeg ved præcis hvad der sker tre måneder frem i tiden…

Og jeg ved også at hun måske kan mønstre modet til at sige stop til denne her mand, men så skal han blot lige tage kontakt til hende en enkelt gang igen og vifte om sig med tomme løfter, så kører showet da lige en omgang -eller to- mere…
Og hun kan ikke selv se det…

Og ligegyldigt hvad jeg siger, kan jeg ikke overbevise hende om at hun er på afveje…

Du kender sikkert sådan en?
Måske er det dig selv?

Nå, men det var egentlig også bare et sidespor.
Hvis vi vil ændre på noget i vores liv, så er vi nødt til at starte med at ændre på os selv.
Og i første omgang er vi nødt til at stoppe med at lyve for os selv, og begynde at være mere selverkendende.
Lære os selv bedre at kende.
Hele os.
Ikke bare de gode sider.
Også hende der gør dumme ting for at få kærlighed og/eller opmærksomhed.
For før kan vi ikke lave om på det og lære hende nye måder at få kærlighed og opmærksomhed på.

Selverkendelsen er så kun det første skridt. Men hold da kæft hvor er det også svært. For det gør jo skide ondt.
I know!
Pludselig skal man jo erkende at man har nogle sider, som man dybest set selv foragter.
Av, av…

Det er f**** ikke sjovt, det kan jeg godt skrive under på.

Og det er her at selvkærligheden og tilgivelsen kommer ind i billedet.
Vi er nødt til at elske os selv nok til også at rumme at vi faktisk har nogle super nederen sider.
Og vi er nødt til at tilgive os selv for at vi har dem…
For vi bliver aldrig perfekte.

Dét er dog bestemt ikke en invitation til bare at lade stå til og sige “jeg bliver alligevel aldrig perfekt”.
Tværtimod.
Gør hvad du kan for at blive den version af dig selv du gerne vil være.
Gør det for din egen skyld.
Gør det for at højne din integritet.
Når du bygger på din integritet, så bygger du faktisk også på dit selvværd.
Fordi jo højere integritet du har, jo mere vil du også kunne lide dig selv…

Jeg kæmper dagligt med integriteten.
Når jeg f.eks. kommer 15 min. for sent -og det gør jeg ofte- og fremmumler en eller anden undskyldning om noget med trafikken der var helt håbløs, så udviser jeg total mangel på integritet.
For nej, trafikken var ikke håbløs. Det er mig der er et fjollehoved og alt for tidsoptimistisk og et eller andet sted burde jeg snart have lært at man ikke kan komme fra Amager til Lyngby på 10 min. heller ikke selvom trafikken er god.
Og jeg gennemhuller min integritet når jeg allerede i bilen på vej til min destination sidder og digter på hvad jeg skal komme med af undskyldning for hvorfor jeg kommer for sent…
Nogle gange starter jeg allerede med at digte den i mit hoved inden jeg er kommet ud ad døren, fordi jeg inderst inde godt ved at jeg ikke når det til tiden…

Damn det er dumt.
Og tænk at det kan være så svært at være klar 20 min før… Men det kan det altså, for det er en af mine mest indgroede vaner, og selvom det lyder nemt og logisk for de fleste andre at stå op noget før eller beregne noget mere tid, jamen så er det ikke spor nemt for mig, heller ikke selvom det er simpel logik.

Og sådan er det med al forandring.

Og mht. integriteten, ja, hvis jeg vil bevare den når jeg kommer for sent til en aftale, så må jeg sige det som det er: “Undskyld jeg kommer for sent, jeg er en klovn. Jeg arbejder på at forbedre mig.”
Og så må jeg vitterligt sørge for at arbejde på det. Ellers ryger integriteten jo igen.

Og det er ikke nemt arbejde at forbedre sig.
Det ved du sikkert selv læser.
Det er simpelt, men det er ikke specielt nemt, og det har noget at gøre med hvordan vores sind er skruet sammen. Sindet -særligt det ubevidste- er skruet sammen til at sørge for at springe over hvor gærdet er lavest.
For at spare energi og for at sørge for at holde os i live og væk fra uventet fare.
Det kommer os bare ikke lige til gode når vi så gerne vil udvikle os personligt…

Forbedring og forandring tager rigtigt lang tid.

Og lysten til den kommer som regel først der hvor vi bliver pisse trætte af at være pisse trætte af os selv…
Det kræver også at vi elsker os selv nok til at ville gøre det for os selv og for vores egen skyld og ikke for andres.
Det kræver at vi kan acceptere os selv med vores “fejl” og mindre flatterende sider.
Og at vi kan tilgive os selv for at have dem.
Vi skal også have masser af tålmodighed med os selv og give os selv den plads og tage os en tid det kræver at ændre sig, uden at (for)dømme og uden opgive på forhånd eller lade begrænsende overbevisninger (programmeret af andre) fortælle os at det er umuligt.

Jeg kan sagtens forstå når man gerne vil ændre en masse ting på en gang. Det ville jeg også selv. Det duer bare ikke.
Det er lidt ligesom med fysisk træning.
Hvis du skal i gang med at løbe eller styrketræne, så går du all in i en uge og giver den max gas, men du smadrer dig selv fuldstændigt og det ender med at du ikke gider mere fordi det bare var for røvtur med røvtur på og du i øvrigt har ondt alle vegne og fået skader og vedvarende smerter.

Du prøvede for hårdt…

Tag én ting ad gangen og tag et lille bitte skridt ad gangen.

Lad være med at starte med at løbe 5-10 km hvis du ikke har løbet i flere år eller hvis du aldrig har løbet før. Så ryger akillesenen, kroniske smerter i hælene kommer snigende, så står knæene af, leggene brænder, du får ondt i ryggen og der er meget i vejen og straks vil du fortælle dig selv en historie der hedder at du ikke er “sådan en der kan løbe”.
Hvilket med al sandsynlighed ikke er sandt.
Du skulle bare ikke have lagt så hårdt ud. Du skulle have bygget det op. Langsomt. Konsekvent, men langsomt.

Så lad være med at tro at du kan ændre hele paletten der hedder læser i et snuptag fra den ene dag til den anden.

Vær konsekvent i stedet for at overgøre.

Dvs. hvis du gerne vil skabe en ny vane der hedder jeg vil gerne spise mindre, så skal du ikke gå amok i faster eller skrue ned fra 3500 kalorier om dagen til 500 om dagen.
Det er simpelthen ikke holdbart, og du vil skabe en masse modstand inde i dig selv.
Vær i stedet konsekvent med at spise en lille smule mindre hver dag.
Tag et par kartofler mindre til aftensmaden. Tag en skive rugbrød mindre til frokost. Se om mindre dressing, fløde og smør ville kunne gøre det osv.
Skru lige så stille ned for portionsstørrelsen, hver dag.
På den måde bliver det meget mere overskueligt og langt mere holdbart.

Ændring tager op til et år hvis du skal have sindet med! (Og det skal du hvis det skal holde)
There you have it!
Et år.
Plus/minus.

Ja… Det er da lidt nitten at det skal tage så lang tid, men hey, så meget desto mere grund til at starte i dag. Ikke på mandag, ikke d. 1. men i dag! 😀

Hvis du vil skabe ændring i kærlighedslivet, så vil jeg betsemt ikke anbefale at du går i gang med at “kamp-date” for at prøve dig frem.
Det vil også være at overgøre det, og det vil du også køre surt i. Tro mig. Been there, done that.
Begynd i stedet at lær dig selv at kende.
Glem “kærlighedsræset” for en stund. (Og “en stund” er ikke en uge eller to måneder. En stund er minimum et halvt år.)

Sæt det på pause.
Træk vejret.

Hvem er du læser?
Hvad vil du?
Hvad drømmer du om?
Hvad kan du ikke lide?
Hvad kan du lide?
Hvad vil du ikke have i dit liv?
Hvad vil du have i dit liv?

(Normalt vil jeg råde til at undlade at fokusere på det man ikke vil have og det man ikke kan lide, men når man kun lige er begyndt på at lære sig selv lidt bedre at kende, så kan det faktisk være et godt værktøj til at finde ud af hvad man gerne vil have og hvad man godt kan lide. Og når dét så er klarlagt, så fokuser på det!)

I mit foredrag d. 21. marts Kærlighed & Lykke vil jeg forsøge at kaste et lys over hvorfor nogle af os har nogle yderst selvdestruktive mønstre i forhold til vores kærlighedsliv.
Og selvfølgelig også hvad vi kan gøre for at ændre dem.
Jeg tror det er rigtigt vigtigt at vi forstår hvorfor vi er som vi er og hvorfor vi gør som vi gør.
På den måde bliver det nemmere at være selverkendende, men også nemmere at tilgive os selv og bedst af alt, det bliver nemmere for os at hjælpe os selv.
Hjælpe os selv ved at tage ansvar for vores egen lykke og fremtid i stedet for at hvile i at “vi ikke kan gøre for det”…

Det var det jeg gjorde i mange, mange år.
Jeg vidste at jeg havde et problem.
Men jeg mente også at jeg ikke kunne gøre for det… Jeg var et produkt af de omstændiger jeg var vokset op under.

Når man ikke selv er klar over at man har et problem, enten fordi man benægter det eller fordi man bare ikke har den selvindsigt og de ressourcer det kræver (Som hvis man f.eks. er psykisk syg eller udviklingshæmmet), så kan man ikke gøre for det.
Men så snart vi når et punkt hvor vi erkender at vi har et problem,  kan vi godt gøre for det hvis ikke vi får det løst.

Som jeg har sagt før, så tager vi magten fra os selv hvis vi som voksne påstår at vores elendighed skyldes andres adfærd eller omstændigheder.
Det er vores eget ansvar at søge væk fra de mennesker eller omstændigheder der gør os ulykkelige.
Og det kan vi godt.
Om så det må koste flere uger uden et hjem, hvor ens liv ligger i 4 store IKEA sække og søvnen må tages på sofaer rundt omkring hos veninderne!
Som du nok kan regne ud, så har jeg været der.

Men vid, at et bump på vejen indikerer ændring. Et stort bump på vejen indikerer en stor ændring!
Nok er vi mennesker ikke “wired” til at se på ændring som noget positivt, men prøv alligevel om ikke du kan, for ændring er som regel altid til det bedre og der er som regel altid en dybere mening med den, selvom den kan være svær at få øje på når man står med håret i postkassen.

BONUS VÆRKTØJ:
Plej dig selv.
Tal med dig selv. Gør det højt eller gør det inde i dit hoved, og spørg dig selv:
Hvad kan jeg gøre for dig i dag?
Har jeg givet dig vand nok?
Har jeg givet dig søvn nok?
Har jeg stræbt efter at være sammen med mennesker der er gode for dig?
Har jeg husket at sige fra og vælge til for dig?
Hvad kan jeg give dig på af tøj der får dig til at føle dig godt tilpas?

Osv. fortsæt selv listen.

P.S.
Et lille trick jeg er begyndt at bruge, det er også et jeg fortalte om i mit foredrag. Det er det her med den lyserøde elefant.
Hvis jeg siger til mig selv, “jeg må ikke tænke på en lyserød elefant”, så kan jeg slet ikke lade være med at tænke på den og se den for mig.
Sådan er vi mennesker bare indrettet.
End of story.
I stedet for at fokusere på det jeg ikke må eller ikke vil, så kan jeg fokusere på det jeg gerne må eller gerne vil. Så jeg skal istedet sige til mig selv, “nu vil jeg tænke på en lysebklå elefant!”.

Så når nu jeg får min ubændige trang til chokolade så i stedet for at tænke “jeg burde ikke spise det der chokolade” som altså pr. konduite bare vil give mig endnu mere lyst til chokolade, så vil jeg i stedet tænke “jeg synes jeg er lidt lækkersulten, nu vil jeg riste nogle solsikkekerner og så vil jeg proppe mig med lidt dejlige cherrytomater”.

P.P.S.
Det er altid en rigtigt god idé at have sunde snacks liggende i huset BTW! 😉
Rød peber, cherrytomater, solsikkekerner, mandler, græskarkerner, blåbær, valnødder, gulerødder, selleristænger osv. og så måske noget dip i form af hummus eller guaccamole (Hjemmelavet!)

FOREDRAG

Der er stadig 14 billetter tilbage til foredraget Kærlighed & Lykke. Der vil jeg som sagt fortælle om hvorfor vi kan have selvdestruktive mønstre i forhold til vores kærlighedsliv, og jeg vil give lidt værktøjer til hvordan man kan ændre dem ved bl.a. at gøre os uafhængige. Er du interesseret i en billet, så klik her: Kærlighed & Lykke – Foredrag og workshop

DETTE HAR INSPIRERET MIG I UGENS LØB

Hende her! Megan Phelps-Roper. Den mest inspirerende historie jeg længe har hørt om et menneskes transformation og forandring til det bedre: I grew up in the Westboro Baptist Church. Here’s why I left

Det må have krævet  meget selverkendelse at det næsten ikke er til at fatte.
ALT det hun var opdraget til at tro på har hun måtte indse var helt forkert. Det er virkelig en seriøs udfordring…
Når det kommer til ekstremisme, som her, er forandringen naturligvis så meget mere tydelig, men jeg tror bestemt ikke at det gør den mindre svær. Tværtimod.
Det er et helt livs “hjernevask” man pludselig skal om-programmere.
Det er vildt nok når sådan noget det sker. Og meget beundringsværdigt.

Jeg så også lige at der var kommet en dansk bog der hedder “Nazitøsen” om en kvinde der har arbejdet sig ud af nazimiljøet. Jeg har ikke læst den, men tænker at den sikkert kunne være inspirerende læsning, hvis ellers hun fortæller noget om hvordan hun gjorde det.
Men mon ikke. 🙂

NYT! NYT! NYT!

Som jeg også fortalte sidste søndag, så er jeg snart klar med et online-kursus om at hele sit hjerte efter kærestesorg.
Det er første gang at kurset skal køre, og derfor sælger jeg de første 25 pladser til 1/2 pris.
Det koster 1295,- så de første 25 kan altså få det til 647,50 DKK

Det kan man fordi man så må tage med hvis der lige er et par “børnesygdomme”, man ved jo aldrig når det er første gang et kursus går i luften, om der lige skulle være noget der skal rettes til.
Det forventer jeg nu ikke 😉
På kurset vil du trin for trin blive ført igennem hvordan du kan hele dit hjerte, hvad enten det er akut hjertesorg, eller du bare ikke rigtigt kan komme videre selvom bruddet er længere tid siden.
Det er hovedsageligt et video-kursus, men der vil også være læsestof og konkrete øvelser du kan bruge i din hverdag.

Jeg regner med at have det klar inden 1. april!
Wooops! Nu har jeg sagt det, så må jeg også hellere overholde det. 😀

Der er allerede 34 på venteliste til kurset så det bliver først til mølle princippet der gælder når kurset går i luften.
Du kan stadig komme med på ventelisten. Det er ikke noget der forpligter det eneste der sker er at du får besked når kurset går i luften.
Klik her hvis det har interesse og du vil på venteliste: Venteliste til online-kursus Sådan Heler Du Dit Hjerte

FORTSAT GOD SØNDAG

/Hanne

Gør som mere end 5.000 andre

Få viden, indsigter, værktøjer og inspiration til at træne det menneske du gerne vil være mere af.
Så du kan sætte retningen for dit liv i stedet for at andre gør det!
Du får en dejlig meditation med og -selvfølgelig- får du også først besked om nye kurser og gode tilbud.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Privatlivspolitik

.

Leave a Reply