Blogindlæg fra 26. februar 2017
Jeg skulle gå i stykker, så jeg kunne komme til at møde dig.
Det var meningen at jeg skulle helt ud på kanten af livet, så jeg kunne blive klar til dig.
Mit hjerte skulle knuses, fordi du ventede på mig.
Min verden skulle falde sammen, før jeg kunne få dig.
Jeg skulle forlades, fordi der var noget bedre til mig derude. Dig.
Jeg måtte igennem ufattelig smerte, fordi det i virkeligheden var dig jeg skulle forelske mig i.
Jeg gik igennem så mange nederlag, fordi jeg endnu ikke havde mødt den rette. Dig.
Jeg følte så meget uretfærdighed, men nu kan jeg se at det var fordi jeg skulle opdage dig.
Hvor har jeg savnet dig.
Manglet dig.
Ventet på dig.
Dig…
Som er MIG ❤
Ja, dig kære læser…
Einstein sagde engang, at al læring først starter når man har fået “aflært” alt det man har lært…
En af de ting mange af os har “lært” er desværre at hade os selv.
For alt muligt.
Så er vi ikke smukke nok.
Så er vi ikke dygtige nok.
Så er vi ikke sjove nok.
Så er vi ikke unge nok.
Så er vi ikke kloge nok.
Så er vi ikke hurtige nok.
Så er vi ikke stærke nok.
Så er vi ikke slanke nok.
Så er vi ikke lige så heldige, forgyldte, skønne, populære, velstående, kreative, smarte, lækre, Colgate-smilende, storbarmede, rund-numsede, stramhudede og fantastiske som “hende der”.
Og vi hader det.
Vi hader “hende der”.
Men mest af alt, hader vi os selv…
Jeg bliver fandme ked af det når jeg tænker på hvor stor en del af mit liv jeg har brugt på at hade mig selv.
Og hvor dumt det var af mig at tro på alt det jeg havde lært om mig selv…
Vi skammer os over alt muligt.
Ærgrer os over alt muligt.
Irriteres over alt muligt.
Bliver sure over alt muligt.
Føler os skyldige over alt muligt.
Føler os mindreværd over alt muligt.
Føler os forbigåede af alle mulige.
Er kede af alt muligt.
Er skuffede over os selv.
Vil en masse men kommer ingen vegne…
Fordi vi har travlt med at hade os selv…
Jeg gør mig stadig selv skyldig i det nu og da… For selvom man arbejder med sig selv så meget som jeg gør, så betyder det bestemt ikke at jeg ikke ryger i fælden en gang imellem.
Tag et grundigt kig på dig selv. På dine tanker. På de historier du fortæller om dig selv som jeg skrev om i sidste blogindlæg.
Det kan være præcis det, der ødelægger dig…
Dine egne ord og tanker.
Det var først da jeg blev knust til ukendelighed, at jeg fandt ud af at der faktisk var noget “galt med mig”.
Der var det galt, at jeg ikke kendte mig.
Jeg var på ingen måde i kontakt med mig.
Jeg var for længst flygtet fra mig.
Jeg prøvede at være en bestemt mig, men som slet ikke var mig.
Fordi jeg hadede og foagtede alt hvad der var mig.
Uden at være særligt bevidst om det.
Det var det der gjorde at jeg prøvede så hårdt at få andre til at kunne lide mig. Det “mig” jeg ikke engang selv kunne lide”…
Og det var det der gjorde mig ked af det.
Det var det der gjorde mig svær at være sammen med.
Det var det der gjorde at jeg havde svært ved at blive elsket.
Det var det der gjorde at jeg smadrede alle mine forhold.
…
Jeg havde ikke et solidt fundament.
For jeg havde ingen jeg kunne stole 100% på…
Der er nemlig kun ét menneske vi kan stole 100% på…
Og det er os selv…
Så prøv engang lige at tænk på hvor fortabte vi er, når vi ikke engang kan regne med os selv og vores egen kærlighed til og anerkendelse af os selv…
Har du ondt i selvværdet?
Så gør dig selv den tjeneste, at begynd -som det allerførste step- at arbejde med at bygge det op.
Men her får du lige 3 hurtige tip til en god begyndelse på selvværds-ombygning:
Begynd med din tro. Tro på at det kan lade sig gøre for dig at bygge dit selvværd op og blive stærk, selvsikker og fuld af tilldi til og tro på dig selv. Din tro på om det kan lade sig gøre eller ej er altafgørende. Hvis du ikek tror på det, så har du jo allerede taget beslutningen, og så er der ikke noget at arbejde med.
Næste trin er at begynde at kortlægge dine tanker og historier om dig selv – Altså blive bevidst opmærksom på hvad du går og tænker og siger om dig selv. Dine tanker og historier om dig selv vil typsik køre på autopilot, så derfor kan de være svære at få øje på, da vi tænker tankerne og fortæller historierne, uden at vi egentlig lægger mærke til det. Så øv dig lidt i det her. Det er faktisk ganske sjovt når man først kommer i gang. Og slet ikke så svært som det måske lyder.
Begynd så at finde positive alternativer til dine tanker og historier og tænk og sig dem. Det kunne være istedet for tanken/historien “jeg er grim” at du i stedet overskrev den med alternativet “jeg er stærk”. Det er et helt konkret eksempel på hvad jeg selv har gjort. Min historie om mig selv er at jeg er grim, for det fik jeg ad vide af de andre i klassen da jeg var barn, og siden har jeg ikke kunne slippe det. Da jeg startede med at arbejde med mit selvværd virkede det helt forkert, akavet og falskt at sige “jeg er smuk”. Det kunne jeg ikke. I stedet for føltes det mere rigtigt at give min krop anerkendelse for hvor bomstærk den er og hvor godt den har beskyttet mig igennem livet, særligt i min barndom hvor jeg blev slået til plukfisk næsten dagligt. Så sig noget der føles ok, og efterhånden vil det føles ok at sige endnu flere ting. I dag kan jeg godt sige til mig selv “jeg er smuk”, uden at det hele vender sig i maven. Nogle dage i hvert fald. Og det er godt! Det er GODT NOK! Husk det.
/Hannah ❤
