Skip to main content

Kærestesorg med barndoms PTSD

Kærestesorg med barndoms PTSD

Kærestesorg med barndoms PTSD

Hvordan heler man efter et brud uden -flere- ar på sjælen og uden -mere- tung bagage man slæber med ind i nye forhold?

Det kan man finde rigtigt mange bud på hvis man bare Googler lidt, men hvis du har barndoms PTSD, så er det ikke altid mange velmenende bud på den helt rigtige løsning på dét problem, virker for dig.

Faktisk er sandsynligheden for, at det gør mere skade end gavn, ret stor, fordi nederlaget i ikke at kunne implementere gode råd der åbenbart virker for andre, i sig selv føjer spot til skade ved at fjerne endnu et lag af det i forvejen tyndslidte selvværd!

Samtidig med at de mange mislykkede forsøg på at få rådet til at virke, tærer på ressourcer der i forvejen er nærmest ikkeeksisterende!

 

I dette blogindlæg vil jeg prøve at belyse hvorfor det kan være ekstra svært at navigere sig igennem en livskrise som kærestesorg, når man har barndoms PTSD (der har det kliniske navn Kompleks PTSD), og hvorfor tendensen til at sidde fast og ikke kunne komme videre er langt større hos dig der har barndoms PTSD end hos andre.

 

HVORFOR ER KÆRESTESORG SVÆRERE MED BARNDOMS PTSD?

For det første er det vigtigt lige at slå fast, én gang for alle, at sorg ikke har en tidsramme, så udlad at sætte sådan en for din sorg!
Der er ikke nogen nedskreven regel der hedder at det må tage max 6 måneder at komme videre.
Det kan godt være at du har hørt at det er normen, men normen er bare ikke normen for dig der har barndoms PTSD. (Og det gælder i øvrigt også for mange der ikke har barndoms PTSD)

 

Men med barndoms PTSD har du slet ikke samme fundament som andre har, fordi du har din rygsæk fyldt med tilknytnings-ar som din krop og dit sind husker OG arbejder ud fra.
Derfor kan du muligvis ikke lande stabilt på begge ben, på samme måde som mange andre kan.

 

Du har ikke lært at tage fra og du har ikke fået udleveret noget sikkerhedsudstyr.
Så du slår dig.
Hårdt.

 

Derfor er det i sagens natur også sværere at rejse dig op igen.
Du kan sammenligne det at falde på en cykel. Men du falder uden cykelhjelm på, og uden at tage fra, så du knalder hovedet direkte ned i asfalten!

 

Det er forskellen på at have et godt og trygt fundament, og på ikke at have det.

 

Kærestesorg og andre psykiske ”skader” rammer ligesom en forstuvning gør, når man har barndoms PTSD.

 

Så for dig er kærestesorg ikke bare heartBREAK men heartSTRAIN.
Altså du ”forstuver” dit hjerte.

 

Når du brækker en knogle gør det ondt, især lige når det sker. Men ”kuren” er for det meste nogenlunde lige til at gå til -selvom det er hårdt og trist- og efter 6 uger i gips så er det som regel overstået og armen -eller hvad man nu har brækket- er så god som ny, måske endda stærkere end den var før, i hvert fald lige dér på dét område hvor den brækkede.

 

Hvorimod når du forstuver et led, er helingen knap så ligetil, og der er ingen garanti for at blive så god som ny endsige stærkere end før, snarere tværtimod!
En forstuvning er bare mere kompliceret så det tager stort set altid længere tid end bare 6 uger, og det gør som regel også ondt i meget længere tid end hvis knoglen ”bare” var brækket, og du kan døje med din forstuvning i årevis.

 

Så DERFOR er kærestesorg sværere for dig der har barndoms PTSD.
Din skade er mere kompliceret.
Ganske enkelt.

 

Og hertil kan du lægge at der desværre ikke er samme mulighed for at hente hjælp når du slår dig mentalt, som når du falder på din cykel eller brækker din arm.

 

Både fordi det længe har været sådan at hvis man ikke kunne se det, så findes det nok ikke.
Men også fordi at nu hvor vi så endelig er nået til den erkendelse at der faktisk findes mere end det vi kan se med det blotte øje, så viser det sig, at løsningen ikke er så ligetil som løsningen på den brækkede arm, og heller ikke -faktisk langt fra- ens for alle.

 

Så…
Hvis du har barndoms PTSD så skal du give plads til tid og tålmod, og er der noget man har svært ved at mønstre når man har barndoms PTSD, så er det det.

 

Tid og tålmodighed matcher ikke med et system i konstant alarmberedskab!

 

Men det er en helt anden snak som jeg kan tage i et andet indlæg.

Men det faktum, at det der kræves af dig for at hele, er noget du -formentlig- også er udfordret på, gør jo kun det hele det mere sønderknusende i virkeligheden.

 

Men det jeg i første omgang prøver at slå et slag for her, er: Lad være med at sammenligne din proces med hvor lang eller kort tid det tager for andre at komme videre.

 

Tillad den tid der føles som den rette mængde tid for dig.
Og prøv om du med tålmodighed og selvkærlighed kan udholde at være i det, selvom det er svært og føles forkert.
Undlad at forcere en udvikling.

 

I dag skal alle nå det hele på den halve tid, og alting handler om at VÆKSTE og PERFORME. Og det er ikke engang nok, det skal helst være HIGH PERFORMANCE.

 

Heling tager tid når du har barndoms PTSD.
HASTVÆRK ER LASTVÆRK.

 

Og hvis ikke du tager det ind, så kan jeg godt fortælle dig hvad det næste med stor sandsynlighed bliver, for jeg har selv stået i det, nemlig at du går ned med stress eller ryger ind i en depression…

 

Når det så er sagt, så ved jeg, også fra egen bitre erfaring- at det at hele efter et forlist forhold for nogen tager alt, alt for lang tid, selv for en med barndoms PTSD.

 

Og så er der jo ikke længere tale om en proces, men snarere om at være gået i stå…

 

Og det er selvfølgelig heller ikke holdbart.

 

Så det er en hårfin balance.
Og da alle er forskellige, så kan jeg ikke her stå og sætte et facit på, og sige at det max må tage så og så lang tid, ellers er du gået i stå.

 

Det du skal holde øje med er om der sker en udvikling.

 

Kan du mærke at du rykker dig?
Om end det er ganske lidt, så er du på rette vej, hvis du mærker selv mikro små forandringer til det bedre.

 

Og jeg kan ikke sige nok gange hvor vigtigt det er at det er fremgangen du leder efter når du skal undersøge om hvorvidt du rykker dig.

Ret bevidst din bevidsthed mod din fremgang:

”Havde jeg lige 5 minutter i dag hvor jeg ikke havde negativt tankemylder?”
”Hov, hvad var det, gik der lige en time hvor jeg faktisk tænkte på noget andet end mit tab og mine sorger og bekymringer?”
”Jeg smilede oprigtigt i dag, tre gange!”
”Jeg fik faktisk lyst til at –indsæt selv en aktivitet der gør dig glad- i dag, det er et godt tegn!”

Osv. Osv.

 

Fordi du finder det du søger…

 

…På godt og ondt. Derfor er det vigtigt hvad du “søger” efter. Bevidst som ubevidst. Teknikker til det kan du lære meget mere om i mit Mindsetforløb som du får adgang til i min medlemsklub.

 

For lige at vende tilbage til det med at gå i stå og sidde fast, så er der, som jeg sagde før, en større risiko for at sidde fast i din krise når du har barndoms PTSD, fordi de ressourcer du blandt andet skal trække på i sådan en situation, såsom tålmodighed og evne til at udholde at være i noget der føles svært, er absurd svære at hive op af hatten for dig.

 

Men du er nødt til at finde/få skabt de ressourcer hvis du skal hele oprigtigt…

 

I bund og grund så er det der skal til for at hele, at du tillader følelsen af sorg at komme til udtryk i både krop og sind.

 

At du giver plads til den og har mod til at mærke den fremfor at undertrykke eller dulme den OG at du har tålmodighed til at give din sorg den tid den har brug for. (Som ikke er den samme som nogen andens!)

 

Det er altafgørende at du forstår, at både de fysiske, kropslige reaktioner skal have plads, og tid, lige såvel som de psykiske, mentale reaktioner skal have plads, og tid, men ikke for meget plads og tid.

 

I min medlemsklub giver jeg dig stærke værktøjer du kan bruge til at få skabt de ressourcer du har brug for, for at kunne hele, så du bedre kan finde balancen for den plads og tid der er rigtig for dig, altså hverken for kort eller for lang.

Det betyder at du vil kunne skære væsentligt ned på den tid det tager dig at komme ovenpå, hvis du har tendens til at sidde fast alt, alt for længe, som jeg selv havde.

 

Som eksempel kan jeg fortælle at jeg gik med en sorg over en ekskæreste i mere end 10 år, så da jeg blev ramt af endnu et brud, hvor jeg havde endnu mere investeret i forholdet, følte jeg, at jeg lige så godt kunne stoppe livet her!
Men det tog mig 9 måneder.
9 måneder!
Og 9 måneder kan måske synes længe at have kærestesorg, men holdt op imod årelange indre kampe for at holde smerten på afstand, kun for at opleve at den jævnligt blev trigget alligevel, er det ingenting!

 

I medlemsklubben lærer jeg dig også hvordan du kan give plads til de følelser der er svære for dig at håndtere, og mærke dem, både i kroppen og i sindet, uden at det kammer helt over, for jeg ved godt, at det er præcis det scenarie -altså at man ender nede i et stort, dybt, sort hul, som man ikke kan komme op fra igen- som mange er bange for, og derfor foretrækker at undertrykke eller dulme.

 

Men det har bare den kedelige konsekvens at du så aldrig heler rigtigt og at sorgen ”sidder fast” i din krop og dit sind og derfor vil blive trigget før eller senere i livet.
Ikke bare en gang, men utallige gange, resten af livet, medmindre det bliver helet en gang for alle.

 

Så…
Løsningen er aldrig at undgå at mærke sine følelser eller at lade stå til og tro at tiden læger dine sår, for det gør den ikke.

 

Tiden er vores ven og fortrolige partner, men den heler ingenting…

 

Jeg håber at dette indlæg har givet dig et indblik i, dels hvorfor det er sværere at gå igennem kærestesorg med barndoms PTSD og dels hvorfor du kan have en tendens til at køre fast i det hele og gå med din sorg alt, alt for længe uden at få den helet.

 

Jeg håber også at det giver dig modet til og lysten til at kigge lidt på hvad det er du har brug for, for at få helet din sorg, så du kan indgå i nye relationer uden at mønstre, tanker og reaktioner der er opstået grundet gammel sorg og smerte skal komme ind og spøge og ødelægge det for dig.

 

/Hannah ❤️🚀🙏🏼

Du kan se videoen om kærestesorg med barndoms PTSD her:

Kærestesorg og barndoms PTSD

Læs mere

Derfor er parforhold og positiv forandring svært
Derfor er parforhold og positiv forandring sværtBarndoms PTSD / Kompleks PTSD

Derfor er parforhold og positiv forandring svært

Hvis du har barndoms PTSD, så har du måske erfaret hvor svært det kan være at skabe forandring i dit liv og ændre på de vaner og mønstre du har som i sidste ende spænder ben for alt fra det gode kærlighedsliv til succesoplevelser i din karierre. Ofte bliver man præsenteret for tesen om at man "bare skal ville det…
Hvad er barndoms PTSD?
Hvad er barndoms PTSD?
Hvad er barndoms PTSD?Barndoms PTSD / Kompleks PTSD

Hvad er barndoms PTSD?

Tak fordi du læser med på her på bloggen. Mit navn er Hannah Paludan, og i dette indlæg vil jeg forsøge at gøre dig lidt klogere på hvad barndoms PTSD det er.   Hvis du har læst flere andre indlæg her på bloggen kan du muligvis regne ud at jeg selv har kæmpet med det hele livet. Hvis du kan…
Kærestesorg med barndoms PTSD
Kærestesorg med barndoms PTSD
Kærestesorg med barndoms PTSDBarndoms PTSD / Kompleks PTSDKærestesorg

Kærestesorg med barndoms PTSD

Kærestesorg med barndoms PTSD Hvordan heler man efter et brud uden -flere- ar på sjælen og uden -mere- tung bagage man slæber med ind i nye forhold? Det kan man finde rigtigt mange bud på hvis man bare Googler lidt, men hvis du har barndoms PTSD, så er det ikke altid mange velmenende bud på den helt rigtige løsning på…
Du er ansvarlig for alt det du gør, men også for alt det du ikke gør
Du er ansvarlig for alt det du gør, men også for alt det du ikke gørPersonlig Udvikling

Du er ansvarlig for alt det du gør, men også for alt det du ikke gør

Hvad kræver det egentlig at skabe ændring? Få et par gode tip i dette indlæg. Og husk, du er altid ansvarlig, både for det du gør, og for det du ikke gør. Dit liv, din beslutning. Du er den du er fordi du har øvet dig i at være sådan. Det du gør, bliver du god til. Det er derfor…
Sådan vokser du, selv når du bliver slået ned af modgang
Sådan vokser du, selv når du bliver slået ned af modgangPersonlig Udvikling

Sådan vokser du, selv når du bliver slået ned af modgang

I dette blogindlæg kan du læse lidt om hvad jeg mener er to af de mest essentielle værktøjer i forhold til at holde liv i troen, håbet og det positive mindset, også i modgang. Det er to værktøjer du virkelig har brug for og som du kan bruge i forhold til mange af livets aspekter. God læselyst!
Modgang og ensomhed har overtaget mit sind – Og hvordan jeg får vendt det til selvudvikling
Modgang og ensomhed har overtaget mit sind – Og hvordan jeg får vendt det til selvudviklingPersonlig Udvikling

Modgang og ensomhed har overtaget mit sind – Og hvordan jeg får vendt det til selvudvikling

Dette blogindlæg er skrevet mens jeg står mit i en rigtig svær tid i mit liv. Modgang og ensomhed præger billedet, og er på vej til at overtage mit sind. Det er tid til at bruige nogle af alle de værktøjer jeg har lært de seneste par år og som jeg gladeligt deler ud af. Nu har jeg brug for…
Når ensomheden rammer
Når ensomheden rammerKærlighed & parforhold

Når ensomheden rammer

Det kan være fuldstændigt overvældende når vi rammes af følelser og tilstande der ikke er rare at være i, som f.eks. ensomhed. Og ensomhed er nærmest en umulig følelse at undgå hvis man går igennem kærestesorg. hvis du vil undgå at sidde fast i den følelse, eller hvilken som helst anden svær følelse, så læs dette blogindlæg!
Det uelskede barns svære voksne kærlighedsliv DEL 2
Det uelskede barns svære voksne kærlighedsliv DEL 2Barndoms PTSD / Kompleks PTSD

Det uelskede barns svære voksne kærlighedsliv DEL 2

Kroniske lidelser, smerter og sygdom, det kan faktisk være en strategi man benytter for at få kærlighed, opmærksomhed og ømhed fra andre. Men det er en RET høj pris at betale for kærligheden, hvis den invaliderer dig for livet. Det gode er, at hvis det “bare” er en strategi man har udviklet gennem årene, så er det jo mere en…
Det uelskede barns svære voksne kærlighedsliv
Det uelskede barns svære voksne kærlighedslivBarndoms PTSD / Kompleks PTSD

Det uelskede barns svære voksne kærlighedsliv

Den måde vi er vokset op på kan have fatale konsekvenser for vores kærlighedsliv. Det er dybt tragisk, men det vi skal forstå er, at vi ikke kan lave om på vores opvækst, og vi kan ikke gøre det gjorte ugjort, så derfor er det nyttesløst at hænge fast i alt det der er sket og som ikke kan laves…
Jeg valgte ubehaget over foragten, og det der skete var magisk…
Jeg valgte ubehaget over foragten, og det der skete var magisk…Personlig Udvikling

Jeg valgte ubehaget over foragten, og det der skete var magisk…

I dette indlæg deler jeg en meget personlig oplevelse omkring det at bryde med mønstre. Det er ufatteligt vanskeligt at bryde ud af mønstre der nærmest har boret sig fast helt ind i sjælen på os. Men HVIS man vil opnå nye og bedre resultater end man plejer, så er der kun en vej, og det er at gøre noget…
Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen DEL 3
Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen DEL 3Kærlighed & parforhold

Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen DEL 3

HVORFOR GÅR VI IND I NEGATIVE RELATIONER IGEN OG IGEN? DEL 3 Blogindlæg fra Søndags-Support 6. maj 2018 Få Supporten sendt direkte til din indbakke hver søndag: Tilmeld Søndags-Support Hej, Søndagen er lige så stille kommet snigende igen, og denne søndag vil jeg tage fat på tredje og sidste del om hvorfor vi bliver ved...
Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen DEL 2
Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen DEL 2Kærlighed & parforhold

Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen DEL 2

Ofte er der en rigtig god forklaring på hvorfor vi bliver ved og ved med at opleve de samme ulykkelige udfordringer. En af dem kunne du læse om i forrige bloindlæg, det handler om vaner og om hvor dominerende de er i os. Det andet handler om læring og energi. Ja, altså det du skal lære og den energi du…