Skip to main content
Uncategorized

Pas på hva’ du si’r!

Kære læser,

Så blev det søndag igen.

I dag vil jeg “bore” lidt i det der med “historien” vi fortæller om os selv.
Jeg har talt om den flere gange før. For den er vigtig…

Det er helt essentielt for vores lykke og velvære, hvad vi går og siger om os selv. Også i tankerne.
Og jeg tænker ikke kun på de dårlige, lavt-selværds-tanker vi går og har. Jeg tænker på alle mulige ting.

Vi skaber selv vores “persona”. Og nogle gange gør vi det faktisk for at få lidt opmærksomhed. Om man vil være ved det eller ej…
Lad os kigge lidt på ekstremerne, bare for at det er lidt nemmere at forstå hvad jeg mener: Tag f.eks. en “goth” type.
Han/hun har selv skabt denne “persona”.
Måske fordi at han/hun forbinder goth stilen med noget bestemt som vedkommende gerne vil identificere sig med. Det kan være noget politisk, noget rebelsk, noget religiøst, noget satanistisk, noget uafhængighed, noget melankolsk, noget fande-i-voldsk-hed, noget oprør, noget Mette-/Rasmus-modsat, noget politisk ukorrekthed, noget vildskab, whatever!
Det kan også være at vedkommende gerne “vil være sådan en der skiller sig ud på den fede måde” og at han/hun så mener at det gør han/hun ved at køre goth-stilen…

Sådan skabes mode og tendenser også.
Se bare på alle hipster-fyrene i gadebilledet med deres lange skæg og trekvartlange shorts med opsmøg…

Som mennesker har vi en “trang” til at “høre til”.
Derfor skaber vi vores identitet ud fra den “gruppe” vi gerne vil høre til i, så at sige…

Vi har også som mennesker en umådelig trang til at få opmærksomhed, men denne trang er særligt udtalt hvis opmærksomhed og kærlighed er noget vi har manglet i vores opvækst.
Så derfor får mange også en mere udtalt trang til at være “specielle”, fordi når vi er specielle får vi mere opmærksomhed:

“Jeg er særligt sensitiv”
“Jeg kommer fra en dysfunktionel familie”
“Jeg er blevet misbrugt”
“Jeg kan ikke tåle dit og dat”
“Jeg har det svært med dit og dat”
“Jeg har dybe barndomstraumer der har ødelagt mit liv”
“Jeg er depressiv”
“Jeg har den og den fobi”

I eksemplerne her er det ting der gør os svagere…
Kan du se det?

Der jeg vil hen er at vi skal passe på med at det der er “galt” med os eller det der er sket os i fortiden, ikke bliver et laurbær som vi hviler på, og som vi bruger som undskyldning for at være svag, være uarbejdsdygtig, være dysfunktionel, være umulig at ændre, være svær at være sammen med, for at opføre sig dårligt, for at reagere irrationelt eller for at få særbehandling eller taget særlige hensyn.
Og vi skal passe på at det ikke bliver en måde at få opmærksomhed på. For det virker -formentlig ikke- i det lange løb og det har store menneskelige omkostninger at søge opmærksomhed ved at gøre sig selv svag. Man tager magten fra sig selv og man sætter en stopklods for sin egen personlige udvikling.

Vi skal simpelthen passe på at vores “specielle svagheder” ikke bliver en “trang”.
Ja, det lyder måske absurd, men det kan det rent faktisk blive.

Jeg ved at det kan virke ualmindeligt provokerende, men jeg ved også fra mit eget indre univers, at det er et reelt problem som mange med udviklingstraumer har.
Jeg ved også at det er helt naturligt for et menneske at have trang til at “høre til” og “være speciel”. Så det er IKKE noget man skal skamme sig over!
Det er vores ego der gør at vi har det sådan, og det er ligeledes vores ego der gør os til individer, og til mennesker, så selvom folk elsker at skælde ud på egoet, og selve ordet “ego” nærmest opfattes som et skældsord, så er det altså et “nødvendigt onde” for det at være menneske.

Måske kan du ikke se de her ting i dig selv… Altså at du søger opmærksomhed på en bestemt måde…

De fleste af os er jo også opdraget i en kultur med jantelov, så rigtigt mange af os har en idé om at “folk der søger opmærksomhed er skide irriterende” og de skal ikke gå der og tro at de er noget specielt. Og derfor vil vi -i sagens natur- i hvert fald aldrig indrømme selv at have den trang. For vi foragter den. Men det har vi altså. Og det har vi alle sammen.
Nogle har det bare mere end andre.
Så for nogen bliver det et decideret handikap.
Måske et de ikke engang selv er klar over.

Jo mindre man har fået stillet behovet for at føle sig speciel igennem livet, jo større vil trangen til følelsen være, og det kan blive et problem, fordi vi risikerer at ødelægge en masse for os selv:

1: Man risikerer at blive “udstødt af flokken” fordi andre ganske enkelt synes man er skide belastende, med sin evige opmærksomhedsøgen. (Det kan f.eks. være højtråbende typer, eller typer der altid “fejler” et eller andet vildt og snakker om det ofte, eller mennesker der snakker om alt og intet hele tiden, eller folk der konstant sviner andre til, der er mange måder at forsøge at tiltrække sig opmærksomhed på, og du vil helt sikkert kunne identificere det når andre gør det, det er straks sværere når man selv gør det, fordi vi i bund og grund er opdraget til at foragte det, ikke bare af vores forældre men også af samfundet og kulturen vi lever i, og man har jo bestem ikke lyst til at foragte sig selv, så derfor lyver vi bare lidt for sig selv og lader som om vi i hvert fald ikke selv er sådan en der har den slags tendenser, eller også fornægter man det helt. Men vi har dem alle! Skyggesider er der også nogle der kalder dem. Det var Debbie Ford der “opfandt” dette begreb. Jeg kan varmt anbefale at læse nogle af alle hendes bøger.)

2: Man risikerer at gå i stå og sidde fast der. Hvis man hviler på det her “svagheds-laurbær” så kan det betyde at man stopper med at udvikle sig. At man ikke som menneske gror og blomstrer længere. (Det kan være at man kommer fra en dysfunktionel familie og at man derfor har et tilknytningsmøster som gør at parforhold og andre relationer ofte går i stykker, og hvis man undskylder det med sin opvækst, fremfor at prøve at lære sig selv at kende og ændre sit tilknytningsmønster -for det kan man rent faktisk godt- så giver man ikke plads til et nyt og mere funktionelt “jeg”, så sidder man fast i det “gode gamle jeg” med alle “de gode undskyldninger” for hvorfor dit og dat ikke fungerer i ens liv, klar ved hånden hvis nogle skulle spørge. Det kan også være at man bare “nægter” at lære nyt ved f.eks. at sige “jeg ved ikke hvorfor det er så svært for mig, men det er det bare” og så kommer man ikke rigtigt videre derfra. Og det er en beslutning men selv har taget, idet man siger “det er det bare”. For så hviler man på det. For så “er der jo ikke noget at gøre ved det”. Men det er den største løgn man kan fortælle sig selv. Alle kan ændre sig. Hvis de vil.)

3: Man risikerer at afskærer sig selv socialt. Man kan gå glip af mange vidunderlige øjeblikke hvis man frarøver sig selv muligheden for at deltage i noget socialt, ved at gøre sig selv svagelig og skrøbelig. (Det kan være at man selv synes man er særligt sensitiv og ikke kan tåle høje lyde og at man synes man absorberer alle andres følelser og derfor ikke kan deltage i fester med mange mennsker eller til koncerter med høj musik. Det er også blevet  “moderne” ikke at kunne tåle alt muligt, og det kan af naturlige årsager afskærer en fra mange sociale arrangementer, eller som minimum stille en udenfor “flokken”. Læg mærke til at jo mere vi høre om folk der ikke kan tåle gluten, jo mere vokser gruppen af mennesker der ikke kan tåle gluten… Så nu er det derfor blevet nemmere at tilslutte sig en “flok” ved at fejle noget, hvor før i tiden stod man udenfor flokken hvis man f.eks. var glutenintolereant. Nu er man en del af en større gruppe der “fejler det”, så man kan nemt føle at man “hører til”. Og alt dette her er naturligvis ubevidst. Mere eller mindre….)

Jeg ved godt at der er mange der rent faktisk har det rigtigt svært, det har jeg jo selv haft, og jeg ved også at der er masser af mennesker der vitterligt har alle mulige allergier, har migræner eller er virkeligt sensitive, og virkelig ikke kan tåle gluten, men jeg tror langt, langt, langt, LANGT henad vejen at vi skal finde årsagerne til det inde i vores indre…
Yup…
Så’ det sagt!
Vores indre gemmer på rigtigt mange hemmeligheder og på rigtigt mange løsninger på utallige af vores lidelser.

Og jeg tror at vi kan finde rigtigt mange svar i de historier vi fortæller os selv. I den “persona” vi selv har skabt

Lad mig fortælle en lille -banal men sigende- historie fra mit eget liv:

Da jeg var helt ung og gik i folkeskolen, startede der en ny fyr i klassen da vi gik i 7. klasse.
Han hed Claus. Og jeg synes at Claus var såååååååååå lækker og mit lille ungpigehjerte ville helt vildt gerne gøre indtryk på hotte Claus.
Claus var stor Run DMC fan og det var ikke rigtigt en gruppe der sagde mig så meget. Nok snarere tværtimod. Jeg var mere til pop og boybands, end til rap.
Men jeg begyndte at lytte til Run DMC for jeg ville vildt gerne være sådan en som Claus ville synes var lidt sej og cool g jeg ville gerne have hans opmærksomhed og kærlighed.
Jeg ville gerne have ham til at kunne lide mig. Ganske enkelt.
Jeg lyttede til Run DMC i VILDSKAB og jeg skabte denne her “persona” som bare syntes at Run DMC var sååååååååååå feeeeeedt!
Til at starte med lodes jeg jo bare som om…
Men hvad tror I der skete?
Jeg kom til at ELSKE det.
Og den dag i dag er jeg -stadig- GIGANTISK Run DMC fan, jeg har alle deres plader og jeg kan -stadig- næsten alle deres tekster udenad!
Og Claus fik jeg aldrig rigtigt “hul på”. 😀

Du får lige et af mine yndlingsnumre med good old Run DMC (Klik på billedet. Nummeret starter først rigtigt 1 min. og 15 sek. inde):

Jeg bliiver HELT HØJ. Jeg elsker det. 😀

Det her var ikke sket hvis jeg ikke havde taget en beslutning om at “Run DMC er godt”…
Sådan er det med det meste af de ting vi kan lide og i det hele taget med det meste af vores personlighed.
Vi har selv skabt vores personlighed og de ting vi kan lide…
Godt hjulpet på vej af vores omgivelser, forældre og venner selvfølgelig…

Når vi er unge går det her rigtigt stærkt, og vi er meget lette at påvirke.

Men vi kan sagtens gøre det her når vi er voksne også. Det er bestemt ikke for sent! Og det gode er, at nu hvor vi er voksne er vi ikke nær så påvirkelige og der er ingen der skal bestemme over os eller trække deres overbevisninger ned over hovedet på os som da vi var børn.
Nu kan vi helt selv vælge hvad vi vil kunne lide, hvad vi vil være, sige, gøre og tro på.
Men man skal have modet til at give slip på de gamle overbevisninger!
Det tager tid. Og man skal ville det.
Men tit og ofte, så vil vi det ikke nok, når det kommer til os selv. Vi vil meget for vores børn og meget for vores kærester og venner. Men ikke nær så meget for os selv…
Hvorfor ikke mon?
Hvor paradoksalt det end er, så er vores eget mentale helbred ikke nogen særlig høj prioritet….
Måske tror vi ikke rigtigt på “alt det fis”?
Hvem med dig læser?

Så hvor vil jeg hen med det?

Jo, jeg tænker at vi for det første skal se på mennesker der har behov for opmærksomhed, med kærlighed. I stedet for at blive irriterede på dem. Send dem kærlighed. Jeg ved det er svært. Men om ikke andet, så bare i tankerne. Det er mennesker der har brug for det mere end nogen andre.
Og det gode er, at når du gør det, vil du også få lettere ved at acceptere at du selv har en opmærksomhedssøgende side, og ved at identificere hvad din er.

Ingen har brug for at blive foragtet eller udstødt, og det har aldrig gjort nogle til “bedre” eller mindre opmærksomhedssøgende mennesker” at blive det.
Kun kærlighed og respekt kan gøre os til bedre mennesker.
Mennesker der føler de “er noget værd”, altså at de er specielle, bliver bedre mennesker.
Gav man f.eks. kriminelle noget “ansvar”, så de følte sig “noget værd” som mennesker, så ville man se disse menneske blomstre og blive bedre medmennesker…

Jeg tænker også at vi for det andet skal arbejde med os selv og vores egen trang til at være “specielle”, og arbejde på at være specielle på en stærk og lykkebringende facon, fremfor en svag og nedgraderende. Så i stedet for hele tiden at italesætte sine svagheder, og identificerer sig med dem, så som “jeg er særligt sensitiv” og “jeg kan ikke tåle…” og “jeg har svært ved parfohold” og “jeg får altid migræne når…” osv. så synes jeg at man skal italesætte sine styrker og sige “jeg er god til…” og man kan også arbejde på at opbygge styrker der hvor man har svagheder og f.eks. sige “jeg bliver bedre og bedre til det med parforhold”.

I mit eget tilfælde har jeg skulle lægge min trang til at “være syg” væk.
Men det er den måde jeg har lært at få kærlighed på. Når jeg var syg fik jeg kærlighed.
Men jeg kan sagtens få kærlighed på andre måder.
Det ved jeg rationelt set godt nu hvor jeg er blevet voksen og mere livsklog.
Og jeg ved at jeg stadig er speciel, selvom jeg ikke er syg. Jeg skal blot lære mig selv at være speciel på en ny gavnlig og stærk måde.
Det kunne f.eks. være at sige “jeg er sådan en der aldrig bliver syg”.
Så det er jeg faktisk begyndt på.
Og hvad skete der her op til min ferie (Jeg rejser i nat!!)
Jeg blev skide syg. Hahahaha!!
TILLYKKE!
Det er faktisk blevet lidt af en selvopfyldende profeti at jeg altid bliver syg -eller kommer til skade- når jeg er på ferie.
Og denne gang er altså ingen undtagelse, jeg blevet syg på trods af at jeg er begyndt at sige -i flere forskellige sammenhænge- at “jeg bliver aldrig syg”.
MEN!!! Jeg er blevet syg inden ferien, ikke under ferien som jeg “plejer” og det er på retur nu og DET ser jeg som et positivt tegn, og et tegn på at jeg nok skal være frisk når jeg når frem til Brasilien i morgen.
Man må nemlig ikke give op og hvile i overbevisningen om at “det ikke virker”. De nye historier tager tid for systemet at absorbere og tage ind og gøre virkelige.
Det kræver mange gentagelser før det “virker”.
Mange!
Så jeg fortsætter min færd med at sige til mig selv -og til andre- at “jeg er sådan en der har et jernhelbred og som aldrig bliver syg!”.

Og tro mig, det har ikke været nemt at give slip på “min trang til at være syg”, fordi det var min (eneste velkendte) kilde til kærlighed og opmærksomhed.
Men jeg skal have kærlighed og opmærksomhed fra mig selv, først og fremmest, og den behøver jeg ikke at være syg for at få.
Jeg behøver heller ikke være syg for at få den fra andre.
Tværtimod.
Men det gør det ikke nødvendigvis nemmere at give slip på. For disse “trængsler” det er vaner ligesom alt muligt andet, men de gør ikke noget godt for os når trængslerne er svagheder.

Så gør dig selv en tjeneste, prøv at se på om du går og gør dig selv speciel ved at skabe en svag persona?
Og prøv at vær ærlig overfor dig selv og find ud af hvorfor du gør det.
Har du brug for opmærksomhed? Kærlighed? Eller noget helt tredie?
Og giv så det du har brug for, til dig selv. 

Og vid, du ER speciel, blot ved at være dig.

God søndag

/Hanne ❤

P.S.
Der er ingen søndags-support de næste to søndage, da jeg er på ferie.
HOW RUDE! 
I know, men jeg vender stærkt tilbage til jeres indbakker søndag d. 23. april og der har jeg noget spændende materiale til jer om kærestesorgens fysik og kemi, noget jeg også gennemgik lidt i mit foredrag “kærlighed & Lykke”.
Det er ret spændende. 

DETTE HAR INSPIRERET MIG

Denne video har inspireret mig meget og passer også meget godt til dagens emne.

Is there scientific proof we can heal ourselves? | Lissa Rankin, MD | TEDxAmericanRiviera

NYT! NYT! NYT!

Jeg har jo længe talt om mit nye onlineforløb om at hele sit hjerte, og jeg snakkede for et par søndage siden om at det nok ville være færdigt inden 1. april, og det er for så vidt næsten også, men jeg har bare ikke kunne inspille de sidste videoer til forløbet da jeg…
Tadaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa! ….har været syg. 😀
Men det vil blive gjort klar til start lige så snart jeg kommer hjem fra ferie. Der er 25 pladser på første forløb som sælges til halv pris da det er første gang kurset kører.
Der er allerede 51 på venteliste, så det er først til mølle. Derfor hold endelig øje med din indbakke hvis du står på ventelisten. ❤

Læs mere

Filter

Barndoms PTSD / Kompleks PTSD

Derfor er parforhold og positiv forandring svært

Hvis du har barndoms PTSD, så har du måske erfaret hvor svært det kan være at skabe forandring i dit liv og ændre på de vaner og mønstre du har som i sidste ende spænder ben for alt fra det gode kærlighedsliv til succesoplevelser i din karierre. Ofte bliver man præsenteret for tesen om at man "bare skal ville det…
Hvad er barndoms PTSD?
Barndoms PTSD / Kompleks PTSD

Hvad er barndoms PTSD?

Tak fordi du læser med på her på bloggen. Mit navn er Hannah Paludan, og i dette indlæg vil jeg forsøge at gøre dig lidt klogere på hvad barndoms PTSD det er.   Hvis du har læst flere andre indlæg her på bloggen kan du muligvis regne ud at jeg selv har kæmpet med det hele livet. Hvis du kan…
Kærestesorg med barndoms PTSD
Barndoms PTSD / Kompleks PTSDKærestesorg

Kærestesorg med barndoms PTSD

Kærestesorg med barndoms PTSD Hvordan heler man efter et brud uden -flere- ar på sjælen og uden -mere- tung bagage man slæber med ind i nye forhold? Det kan man finde rigtigt mange bud på hvis man bare Googler lidt, men hvis du har barndoms PTSD, så er det ikke altid mange velmenende bud på den helt rigtige løsning på…
Personlig Udvikling

Du er ansvarlig for alt det du gør, men også for alt det du ikke gør

Hvad kræver det egentlig at skabe ændring? Få et par gode tip i dette indlæg. Og husk, du er altid ansvarlig, både for det du gør, og for det du ikke gør. Dit liv, din beslutning. Du er den du er fordi du har øvet dig i at være sådan. Det du gør, bliver du god til. Det er derfor…
Personlig Udvikling

Sådan vokser du, selv når du bliver slået ned af modgang

I dette blogindlæg kan du læse lidt om hvad jeg mener er to af de mest essentielle værktøjer i forhold til at holde liv i troen, håbet og det positive mindset, også i modgang. Det er to værktøjer du virkelig har brug for og som du kan bruge i forhold til mange af livets aspekter. God læselyst!
Personlig Udvikling

Modgang og ensomhed har overtaget mit sind – Og hvordan jeg får vendt det til selvudvikling

Dette blogindlæg er skrevet mens jeg står mit i en rigtig svær tid i mit liv. Modgang og ensomhed præger billedet, og er på vej til at overtage mit sind. Det er tid til at bruige nogle af alle de værktøjer jeg har lært de seneste par år og som jeg gladeligt deler ud af. Nu har jeg brug for…
Kærlighed & parforhold

Når ensomheden rammer

Det kan være fuldstændigt overvældende når vi rammes af følelser og tilstande der ikke er rare at være i, som f.eks. ensomhed. Og ensomhed er nærmest en umulig følelse at undgå hvis man går igennem kærestesorg. hvis du vil undgå at sidde fast i den følelse, eller hvilken som helst anden svær følelse, så læs dette blogindlæg!
Barndoms PTSD / Kompleks PTSD

Det uelskede barns svære voksne kærlighedsliv DEL 2

Kroniske lidelser, smerter og sygdom, det kan faktisk være en strategi man benytter for at få kærlighed, opmærksomhed og ømhed fra andre. Men det er en RET høj pris at betale for kærligheden, hvis den invaliderer dig for livet. Det gode er, at hvis det “bare” er en strategi man har udviklet gennem årene, så er det jo mere en…
Barndoms PTSD / Kompleks PTSD

Det uelskede barns svære voksne kærlighedsliv

Den måde vi er vokset op på kan have fatale konsekvenser for vores kærlighedsliv. Det er dybt tragisk, men det vi skal forstå er, at vi ikke kan lave om på vores opvækst, og vi kan ikke gøre det gjorte ugjort, så derfor er det nyttesløst at hænge fast i alt det der er sket og som ikke kan laves…
Personlig Udvikling

Jeg valgte ubehaget over foragten, og det der skete var magisk…

I dette indlæg deler jeg en meget personlig oplevelse omkring det at bryde med mønstre. Det er ufatteligt vanskeligt at bryde ud af mønstre der nærmest har boret sig fast helt ind i sjælen på os. Men HVIS man vil opnå nye og bedre resultater end man plejer, så er der kun en vej, og det er at gøre noget…
Kærlighed & parforhold

Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen DEL 3

HVORFOR GÅR VI IND I NEGATIVE RELATIONER IGEN OG IGEN? DEL 3 Blogindlæg fra Søndags-Support 6. maj 2018 Få Supporten sendt direkte til din indbakke hver søndag: Tilmeld Søndags-Support Hej, Søndagen er lige så stille kommet snigende igen, og denne søndag vil jeg tage fat på tredje og sidste del om hvorfor vi bliver ved...
Kærlighed & parforhold

Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen DEL 2

Ofte er der en rigtig god forklaring på hvorfor vi bliver ved og ved med at opleve de samme ulykkelige udfordringer. En af dem kunne du læse om i forrige bloindlæg, det handler om vaner og om hvor dominerende de er i os. Det andet handler om læring og energi. Ja, altså det du skal lære og den energi du…