Blogindlæg fra 22. april 2018
Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen?
Det gør vi fordi vi er vanedyr. Det er den ene årsag.
Den anden er, at det simpelthen sker fordi der er noget vi har brug for at lære af det.
En tredje årsag er at den energi vi udsender, tiltrækker situationer, mennesker og oplevelser med en tilsvarende energi.
Okay, lad os kigge på alle tre årsager og tage dem en ad gangen:
De hænger på en måde uløseligt sammen, og alligevel kan det godt give god mening lige at skille dem ad, for bedre at kunne forstå mekanismerne her.
Det her med at ”møde” de samme problemer igen og igen er noget jeg selv føler mig meget udfordret af på rigtigt mange områder af mit liv, så der er stadig masser at lære for mig.
Dybest set tror jeg egentlig heller ikke at man nogensinde bliver færdig med at lære.
Men hvad er det der gør at vi for pokker ikke bare kan være glade og føle os lykkelige?
Det lader til, at vi åbenbart alle sammen har en lille indbygget timer hvor der står ”selvdestruér” på.
Det er som om, at når vi har det godt, så gør vi lige pludselig et eller andet som med det vuns ødelægger den glæde og lykkefølelse.
Det er som om at vi ikke rigtigt ”bare” kan have det godt.
Af en eller anden årsag kammer vi pludselig over i en selvdestruktiv adfærd hvor vi selv skaber situationer der på den ene eller den anden måde forhindrer os i fortsat at have det godt!
Har jeg ret?
Kender du det?
Hvis ikke, så behøver du ikke læse videre, men hvis du gør, så læs endelig videre!
Det hele handler om at blive bedre i stand til at forlænge den tid hvor vi har det godt, før timeren går af og vi går i self-destruct mode, så:
Det er det jeg vil kigge på denne og næste søndag. I dag tager jeg fat på den med vanedyret i os.
Vanedyret
Der er flere ting der spiler ind her. Vaner og mønstre kan blive til på mange måder.
De kan være et resultat af din opvækst, som viser sig som et bestemt tilknytningsmønster hos dig. Et tilknytningsmønster er en form for ”strategi” man udvikler som barn og som man benytter overfor sine forældre (eller andre omsorgspersoner) til at få dækket de mest basale behov.
Afhængigt af hvilket tilknytningsmønster du har (som typisk vil være en blanding af det trygge og de 3 utrygge med en overvægt i det ene af dem) vil du agere på en bestemt måde i relation til andre, og det vil være særligt udtalt i parforhold fordi man har et tættere forhold til en partner end man har til de fleste andre relationer.
Læs mere om tilknytningsmønstre og hvordan de påvirker os i mine blog indlæg Sådan påvirker vores tilknytningsmønstre vores voksenliv og Tilknytningsmønstre 2. del
Vaner kan også være idéer, normer og værdisæt vi kopierer eller overtager fra andre.
Vi påvirkes af andre mennesker gennem hele livet, vi påvirkes i høj grad også af det samfund og den kultur vi vokser op i.
Vi bliver præsenteret for nogle normer og værdisæt både i vores familie og i vores kultur, det kunne f.eks. være noget helt banalt såsom den vestlige kulturelle idé om at det at have to børn er ”normalt” men at have tre, fire eller flere børn er ”mange børn” og dermed uden for ”normen”.
Men det kan også være mange andre ting. Ting som senere kan komplicere både dit kærlighedsliv og livet generelt.
F.eks. kan det være at det har været ”normalt” for dig at se mor blive ydmyget og nedgjort hver dag af far og i og med at du er blevet eksponeret for den model, så vil der ligge en vis sandsynlighed i dine kort, for at du har ”overtaget” denne model.
Det bliver ”den model” du kender og -paradoksalt nok- den model du er tryg ved.
Det betyder, at hvis du er vokset op i en dysfunktionel familie eller på anden måde været vidne til negative adfærdsmønstre, så er der overhængende risiko for at du ”arver” disse adfærdsmønstre fordi du simpelthen kopierer dem.
Monkey see, monkey do.
Det er den måde vi lærer på.
Vaner er en form for afhængighed, og afhængighed er noget vi ser rigtigt meget i parforhold.
Det er en af grundende til at vi bliver ved og ved og ved med at gå tilbage til en partner der ikke er god for os.
Vi er simpelthen afhængige af vedkommende.
Han bliver som et drug.
Kærlighed er som et drug, det gælder ikke kun for usunde forhold med fysisk eller psykisk vold, det gælder også for sunde parforhold, men det er de usunde forhold der går hen og bliver giftige for os, hvis vi bliver afhængige af dem!
Det der sker, er at vi bliver afhængig af det ”high” kærligheden giver os. Det er som et fix.
Hvis så din partner pludselig begynder at vise nogle grimme sider af sig selv, så kan du næsten ikke tro på det at det er den samme person.
Du vil heller ikke tro det, fordi du bare vil ham her og allerede er afhængig af dit kærlighedsfix.
Så du begynderat bruge en taktik hvor du ganske enkelt lyver for dig selv for at kunne forsvare overfor dig selv at det er fornuftigt at blive sammen med ham; du bilder dig selv ind at denne her grimme side af ham slet ikke er hans ”rigtige selv”.
Hans rigtige selv, det er den søde, rare, dejlige fyr han også kan være, og du går ængsteligt og tålmodigt og venter på at denne person ”kommer igen” så du kan få dit ”high” eller dit ”fix” igen og alt er godt.
Det der så sker oven i det er at du ændrer din adfærd, for at få ham den søde, rare, dejlige ”rigtige” mand igen. Du kæmper og kæmper for at gøre alting godt og rigtigt, så du kan få ham der den søde som han jo er dybt inderst inde, frem igen.
Når du gør det, så sender du -ubevidst- et signal til dig selv om at det faktisk er din skyld at han opfører sig som han gør.
Hvorfor skulle det ellers være nødvendigt at du ændrer din adfærd, hvis ikke det hele var din skyld?
Det vil altså sige at du faktisk mere eller mindre går ind og påtager dig skylden for din partners dårlige adfærd OG tager ansvaret for den også, ved at gøre alt i din magt for at ”bevare husfreden” og få den ”rigtige” søde mand frem igen.
Samlet set vil sådan et parforhold langsomt stjæle dit selvværd og få dig til at føle dig mindreværd og uelsket ELLER bekræfte din egen overbevisning om at du er mindreværd og uelsket!!
Og hvorfor sker det her?
Det sker fordi din partner projicerer de følelser han selv går med, over på dig.
Han har formentlig selv et lavt selvværd og går selv rundt med en følelse af at være mindreværd og uelsket.
Det behøver bestemt ikke at være en følelse du har givet ham, ofte er det en han havde i forvejen.
Men måske havde du også selv lavt selvværd før i mødtes, det er meget sandsynligt, fordi, lige som bekendt tiltrækker lige.
Så den anden mulighed er altså at du -ubevidst- har søgt efter at få din overbevisning om dig selv, bekræftet.
Så hvis du -måske kvag din opvækst eller tidligere erfaringer fra parforhold- har en overbevisning om at du ikke er noget værd, så søger og higer du efter at få det bekræftet.
Det lyder måske skørt, men sådan hænger det altså tit sammen.
Og en bekræftelse af overbevisningen om at du ikke er noget værd, er præcis det et giftigt parforhold kan give dig…
Derfor bliver du ved med at vende tilbage til det igen og igen.
Enten ved at tage den voldelige (psykisk eller fysisk) partner tilbage eller ved at tiltrække nye partnere med de samme tendenser og samme niveau af ”lav-energi” (Det med energien kommer jeg nærmere ind på næste søndag.)
Mandens taktik vil ofte være at ”kontrollere” dig med psykisk eller fysisk vold, og kvindens taktik vil være at prøve at redde ham med kærlighed.
Men det har intet med kærlighed at gøre…
Det er et magtspil, hvor i begge to har tabt på forhånd.
Andre ting der også kan spille ind og som gør at du går tilbage til den negative relation gang på gang er:
Frygt: Du er bange for at der ikke er andre der er ”lige så gode som ham” eller som vil ”elske dig lige så meget” som ham. Men det er en frygt der eksisterer oppe i dit hoved, det er ikke en realitet.
Det kan også være frygten for ikke at kunne klare dig økonomisk alene, eller frygten for aldrig nogensinde igen at komme til at føle den ”rus” som han kan give dig. Som regel finder man altid en løsning hvad angår økonomi, det er trods alt de færreste der ender op i en papkasse i rendestenen, så typisk er den frygt mindst lige så irrationel som frygten for aldrig at komme til at mærke kærlighedens rus igen, er.
Det kan også være frygten for hvad andre vil tænke, der simpelthen for dig til at lyve for dig selv om hvor giftigt dit forhold egentlig er, og dermed får dig til at holde ud og blive i forholdet meget længere end hvad godt er. Men også denne frygt bliver som regel gjort til skamme, for tit tænker folk slet ikke det vi tror de tænker! Formentlig vil du opleve at folk tænker du er stærk og modig, hvis du fortæller sandheden og det vil være meget mere sandsynligt at andre kan og vil hjælpe dig når du gør det.
Sex: Du har en fænomenal seksuel kemi med ham som er svært vanedannende (endnu et high/fix) og som du er bange for at du ikke kan få på samme måde med en anden. Men igen, så er det en begrænsende overbevisning der er opstået i dig, og ikke nødvendigvis noget der er sandt. God sex kan bygges op og blive ganske fantastisk med tiden, hvis man tør udtrykke sine ønsker og behov.
Håb om forandring: Du er overbevist om at han vil ændre sig. Du skal bare bevise hvor meget du elsker ham, hvor ubetinget din kærlighed for ham er og hvor meget du forstår ham, så skal han nok ændre sig. Så snart han kan se at han kan være sårbar og ”i stykker” og at det er okay at være når han er sammen med dig, så skal det hele nok blive godt. Men det er falske forhåbninger, for du kan ikke redde ham, han kan kun redde sig selv, ligesom kun du kan redde dig, det kan en mand eller kærlighed fra en mand ikke gøre.
Heling er noget vi skal gøre selv.
Lukning: Du har brug for en ”ordentlig” afslutning. Men det får du aldrig, og derfor bliver du ved med at gå tilbage. Fordi der stadig er løse ender, og du er desperat efter at få hans gode side til at overvinde den dårlige. Men det sker aldrig.
Lavt selvværd: Hvis du har lavt selvværd, så er det også uendeligt svært for dig at se at du er mere værd end det du får fra det giftige parforhold.
DU KAN GODT ÆNDRE DINE SELVDESTRUKTIVE MØNSTRE
Vi kan nok godt hurtigt blive enige om at det der med at gå tilbage til et giftigt parforhold, hvad enten det er til den samme partner eller en ny partner, er super selvdestruktivt.
Og desværre kan det lynhurtigt blive et mønster som man gentager igen og igen, som jeg netop har givet dig nogle eksempler på årsagen til.
Men selvdestruktive mønstre er ikke en ”livstidsdom” som du aldrig kan ændre på eller noget genetisk der ligger i dit DNA og som du ingen kontrol har over.
Du kan sagtens ændre dine mønstre og vaner.
Du kan, som jeg også har snakket om i de to seneste søndags-supporter ”Nøglen til at slutte fred med fortiden smerte” og ”Skab et bedre liv for dig selv – Min bare r**!!!” ændre på rigtigt mange ting, ved at være villig til at ændre på din opfattelse og det perspektiv du ser ting i eller ved at være villig til at ændre på din reaktion på tingene.
Jeg siger ikke at du kan ”positivt tænke” dig til alt, men du kan komme temmelig langt ved at påvirke dig selv. Både med dine valg af tanker (ja, du kan godt vælge dine tanker) og med dine andre valg i livet.
Det kaldes ”Epigenetik”.
Det er et superspændende område af videnskaben, som beskæftiger sig med hvordan både vores ydre og indre miljø påvirker vores gener som så igen påvirker den måde vores celler ”læser” vores gener på, som i sidste ende er afgørende for hvordan vi har det fysisk såvel som mentalt.
Så helt forenklet handler epigenetik om hvordan alle de valg vi træffer -herunder det miljø vi bevæger os rundt i, den mad vi spiser og de tanker vi tænker- i høj grad påvirker os helt ned på celleniveau, hvilket jo faktisk vil sige at vi selv har ret stor indflydelse på hvordan vores liv ser ud.
Vi kan i princippet ”gøre os selv syge, deprimerede og ulykkelige”.
Men det gode er jo så, at vi naturligvis også kan hele os selv og generere et sundt og lykkeligt liv for os selv.
Selvom jeg føler mig fristet til at sige til dig at selvdestruktive mønstre ikke er en standardindstilling der ulykkeligvis lige er installeret i dig, og jeg har mest lyst til at sige at det er sgu for let at bilde dig selv dét ind og hvile på dét laurbær, så viser forskningen i epigenitik faktisk at vi muligvis godt kan ”nedarve” dårlige vaner, adfærdsmønstre og begrænsende overbevisninger, ikke bare fra vores forældre, men flere generationer tilbage!!!
MEN, du kan stadig godt selv ændre dem!!!
Så selvom du måske er kommet med en ”nedarvet standardindstilling” for depression, lavt selvværd, sukkerafhængighed eller hvad ved jeg, så kan du sagtens lave om på denne indstilling, via de valg du træffer i livet. Det kræver selvfølgelig at du bevidst træffer andre valg end dem dine forfædre som du arvede tendensen fra, traf. Og det kræver at du bevidst vælger at tænke nye tanker og se nye perspektiver.
Hvis du interesserer dig for det her emne, så er det værd at tjekke Bruce Lipton ud. Du kan finde masser af spændende YouTube videoer med ham, og han har også skrevet en masse spændende bøger om epigenetik.
Du kan også se denne video fra YouTube kanalen SciShow som jeg synes forklarer epigentik meget godt: Epigenetics
Tilbage til de selvdestruktive mønstre, også kaldet dårlige vaner.
Vaner er ”lette”. Det er hele meningen med dem. (Hjernen sparer energi når den benytter vaner)
De kræver ikke så meget energi at udføre. Vi gør det bare.
Vaner kan være gode for os eller dårlige for os, og de er lige lette uanset om de er gode eller dårlige.
De kan derfor LET hjælpe og gavne os, eller de kan LIGE SÅ LET ødelægge og nedbryde os.
Hvis vi har vaner der ødelægger og nedbryder os, så er det eneste der er at gøre, at få brudt med mønsteret.
Det er nemmere sagt end gjort. Det ved jeg. Men det er muligt.
Først og fremmest kræver det din vilje.
Du skal ville det nok.
Dernæst kræver det at du øver dig i at bryde med vanen, dagligt.
Små bitte tiltag er rigeligt fint, du skal bare gøre det hver dag(!!).
Men fordi vanen er lettere, så vil man være forfalden til at ryge tilbage til den, helt uden at tænke over det.
Så det kræver en enorm bevidsthed at holde sig selv på sporet i den rigtige retning.
Det er for så vidt helt ok at ryge tilbage i vanen, det kan faktisk nærmest ikke undgås når du arbejder med at bryde en vane.
Så det handler egentlig bare om hvor hurtigt du kan komme tilbage til det nye mønster, og hvis der ikke er noget nyt mønster du prøver at lære, men at du blot skal af med en dårlig vane uden nødvendigvis at skulle erstatte den med noget andet så handler det altså bare om hvor hurtigt du så kan vende tilbage til tilstanden hvor du ikke udfører din dårlige vane.
Altså: Hvor meget kan du forlænge det tidsrum du ikke gør din vane.
Vaner er kæmpemæssige motorveje inde i vores system, og når vi bryder vanerne bygger vi små motortrafikveje. Men den store motorvej vil altid være der, og den vil altid være lettere at tage fordi den er større, bredere og hurtigere og fordi vi kender den bedre.
Men den fører ikke derhen hvor vi gerne vil hen.
Det er hele humlen, og det er det vi skal huske os selv på; den dårlige vane tager os ikke derhen hvor vi vil hen.
Og jo oftere vi kan huske os selv på det, jo tættere vil vi komme på at få bugt med vanen.
Hvad enten vanen er tilbagevenden til negative relationer, tilbagevenden til jobstillinger vi hader, eller tilbagevenden til overspisning, overforbrug eller hvad ved jeg.
Vi skal bare huske at gøre det med kærlighed. Kærlighed til os selv og til det desperate barn indeni os selv der fristes af vanen og dens store velkendte motorvej.
Vi kan ikke gøre det med vrede, had og foragt for os selv.
Det vil kun føre os lige lukt tilbage på motorvejen hvor vi kom fra.
Prøv at se om du kan elske dig selv, for at have svært ved at ændre din vane…
Det hjælper nogle gange lidt.
Selvkærlighed er det ultimative fundament for al din udvikling, så brug det som et værktøj, ved at spørge dig selv ”kan jeg elske mig selv for at have svært ved at…xxx” (udfyld selv) hver gang du står overfor en udfordring.
Forhåbentlig er dir svar ”ja”, og det vil bløde situationen op for dig.
Ellers spørg videre ”hvordan kan jeg elske mig selv for at have svært ved at…xxx”
Hvis du vil forlænge tiden på din ”selvdestruér” timer, så start med at få brudt med nogle af de vaner der ikke er gode for dig, som f.eks. at blive ved med at gå tilbage til usunde forhold.
Det betyder at du skal gøre noget andet end du plejer.
Kun du ved hvad du plejer at gøre.
Gå efter noget andet.
Prøv nogle nye taktikker.
Og arbejd med dig selv FØR du kaster dig ud i et parforhold igen.
Hold en pause fra parforholdskærligheden, og find den kærlighed der er indeni dig, når du finder den, så vil du have meget, MEGET mindre sandsynlighed for at blive afhængig af et fix fra et parforhold, og meget, MEGET nemmere ved at tiltrække et sundt parforhold.
Næste søndag tager jeg dig med videre på rejsen, hvor jeg giver mit bud på læringen og energien, to andre ting der også spiller ind i det faktum at vi bliver ved med at rende ind i de samme udfordringer igen og igen.
God søndag
/Hannah ❤
