Travel

Det er skide godt gået…

By February 5, 2017 No Comments

Blogindlæg fra 5. februar 2017

Hvornår har du sidst virkelig forkælet og nurset en person du holder rigtigt meget af?
Hvornår har du sidst gjort noget godt og betydningsfuldt for en person du elsker?
Hvornår har du sidst hjulpet en der betyder noget for dig?
Hvornår har du sidst rost og anerkendt et menneske der er vigtig for dig?
Hvornår har du sidst sagt “Jeg elsker dig” til en person du elsker helt ind i knoglerne?

Og hvornår var det sidst, at den person, det var dig?

…❤

Ouch….
Det var lige en lille søndags-mavepuster.

Kære Ombygger,
I dag vil jeg som jeg lovede i sidste blogindlæg, adressere det her med at rose sig selv.
Jeg indledte nemlig blogindlægget fra søndag d. 22/1-17 med at sige at mange ikke mener at det har den samme værdi at rose og anerkende sig selv, som det har når man får det fra andre.

Men det vil jeg godt opponere imod. For det har det. I dén grad.
Så hvor det i søndags for 14 dage siden handlede om effekten af når du gør noget godt for andre, så skal det i dagens Søndags-Support handle om når du gør noget du godt kan være lidt stolt af og som fortjener en frodig høst af roser og skulderklap, hvad enten det er noget du gør for dig selv eller for andre.

Jeg er begyndt at gøre mig rigtigt meget i at rose mig selv.
Det meste af mit liv har jeg ikke bestilt andet end det modsatte, og det har ikke rigtigt haft den store effekt til den positive side, så nu er jeg begyndt at gøre det stik modsatte: Rose mig selv, både i tankerne såvel som højlydt.
Som regel når der ikke er andre.
For det er ikke til andre.
Det er til mig…
Og jeg gør det når jeg har brug for at høre det.
På den måde behøver jeg ikke vente på at andre gør det og jeg slipper for at skulle opsøge det og fiske efter det.

For indrøm det nu bare -jeg indrømmer det hvert fald gerne- vi fisker tit efter at få lidt ros og anerkendelse.
Fordi det føles så skide dejligt.
Og det er der jo en forklaring på som jeg også fortalte for 14 dage siden: Det udløser signalstoffet Serotonin når vi føler os stolte! Og ny forskning peger nemlig lige akkurat på at det ikke er betinget af at vi er sammen med andre, men at vi rent faktisk selvkan give os selv et Serotonin-boost.
Og som en lille sidebemærkning, så viser forskningen også at næsten 90 % af netop signalstoffet Serotonin produceres i tarmsystemet, ikke i hjernen. Fordi dit tarmsystem -og dine organer- er din anden hjerne.
Vidste du det?!

Det her med at rose mig selv, ikke kun i tankerne, men også engang imellem sige det højt -til mig selv naturligvis- når jeg synes jeg har gjort noget godt, det har altså givet mig noget der er ret svært at beskrive…
Og ja, ja, du har helt ret, det er fuldstændigt lige som man ville gøre til en hund eller et barn, hahaha.
Men det virker.

Hvis jeg for eksempel synes jeg har skrevet en rigtig god artikel, så siger jeg højt, ”Hold kæft Hanne, den var sgu god den artikel, det er sgu godt gået unge dame. Yeah!”
(I samme moment fik jeg så lige sneget et par links ind til et par skide gode artikler jeg selv har skrevet, hahahaha! Life is short you know!)

Eller hvis jeg er lykkes med en ret i køkkenet -og det er ikke så tit det sker, he, he- så siger jeg også højt til mig selv ”Hallo Hanne! Det var sgu ikke helt dårligt det der. Det kan du da godt finde ud af at lave. Sådan mayn, way to go”.

Dyyyyyyyyyyyyyygtig pige! Hahaha, og jeg griner lidt af mig selv lige nu, for det er super akavet i starten når man begynder på det og det føles også lidt halvkikset nu hvor jeg fortæller det til jer, selvom jeg faktisk ikke længere føler mig dum når jeg gør det for mig selv.
Slet ikke.
Tværtimod.
Men her i skreven form ser det sådan lidt fjollet ud. 😀

Men det giver mig altså virkelig et ordentligt skud motivation og glæde.
Måske lyder det mærkeligt?

Men det er altså sandt.
Prøv det af og se for dig selv.
Det er det eneste jeg kan sige.

Det er ren magi!
I kid you not!

Selvros og selv-anerkendelse og selv-værdsættelse ligger udenfor vores komfortzone.

…Mange af os har nemlig aldrig lært det…

Vi har til gengæld lært det modsatte.
Tak, for ingenting si’r jeg bare!

Derfor vil det føles forkert, akavet og grænseoverskridende at gøre.
Men hæng i, for det er altså noget der virkelig gør dig uafhængig på den fede måde.
Du kan faktisk godt udløse de gode signalstoffer og hormoner i hjernen ved at værdsætte og rose dig selv og det betyder altså at du ikke så afhængig af at andre gør det. Det er stadig dejligt når andre gør det, men du er også i stand til at få en lignende -om ikke tilsvarende- tilfredsstillelse når du gør det selv.

Her handler det natuligvis også om opfattelse, perspektiv og overbevisninger.
Hvis din overbevisning er “Ej, det giver mig ikke noget at rose mig selv!”, tjah, så kommer det næppe heller til at give dig noget.
Lidt provokerende sagt.

Husk bare, at når du er bundet op på at andre skal give dig ros og anerkendelse, så tager du lidt magten fra dig selv.
-Og du risikerer at få lov til at vente længe på den ros du føler du fortjener og samtidig risikerer du at du ikke får præcis den ros eller anerkendelse du havde forestillet dig, på præcis den måde du havde håbet.
Sikkert noget mange kender fra parforhold…Nå, men det bliver i en anden Søndags-Support.

En anden ting der kan virke hel skør og som også er max akavet at udføre de første mange gange, er at smile uden grund.

Har du nogensinde prøvet at smile helt uden grund?
Bare sådan, sidde helt for dig selv og sætte det helt store tandsmil på?

Måske smiler du allerede lidt nu, bare ved tanken? 😀

Mit ”hvile-fjæs” (Altså det ansigtsudtryk man har når man slapper helt af i ansigtet) er ikke ligefrem smilende Sussie, og det kan jeg jo ikke gøre for.
Sådan ser jeg jo ud.
Mundvigende hænger nedad.
Og så’n er det.
Og jeg kan huske at min mor altid sagde ”Du ser fandme altid så pisse sur ud, hvor er jeg træt af det sure fjæs” når hun var sur og skulle ramme mig der hvor det gjorde ondt, og hun var desværre ofte sur og ramte mig tit der hvor det gjorde ondt, pyskisk såvel som fysisk. Det må virkelig have været opslidende at være hende dengang.
Det må det for så vidt stadig, hun er ikke ligefrem jordens mest positive menneske, men nu har hun -heldigvis for os alle sammen, hende selv inklusiv- ikke tre børn derhjemme der går hende på nerverne. Jeg skyndte mig allerede væk hjemmefra som 16-årig.
Du kan læse i et af mine meget tidlige blogindlæg tilbage fra ca. 1 1/2 til 2 års tid siden hvor jeg beskriver overfor mine -nu eks- svigerforældre hvad jeg har været igennem i min opvækst.
Jeg var TOTALT i offerrollen. Der er virkelig sket meget på de snart 2 år. Phew ha…
Læs det her: Brevet til mine svigerforældre
Jeg vil gerne advare om at det er lidt barsk læsning, og selvom det er nok så hjerteskærende så er det samtidig også et skriv der tydeligt viser en kvinde der er på vej til at tage sit første skridt i retningen mod selv at tage ansvar for sit liv….
Jeg tager mange ting på mig i det brev, og det skulle jeg slet ikke have gjort, for alting var naturligvis ikke min skyld, men det står virkelig klart at livets alvor pludselig gik op for mig lige omkring det tidspunkt…

Nå, tilbage til det med mit ”hvile-fjæs”. 😀
Jeg kan jo ikke rigtigt lave om på hvordan jeg ser ud og jeg kan ikke lave om på at mundvigende hænger nedad når jeg slapper af i mit ansigt.
Men nu er der gud ske lov ikke nogen der sårer mig ved at minde mig om det.
Det skulle da lige være mig selv, men det har jeg jo arbejdet intenst på at droppe (den indre selvkritiker altså) så det er heldigvis sjældent.
Det håber jeg også at du husker at arbejde på hver dag.

Men en dag afprøvede jeg en lille øvelse som jeg havde læst om.

Jeg havde læst at man kunne snyde hjernen til at tro at man var glad, blot ved at trække på smilebåndene. Fordi når man bruger smilemusklen, så sender den signal til hjernen om ”Hey hjerne, jeg er glad nu” og hjernen kvitterer med at udløse de glædeshormoner i kroppen der nu engang udløses når hjerne-indehaveren er ”glad”.
Når det sker, så ”føler” man glæden i kroppen. Det er dét hjernens signalstoffer gør.
Giver os følelser.
Signalestofferne kan altså udløses af dit kropssprog -som at trække på smilebåndet- og de kan også udløses af dine tanker (positive tanker udløser glædeshormoner og negative udløser stresshormoner sådan lidt simpelt sat op.)

Følelserne er din krops sprog, mens tanker er din hjerne og dit sinds sprog.

Vidste du i øvrigt det?

Det vil altså sige at når du laver den bevægelse med kroppen -din trækken på smilebåndet- så udskilles glædeshormonerne i kroppen og du føler og mærker dermed glæden i kroppen.
Ret syret i virkeligheden.
Men prøv bare at spørge kropssprogseksperter hvor meget vores kropssprog betyder for vores mentale helbred.
Hvordan vi bærer os selv, hvordan vi bevæger os, om vi kigger op eller ned, om vi åbner os op eller krøller os sammen, det sender alt sammen signaler til vores ubevidste sind som sørger for at udløse de tilsvarende signalstoffer.
Hvis du ikke allerede har set denne video om kropssprog af Amy Cuddy, så kan jeg varmt anbefale jer at se den:

Som sagt så afprøvede jeg en dag en lille øvelse med at smile helt uden grund.
Jeg gjorde det en helt almindelig dag i mens jeg kørte i min bil. Og det var en dag hvor humøret ikke var i top, hvilket bestemt ikke gjorde det nemmere.
Men jeg gjorde det alligevel.
Jeg satte det helt store akavede smil på og følte mig så uendeligt dum…

Lige indtil…

…Jeg vitterligt følte mig glad…

Og det skete faktisk. Lige så stille kom den glade følelse snigende.
Det tog måske under 5 minutter.
Egentlig ret utroligt ikke?
Jeg blev så overvældet af det at jeg begyndte at grine.

Så for at runde dagens Søndags-Support med det lækre Ros-Dig-Selv-Værktøj af, så vil jeg sige at den kommende uges bonus-værktøj er:

SMIL! Du smitter dig selv med glæde.

/ Hannah  ❤

P. S. Ligegyldigt hvor du er i livet lige nu, så er det skide godt gået! – Keep up the good work!

P. P. S. Hold kæft en genial Søndags-Support jeg har skrevet i dag! – Just sayin’ 😀 😀

SÅDAN HELER DU DIT HJERTE

4-ugers online videokursus om at få helet sit hjerte og komme ovenpå – HURTIGT!

Har du fået knust dit hjerte og føler du ikke at du rigtigt kan komme videre?
Tro mig, jeg ved præcis hvordan det er at sidde fast i en krise, og jeg ved af bitter erfaring at det kan tage årevis at få det ud af systemet, hvis man overhovedet får det!

I 2015 fik jeg sønderknust mit hjerte igen, og jeg troede aldrig at jeg skulle rejse mig op igen!

Men det gjorde jeg, og på trods af at jeg var hele vejen forbi psykiatrisk skadestue, da jeg ikke ønskede at fortsætte med livet, så er jeg aldrig kommet så hurtigt ovenpå igen, som jeg gjorde denne gang.

”Hemmeligheden” er, at jeg gjorde noget andet end jeg plejer at gøre når jeg har kærestesorg og krise.

Det var som ren magi for både min krop og min sjæl.
En oplevelse jeg virkelig trængte til men også en oplevelse der vendte op og ned på hele mit liv og fuldstændigt forandrede mig for altid.

Alt hvad jeg lærte af denne krise og alt hvad jeg gjorde af ting for at komme ud af den, det deler jeg med dig i dette onlineforløb.

Det er et videokursus delt op i 4 moduler.
Det er nemt at gå til og det hele ligger også som lydfiler så du kan lytte til det imens du er på farten.
Der er også masser af små nemme – men effektive- øvelser som du nemt kan lave i hverdagen og som vil fremskynde din helingsproces helt vanvittigt!

Gør som mere end 5.000 andre

Få viden, indsigter, værktøjer og inspiration til at blive den bedste leder af dig selv.
Så du kan sætte retningen for dit liv i stedet for at andre gør det.
Du får -selvfølgelig- også først besked om nye kursusdatoer og gode tilbud.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Privatlivspolitik

.

Leave a Reply